Lucas 20
1 Jun qꞌijal are tajin kuya kꞌutuꞌn ri Jesús pa ri Templo chirij ri utz laj taq tzij, xeqet rukꞌ ri kꞌamal taq bꞌe ke ri e chꞌawenelabꞌ cho ri Dios pa kiwiꞌ ri winaq, ri aꞌjtijabꞌ xuqujeꞌ ri e kꞌamal taq bꞌe.
Og det skete paa en af de Dage, medens han lærte Folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da traadte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
2 Xkibꞌij che: ¿Jachin at taqowinaq chubꞌanik waꞌ we riꞌ? ¿Jachin yoꞌwinaq kwinem chawe?
Og de talte til ham og sagde: „Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?”
3 Ri Jesús xubꞌij chike: Ri in xuqujeꞌ kinbꞌan jun kꞌotbꞌal chiꞌ chiꞌwe, chibꞌij chwe:
Men han svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
4 Ri qasanaꞌ ri xubꞌan ri Juan ¿la jun taqanik rech achi o rech ri Dios?
Johannes's Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?”
5 Xkitzijobꞌej kꞌu rij, xkibꞌij kꞌut: We kaqabꞌij chi rech ri Dios, ¿jas kꞌu che man xikoj taj, kacha laꞌ chaqe?
Men de overvejede med hverandre og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
6 We kꞌu kaqabꞌij chi rech achi, kujkibꞌan che abꞌaj laꞌ le winaq, rumal ketaꞌm chi ri Juan are jun qꞌalajisal utzij ri Dios.
Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet.”
7 Xaq jeriꞌ xeꞌkibꞌij che: Man qetaꞌm taj jawjeꞌ upetik wi.
Og de svarede, at de vidste ikke, hvorfra.
8 Xubꞌij kꞌu ri Jesús chike: Man kinbꞌij ta xuqujeꞌ in jachin yoꞌwinaq kwinem chwe chubꞌanik wa we jastaq riꞌ.
Og Jesus sagde til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.”
9 Ri Jesús xutzijoj we jun kꞌambꞌejabꞌal noꞌj chike ri winaq: Kꞌo jun achi xutik uvas pa jun ulew, xuya kꞌu kan ri ulew pa qajik chike nikꞌaj winaq rumal xeꞌ pa jun naj laj utaqkil.
Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: „En Mand plantede en Vingaard og lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands for lange Tider.
10 Are kꞌu xuriq ri qꞌotaj rech yakoj, xutaq bꞌik jun rajchak kukꞌ ri ajtikolobꞌ rech kuta rech ri xwachinik. Are kꞌu ri ajtikolobꞌ xkichꞌayo, kꞌa te riꞌ xkitaq bꞌik cho rachoch, maj jas xkiya bꞌik che.
Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingaardsmændene, for at de skulde give ham af Vingaardens Frugt; men Vingaardsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
11 Ri ajchoqꞌe ri ulew xutaq chi bꞌik jun ajchak kukꞌ xkichꞌey xuqujeꞌ loq, xuqujeꞌ maj xkiya loq che.
Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge ogsaa ham og forhaanede ham og sendte ham tomhændet bort.
12 Xutaq chi kꞌu bꞌik jun urox ajchak kukꞌ, xkesaj kꞌu loq pa ri ulew, xkibꞌan loq kꞌax che.
Og han sendte fremdeles en tredje; men ogsaa ham saarede de og kastede ham ud.
13 Are kꞌu ri ajchoqꞌe ri ulew xubꞌij: “¿Jas ta kꞌu kinbꞌano? Kintaq na bꞌik ri nukꞌojol, kakinimaj waꞌ areꞌ.”
Men Vingaardens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig for ham.
14 Ri ajchakibꞌ are xkilo, xkitzijobꞌej rij, xkibꞌij: “Are waꞌ kechꞌabꞌen kan ri ulew, qakamisaj” xechaꞌ, “rech keqechabꞌej kan le ulew.”
Men da Vingaardsmændene saa ham, raadsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slaa ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
15 Xaq jeriꞌ xkesaj loq pa ri ulew kꞌa te riꞌ xkikamisaj. ¿Jas kubꞌan ri ajchoqꞌe ri ulew chike we ajchakibꞌ riꞌ?
Og de kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingaardens Herre gøre ved dem?
16 Kukꞌis pa kiwiꞌ ri ajchakibꞌ are katzalij loq, kꞌa te riꞌ kuya chi kan ri ulew chike nikꞌaj winaq chik. Are xkita ri winaq xkibꞌij: Kꞌo ta bꞌa ne wi mat karaj ri Dios.
Han vil komme og ødelægge disse Vingaardsmænd og give Vingaarden til andre.” Men da de hørte det, sagde de: „Det ske aldrig!”
