Lucas 11
1 Jun qꞌijal ri Jesús tajin kubꞌan chꞌawem pa jun leꞌaj. Are xtoꞌtajik, jun chike ri utijoxelabꞌ xubꞌij che: Ajawxel, kꞌutu la chiqawach jas kaqabꞌan chubꞌanik chꞌawem, jetaq ri xubꞌan ri Juan kukꞌ ri utijoxelabꞌ.
Og det skete, da han var paa et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: „Herre! lær os at bede, som ogsaa Johannes lærte sine Disciple.‟
2 Xubꞌij ri Jesús chike: Are kibꞌan chꞌawem, chibꞌij: Tat, tyoxirisatalik ri bꞌiꞌ la, peta ri ajawarem e la.
Da sagde han til dem: „Naar I bede, da siger: Fader, helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;
3 Ya la qawa ronojel qꞌij.
giv os hver Dag vort daglige Brød;
4 Kuyu la ri qamak jeꞌ jas ri uj keꞌqakuy ri kakibꞌan kꞌax chaqe, man kujtzaj ta la pa ri mak.
og forlad os vore Synder, thi ogsaa vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!‟
5 Kꞌa te riꞌ xubꞌij ri Jesús chike: Qaꞌnampe che: Jun chiꞌwe kꞌo jun rech chꞌabꞌeꞌn, kopan nikꞌaj aqꞌabꞌ rukꞌ kubꞌij che: “Wech chꞌabꞌeꞌn, kinqaj na oxibꞌ akaxlan wa.
Og han sagde til dem: „Om nogen af eder har en Ven og gaar til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! laan mig tre Brød,
6 Xa xul jun wech chꞌabꞌeꞌn cho ja upetik che jun ubꞌe, maj kꞌu kinya apanoq che.”
efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;
7 Ri awech chꞌabꞌeꞌn kubꞌij loq chawe: “In xuqujeꞌ ri akꞌalabꞌ uj qꞌoyol chik, man kinkwin ta chik kinwaꞌjil chuyaꞌik we jastaq riꞌ chawe, man kawesaj ta nuwaram.”
og hin saa svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke staa op og give dig det:
8 Kinbꞌij chiꞌwe: Pune ri achi man kawaꞌjil taj rumal at rech chꞌabꞌeꞌn, kawaꞌjil kꞌu bꞌik rumal man katel ta chuchiꞌ ri rachoch, kuya bꞌik ri kajawataj chawe.
da, siger jeg eder, om han end ikke staar op og giver ham det, fordi han er hans Ven, saa staar han dog op for hans Paatrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.
9 Rumal riꞌ kinbꞌij chiꞌwe: Chitaꞌ, rech kayaꞌtaj chiꞌwe. Chixtzukunoq rech kiriq ri kitzukuj, chixchꞌawoq rech kajaqataj ri uchiꞌ ja chiꞌwach.
Og jeg siger eder: Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.
10 Rumal cher ri winaq ri kuto, kayaꞌtaj na che, ri katzukunik kuriq na ri kutzukuj, ri kachꞌawik kajaqataj na ri uchiꞌ ja choch.
Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker paa, for ham skal der lukkes op.
11 Ix ix tat, ¿la kꞌo jun chiꞌwe are kuta jun ukaxlan wa ri iwalkꞌwaꞌl chiꞌwe la kiya jun abꞌaj che? Xuqujeꞌ are kuta jun kar chiꞌwe ¿la jun kumatz kiya che?
Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, naar han beder om Brød, eller naar han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
12 O wine kuta jun saqmoꞌl, ¿la escorpión kaya che?
Eller naar han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?
13 We ri ix, ix itzel taq winaq kiya utz laj taq jastaq chike ri iꞌwalkꞌwaꞌl, kꞌo kꞌu na ri kubꞌan ri tataxel Dios iwukꞌ, kuya na ri Uxlabꞌixel chike ri kakita che.
Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligaand til dem, som bede ham!‟
14 Jun qꞌijal chik ri Jesús tajin karesaj jun itzel uxlabꞌal ri umemarisam jun achi. Are xesataj ri itzel uxlabꞌal che ri mem achi, ri achi xchꞌawik. Konojel kꞌu ri winaq xemayijanik.
Og han uddrev en ond Aand, og den var stum; men det skete, da den onde Aand var udfaren, talte den stumme, og Skarerne forundrede sig.
15 E kꞌo jujun winaq xkibꞌij: Waꞌ we achi riꞌ keꞌresaj ri itzel taq uxlabꞌal rukꞌ ri ukwinem ri Beelzebú ri kinimaꞌqil ri itzel taq uxlabꞌal.