17 Ri Jesús ko xuꞌkaꞌyej ri winaq, xubꞌij: ¿Jas kꞌu kel waꞌ ri tzꞌibꞌatalik ri kubꞌij: Ri abꞌaj ri xketzelaj uwach ri e yakol taq ja, xux na ri abꞌaj ri qas kꞌo kutayij chikiwach ri nikꞌaj abꞌaj chik?
Men han saa paa dem og sagde: „Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
18 Xapachin ri katzaq puꞌwiꞌ ri abꞌaj riꞌ kamuchuꞌlitajik, xuqujeꞌ kajaqꞌin ri winaq we katzaq we abꞌaj riꞌ chirij.
Hver, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.”
19 Are xkinabꞌej ri aꞌjtijabꞌ rech ri taqanik xuqujeꞌ ri e kꞌamal taq bꞌe ke ri chꞌawenelabꞌ cho ri Dios chi aꞌreꞌ xtzijox kij pa ri kꞌambꞌejabꞌal noꞌj, xkaj xkiqꞌat tzij puꞌwiꞌ ri Jesús, xkixiꞌj kꞌu kibꞌ chikiwach ri winaq rech ri tinimit.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
20 Xaq jeriꞌ xeꞌkitaq bꞌik winaq ri kakijaluj chi nimaꞌq kibꞌanik, rech kakikoj jun kꞌambꞌejabꞌal pa ubꞌe ri Jesús rech rukꞌ riꞌ kekwinik kakikꞌam bꞌik cho ri qꞌatal tzij.
Og de toge Vare paa ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, saa de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
21 Ri winaq ri xetaq bꞌik xkibꞌij: Ajtij, qetaꞌm chi sukꞌ ronojel ri kabꞌij la, xuqujeꞌ ri kakꞌut la xuqujeꞌ man kaqꞌat ta la tzij pa kiwiꞌ ri winaq rumal ri kekaꞌyik, xane qas are wi kakꞌut la ri bꞌe rukꞌ ri Dios.
Og de spurgte ham og sagde: „Mester! vi vide, at du taler og lærer rettelig og ikke ser paa Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
22 ¿La yaꞌtal chaqe kaqatoj alkabal che ri César o man yaꞌtal taj?
Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?”
23 Ri Jesús kꞌut xuchꞌobꞌ ri itzel taq kichomabꞌal, rumal riꞌ xubꞌij chike:
Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: „Hvorfor friste I mig?
24 Chikꞌutumpe jun pwaq kech ri aꞌj Roma chinuwach. ¿Jachin ajchoqꞌe we palajaj xuqujeꞌ we tzꞌibꞌ we kꞌo choch? Rech ri César, xecha ri winaq.
Viser mig en Denar; hvis Billede og Overskrift bærer den?” Men de svarede og sagde: „Kejserens.”
25 Ri Jesús xubꞌij chike: Chiya che ri César ri rech ri César, xuqujeꞌ chiya che ri Dios ri rech ri Dios.
Men han sagde til dem: „Saa giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.”
26 Man xekwin ta kꞌut xkikoj kꞌaꞌmabꞌal pa ri ubꞌe, rukꞌ ri kubꞌij chike ri winaq, xemayijanik are xkita ri tzalibꞌal uwach ri xubꞌij chike, xaq jeriꞌ maj chi jas xkibꞌij.
Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Paahør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
27 Are kꞌu ri e saduceos, ri kakibꞌij chi maj kꞌastajibꞌal wach, xeqet chuxukut ri Jesús, xkibꞌij we kꞌulmatajik che:
Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
28 Ajtij, ri Moisés kukꞌut chiqawach pa ri wuj ri xutzꞌibꞌaj chi we kakam jun achi, maj kan ralkꞌwaꞌl rukꞌ ri rixoqil, choqꞌaqꞌ wi chi ri rachalal we achi riꞌ kakꞌuliꞌ rukꞌ ri ixoq ri xya kanoq rech kekꞌojiꞌ rijaꞌl ri rachalal ri xkamik.
„Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
29 E kꞌo kꞌu e wuqubꞌ achyabꞌ alaxik. Ri nabꞌe xkꞌuliꞌk, xa kꞌu e maj ralkꞌwaꞌl xekꞌojiꞌ kan rukꞌ ri rixoqil.
Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
30 Ri ukabꞌ xkꞌuliꞌ rukꞌ ri rixoqil ri rachalal, xuqujeꞌ maj e ralkꞌwaꞌl xekꞌojiꞌ kan rukꞌ ri ixoq
Ligesaa den anden.
31 Ri urox achi xuqujeꞌ xkꞌuliꞌ rukꞌ ri malkaꞌn ixoq maj xuqujeꞌ ralkꞌwaꞌl xekꞌojiꞌ rukꞌ, jeriꞌ xkibꞌan ri e wuqubꞌ alaxik. Konojel xekꞌuliꞌ rukꞌ ri ixoq, xa kꞌu maj kalkꞌwaꞌl xekꞌojiꞌ kan rukꞌ ri ixoq.
Og den tredje tog hende, og saaledes ogsaa alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
32 Kꞌisbꞌal kꞌu rech, xkam xuqujeꞌ ri ixoq.
Men til sidst døde ogsaa Hustruen.
33 Are kꞌu kuriq ri qꞌij rech kꞌastajibꞌal ¿jachin chike ri e wuqubꞌ alaxik karachajilaj na ri ixoq, rumal chi konojel ri e wuqubꞌ achyabꞌ xekꞌuliꞌ rukꞌ?
Hvem af dem faar hende saa til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru.”
34 Ri Jesús xubꞌij chike: Ri winaq rech ri uwachulew kekꞌuliꞌ xuqujeꞌ kakiya kibꞌ pa taq kꞌulanem. (aiōn g165)
Og Jesus sagde til dem: „Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes; (aiōn g165)
35 Are kꞌu ri yaꞌtal chike kekꞌastaj na rech kekꞌojiꞌ pa ri jun alik kꞌaslemal ri kape na, ri winaq riꞌ man kekꞌuliꞌ taj xuqujeꞌ man keya taj pa kꞌulanem. (aiōn g165)
men de, som agtes værdige til at faa Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
36 Man kekam taj xuqujeꞌ je kuꞌx na jetaq ri angelibꞌ, e ralkꞌwaꞌl ri Dios rumal yaꞌtal bꞌe chike kekꞌastaj na, jun qꞌijal.
Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
37 Pa ri uwuj ri Moisés jawjeꞌ ri xkꞌut wi choch ri kꞌix ri kajinow pa qꞌaqꞌ, kuqꞌalajisaj chi ri e kaminaqibꞌ kekꞌastaj na, rumal kubꞌij che ri Ajawxel, chi are kiDios ri Abraham, ri Isaac xuqujeꞌ ri Jacob.
Men at de døde oprejses, har ogsaa Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, naar han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
38 Ri Dios man kiDios ta kaminaqibꞌ, xane kiDios e kꞌaslik winaq, konojel e kꞌaslik cho areꞌ.
Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle.”
39 E jujun kꞌut chike ri aꞌjtijabꞌ rech ri taqanik xkibꞌij che ri Jesús: Sibꞌalaj utz ri xbꞌij la ajtij.
Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: „Mester! du talte vel.”
40 Maj chi kꞌu jun xkꞌotow uchiꞌ ri Jesús.
Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
41 Ri Jesús kꞌut xukꞌot kichiꞌ ri winaq xubꞌij: ¿Jas che kibꞌij chi ri Cristo Ralkꞌwaꞌl ri David?
Men han sagde til dem: „Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
42 Are ri David xtzꞌibꞌan pa ri wuj rech Salmos: Ri Dios xubꞌij che ri wAjaw: Chattꞌuyul pa ri nuwiqiqꞌabꞌ.
David selv siger jo i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
43 Kꞌa katchꞌeken na chike ri akꞌulel xuqujeꞌ kekꞌojiꞌ na xeꞌ raqan aqꞌabꞌ.
indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
44 We ri David kubꞌij wAjaw che, ¿jas kꞌu che riꞌ kubꞌij ukꞌojol che?
Altsaa kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?”
45 Are tajin katatabꞌex ri Jesús kumal ri winaq, xubꞌij chike ri utijoxelabꞌ:
Men i hele Folkets Paahør sagde han til Disciplene:
46 Chichajij iwibꞌ chike ri aꞌjtijabꞌ rech ri taqanik. Ri aꞌre utz kakinaꞌo kewaꞌkat rukꞌ ri katzꞌyaq ri sibꞌalaj kachuplinik, xuqujeꞌ sibꞌalaj jeꞌl chike kaya rutzil kiwach pa taq ri kꞌayibꞌal, xuqujeꞌ kakichaꞌ ri jeꞌl laj taq kꞌolibꞌal pa taq ri Sinagoga, xuqujeꞌ kakichaꞌ ri jeꞌl laj taq kꞌolibꞌal pa taq ri nimaqꞌij.
„Vogter eder for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og holde af at lade sig hilse paa Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Maaltiderne,
47 Utz xuqujeꞌ kakinaꞌo kakimaj ri e kachoch xuqujeꞌ ri kimebꞌail ri e malkaꞌnibꞌ, kakibꞌan xuqujeꞌ naj taq chꞌawem rech ketatabꞌex kumal nikꞌaj winaq chik rumal riꞌ nim kꞌax kape na pa kiwiꞌ.
de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe; disse skulle faa des haardere Dom.”