Men nogle af dem sagde: „Ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste, uddriver han de onde Aander.‟
16 E kꞌo kꞌu jujun winaq chik xkita etal rech chikajil che ri Jesús xaq rech kakikoj kꞌaꞌmabꞌal pa ri ubꞌe.
Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.
17 Retaꞌm kꞌu ri Jesús ri kichomanik xubꞌij chike: Ronojel ajawarem ri ujachom ribꞌ, kasach na uwach, xuqujeꞌ ri e winaq ri keꞌl pa jun ja, we man xaq jun kichomanik, ketukin na riꞌ.
Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
18 Xaq jeriꞌ we kꞌo tukin ibꞌ chikixoꞌl ri itzel xuqujeꞌ ri e rachiꞌl, ¿la kakwin kꞌu riꞌ kajeqiꞌ pa ri rajawarem? Ri ix kibꞌij chi keꞌnwesaj ri itzel taq uxlabꞌal rukꞌ ri ukwinem ri Beelzebú.
Men hvis ogsaa Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestaa? Thi I sige, at jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul.
19 We keꞌnwesaj in ri itzel taq uxlabꞌal rukꞌ ri ukwinem ri Beelzebú, ¿jachin kꞌu kayoꞌw kwinem chike ri itijoxelabꞌ ix chi resaxik ri itzel taq uꞌxlabꞌal? Rumal riꞌ aꞌreꞌ la keqꞌatow na tzij pa iwiꞌ.
Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
20 We rukꞌ ri ukwinem ri Dios keꞌnwesaj bꞌik ri itzel taq uxlabꞌal, waꞌ kel kubꞌij chi xul ri ajawarem rech ri Dios iwukꞌ.
Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
21 We kꞌo jun achi ri sibꞌalaj kꞌo uchuqꞌabꞌ, xuqujeꞌ kꞌo uchꞌeyabꞌal, utz riꞌ kubꞌan chuchajixik ri rachoch xuqujeꞌ ri umebꞌail.
Naar den stærke bevæbnet vogter sin Gaard, bliver det, han ejer, i Fred.
22 We kꞌu kape jun achi chirij ri sibꞌalaj kꞌo uchuqꞌabꞌ choch, kesax riꞌ ri uchꞌeyabꞌal ri kuꞌl ukꞌuꞌx chirij, xuqujeꞌ kelaqꞌax bꞌik ronojel ri jastaq rech.
Men naar en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig paa, og uddeler hans Bytte.
23 Ri man wachiꞌl taj, nukꞌulel riꞌ. Ri man kinutoꞌ ta chikimulixik ri winaq riꞌ xa kuꞌtukij bꞌik.
Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
24 Jun itzel uxlabꞌal are kel bꞌik che jun achi, keꞌ pa taq ri katzꞌinow ulew, kuꞌxlanoq. Are man kuriq ta kꞌu uxlanem, kubꞌij: “Kintzalij cho wachoch jawjeꞌ ri xinel wi loq.”
Naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og naar den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
25 Are kopanik, mestal chi ri ja ri xel wi loq sibꞌalaj sukꞌumatal chik.
Og naar den kommer, finder den det fejet og prydet.
26 Kel kꞌu bꞌik, kubꞌuꞌ ma loq e wuqubꞌ itzel uxlabꞌal che rachiꞌl, kepe rukꞌ cho ri ja. Xaq jeriꞌ sibꞌalaj kꞌax kakanaj kan ri ukꞌaslemal ri winaq, sibꞌalaj kꞌax na cho ri ubꞌanik kan nabꞌe.
Da gaar den bort og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første.‟
27 Are tajin kubꞌij ri Jesús we jastaq riꞌ, jun ixoq ri kꞌo chikixoꞌl ri winaq xubꞌij che: Sibꞌalaj utz rech ri ixoq ri xatuya pa ri uwachulew, xuqujeꞌ xatutubꞌisaj.
Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: „Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede.‟
28 Ri Jesús xubꞌij: Are utz ke ri winaq ri kakita ri utzij ri Dios, xuqujeꞌ kakinimaj.
Men han sagde: „Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.‟
29 Are tajin kakimulij kibꞌ ri winaq, ri Jesús xubꞌij chike: Itzel taq winaq ri winaq rech we qꞌij junabꞌ riꞌ, are kakaj kabꞌan jun mayijabꞌal laj kꞌutbꞌal chikiwach, man kayaꞌtaj ta chi kꞌu jun kꞌutbꞌal chike we man are ri kꞌutbꞌal rech ri Jonás.
Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: „Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
30 Jetaq ri Jonás xux jun kꞌutbꞌal chike ri winaq ri aꞌj tinimit rech Nínive ojer, ri uKꞌojol ri Achi xuqujeꞌ kux na jun kꞌutbꞌal chike ri itzel taq winaq rech we qꞌij junabꞌ riꞌ.
Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, saaledes skal ogsaa Menneskesønnen være det for denne Slægt.
31 Ri ixoq taqanel rech ri tinimit Saba kawaꞌjil na pa ri kꞌisbꞌal qꞌij, kuqꞌat na tzij pa kiwiꞌ we winaq riꞌ, rumal areꞌ upetik pa ri kꞌisbꞌal taq tinimit xuluta ri retaꞌmabꞌal ri Salomón. Waral kꞌut kꞌo jun achi ri are nim uqꞌij cho ri Salomón.
Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
32 Ri winaq aꞌj Nínive rech ojer, kewaꞌjil na pa ri qꞌij rech qꞌatbꞌal tzij, kakiqꞌat na tzij pa kiwiꞌ ri winaq rech we qꞌij junabꞌ riꞌ, rumal aꞌreꞌ xkikꞌex kikꞌuꞌx are xkita ri qꞌalajisanik ri xubꞌan ri Jonás, kamik kꞌut kꞌo jun winaq iwukꞌ ri nim ubꞌanik cho ri Jonás.
Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
33 Man kꞌo ta jun winaq ri kutzij jun tunal, kꞌa te riꞌ karawaj, o kukoj ne jun kajon chuchꞌuqik, xane kuya chikaj rech kꞌo kitunabꞌal ri koꞌk bꞌik pa ri ja.
Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men paa Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.
34 Ri abꞌoqꞌoch at are katunan ri atyoꞌjal, we kekaꞌy ri abꞌoqꞌoch, kꞌo utunal riꞌ ri atyoꞌjal, are kꞌu we kꞌo sutzꞌ chupam, ronojel riꞌ ri atyoꞌjal kakꞌojiꞌ pa qꞌequꞌmal.
Dit Øje er Legemets Lys; naar dit Øje er sundt, er ogsaa hele dit Legeme lyst, men dersom det er daarligt, er ogsaa dit Legeme mørkt.
35 Qas chawila na chi ri tunal ri kabꞌij kꞌo awukꞌ man qꞌequꞌmal taj.
Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
36 Xaq jeriꞌ we ronojel ri atyoꞌjal kꞌo utunal, man kꞌo ta jubꞌiqꞌ qꞌequꞌmal che, katkꞌojiꞌ riꞌ pa ri tunal, jetaq are at tunatal rumal jun nimalaj tunal.
Dersom da hele dit Legeme er lyst, saa at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som naar Lyset bestraaler dig med sin Glans.‟
37 Are xtoꞌtaj ri Jesús che tzijonem, xpe jun fariseo xusikꞌij che waꞌim, xaq jeriꞌ xok bꞌik cho rachoch ri fariseo, xtꞌuyiꞌ chu ri mexa.
Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmaaltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
38 Xmayijan kꞌu ri fariseo are xril ri Jesús man xuchꞌaj ta ribꞌ are majaꞌ kawaꞌik, jetaq ri kubꞌij ri naqꞌatajibꞌal.
Men Farisæeren forundrede sig, da han saa, at han ikke toede sig først før Maaltidet.
39 Xubꞌij ri Jesús: Ri ix, ix fariseos, kichꞌajchꞌobꞌej ri qumubꞌal xuqujeꞌ ri palaꞌt, xa kꞌu ixnojinaq pa iwanimaꞌ che, itzel taq rayinik xuqujeꞌ etzelal.
Men Herren sagde til ham: „I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
40 ¡Maj iwetaꞌmabꞌal! ¿La man are winaq ri xbꞌanow ri rij ri jastaq ri xbꞌanow xuqujeꞌ ri upam?
I Daarer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogsaa det indre?
41 We kibꞌan ri utzilal kukꞌ ri iꞌkꞌulja kachꞌajchꞌojir riꞌ ri iwanimaꞌ che itzel taq chomabꞌal.
Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, saa ere alle Ting eder rene.
42 ¡Kꞌax iwe, fariseos! Ri kiya ri ulajujil rech ri menta, ri rora, xuqujeꞌ ronojel uwach qꞌayes, xa kꞌu man kibꞌan ta ri sukꞌal, xuqujeꞌ man kibꞌan ta ri kubꞌij ri uloqꞌanik ri Dios. Rajawaxik wi kibꞌan waꞌ we riꞌ xuqujeꞌ man kasachan ta chiꞌwe ubꞌanik waꞌ we jun chik riꞌ.
Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Haande Urter og forbigaa Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
43 ¡Kꞌax iwe, fariseos! ix ri kixkam che uriqik ri nabꞌe taq tꞌuyulibꞌal pa ri Sinagoga, xuqujeꞌ kiwayeꞌj ri rutzil iwach kakiya ri winaq pa taq ri kꞌayibꞌal.
Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne paa Torvene.
44 ¡Kꞌax iwe! je ri ix kꞌo ri muqbꞌal taq kaminaqibꞌ, pune jeꞌl kabꞌantaj ri iwij, xa kꞌu e sibꞌalaj chu ri kaminaqibꞌ ri e kꞌo chiꞌpam.
Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gaa over dem, vide det ikke.‟
45 Jun chike ri achyabꞌ ri sibꞌalaj retaꞌm ri taqanik, xubꞌij che ri Jesús, ajtij: tajin kujyoqꞌ xuqujeꞌ la uj, are jeriꞌ katzijon la.
Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: „Mester! idet du siger dette, forhaaner du ogsaa os.‟
46 Xubꞌij ri Jesús chike: Je xuqujeꞌ ix ri sibꞌalaj iwetaꞌm ri taqanik. ¡Kꞌax iwe! ix ri kiya eqaꞌn ri man qꞌiꞌowel taj chikij nikꞌaj winaq chik xa kꞌu man kiwaꞌjilisaj ta apanoq jun uwiꞌ iqꞌabꞌ chikitoꞌik.
Men han sagde: „Ve ogsaa eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder paa, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.
47 ¡Kꞌax iwe! ix ri kiyak tzꞌaq naꞌtabꞌal ke ri qꞌalajisal taq rech ri utzij ri Dios ri xekamisax kumal ri itat inan ojer.
Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.
48 Ri ix tajin kibꞌij chi utz ri xkibꞌan ri itat inan ojer rumal cher aꞌreꞌ xekamisan ri e qꞌalajisal taq utzij ri Dios, ri ix kꞌut are tajin kiyak tzꞌaq naꞌtabꞌal ke.
Altsaa ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.
49 Rumal riꞌ, ri Dios rukꞌ ri retaꞌmabꞌal xubꞌij: Keꞌntaq bꞌik qꞌalajisal taq nutzij xuqujeꞌ e tzijol taq we kukꞌ, kakibꞌan kꞌu na kꞌax chike, xuqujeꞌ keꞌkikamisaj.
Derfor har ogsaa Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slaa ihjel og forfølge,
50 Rumal waꞌ kata na kwenta chike we winaq rech we qꞌij junabꞌ riꞌ che ri kikikꞌel konojel ri e qꞌalajisal taq rech ri utzij ri Dios ri xkichapleꞌj loq pa ri ujeqetajik ri uwachulew, kꞌa pa taq ri qꞌij rech kamik.
for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,
51 Kachapleꞌtaj loq rukꞌ ri ukikꞌel ri Abel, kultoqꞌol rukꞌ ri ukikꞌel ri Zacarías ri xkam chuxoꞌl ri tzujbꞌal sipanik xuqujeꞌ ri Tyoxalaj kꞌolibꞌal. Jeꞌ, qas kinkꞌyaqabꞌa kan ubꞌixik, rumal we riꞌ kaqꞌat na tzij pa kiwiꞌ we winaq rech we qꞌij junabꞌ riꞌ.
fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.
52 ¡Kꞌax iwe ix ri sibꞌalaj iwetaꞌm ri taqanik! rumal ibꞌanom iwe che ri lawe rech ri etaꞌmabꞌal. Ix man ixokinaq taj, xuqujeꞌ iꞌqꞌatem ri rajawam kikꞌuꞌx koꞌkik.
Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gaaede ind, og dem, som vilde gaa ind, have I forhindret.‟
53 Are xel bꞌik ri Jesús chilaꞌ, ri aꞌjtijabꞌ rech ri taqanik sibꞌalaj kꞌax xkinaꞌo rumal ri xubꞌij, rumal riꞌ xkichapleꞌj ukꞌotik uchiꞌ.
Og da han var gaaet ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind paa ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;
54 Are xkaj xkikoj kꞌaꞌmabꞌal pa ri ubꞌe, rech kasach chubꞌixik jun jastaq.
thi de lurede paa ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.
