Juan 4
1 Ri Jesús tajin kubꞌan kiqasanaꞌ sibꞌalaj e kꞌi winaq xuqujeꞌ tajin kuꞌx utijoxelabꞌ, sibꞌalaj e kꞌi na choch ri utijoxelabꞌ ri Juan. Xretaꞌmaj kꞌu ri Jesús chi xketaꞌmaj we riꞌ ri fariseos.
Da nu Herren fikk vite at fariseerne hadde hørt at Jesus vant flere disipler og døpte flere enn Johannes
2 Man tzij ta kꞌut chi qas are ri Jesús tajin kabꞌanow ri qasanaꞌ xane are ri utijoxelabꞌ.
- dog var det ikke Jesus selv som døpte, men hans disipler -
3 Are xretaꞌmaj ri Jesús we riꞌ, xel bꞌik pa ri tinimit Judea, xtzalij pa Galilea.
da forlot han Judea og drog atter bort til Galilea.
4 Choqꞌaqꞌ kꞌut kiꞌkow bꞌik pa ri tinimit Samaria.
Han måtte da reise gjennem Samaria.
5 Xok kꞌu bꞌik pa Sicar, jun tinimit ri kꞌo pa Samaria, ri kꞌo chuxukut ri ulew ri xuya ri Jacob che ri ukꞌojol José.
Så kom han til en by i Samaria, som heter Sykar, nær ved det stykke land som Jakob gav sin sønn Josef;
6 Chilaꞌ kꞌo wi ri kꞌwaꞌ ri xukꞌot kanoq ri Jacob. Ri Jesús xqꞌiꞌtaj bꞌik che ri bꞌe, xeꞌtꞌuyul chuxukut ri kꞌwaꞌ. Qas pa ri unikꞌaj riꞌ qꞌij.
og der var Jakobs brønn. Jesus, som var trett av reisen, satt nu der ved brønnen; det var omkring den sjette time.
7 Ri utijoxelabꞌ e bꞌenaq kanoq pa ri tinimit chuloqꞌik kiwa. Xopan kꞌut jun ixoq chresaxik ujaꞌ pa ri kꞌwaꞌ. Ri Jesús xubꞌij che: Chaya juqubꞌ nujoron.
En kvinne fra Samaria kommer for å dra op vann. Jesus sier til henne: Gi mig å drikke!
Hans disipler var gått bort til byen for å kjøpe mat.
9 Ri ixoq xubꞌij che: ¿Jas che kata ajaꞌ chwe, at at aj Israel are kꞌu ri in, in aj Samaria? Jeriꞌ xubꞌij che rumal cher ri aꞌj Israel man kakitun taj ukojik jun jastaq kukꞌ ri aꞌj Samaria.
Den samaritanske kvinne sier da til ham: Hvorledes kan du som er jøde, be mig, en samaritansk kvinne, om å få drikke? - for jøder har ikke samkvem med samaritaner.
10 Ri Jesús xubꞌij che ri ixoq: We ta awetaꞌm ri kakwinik kuya ri Dios xuqujeꞌ ri tajin katow juqubꞌ jaꞌ chawe, at ta riꞌ nabꞌe xata ajaꞌ che, xuqujeꞌ xyaꞌtaj ta ajaꞌ riꞌ rumal, ri kuya kꞌaslemal ri maj ukꞌisik.
Jesus svarte og sa til henne: Kjente du Guds gave, og visste du hvem det er som sier til dig: Gi mig å drikke! da hadde du bedt ham, og han hadde gitt dig levende vann.
11 Ri ixoq xubꞌij che ri Jesús: Tat, man keꞌ ta resaxik le jaꞌ, naj qajinaq. ¿Jawjeꞌ kꞌu keꞌsaj wi la loq ri jaꞌ ri kuya kꞌaslemal?
Kvinnen sier til ham: Herre! du har jo ikke noget å dra op vann med, og brønnen er dyp; hvor har du da det levende vann fra?
12 ¿La lal ta kꞌu nim qꞌij la choch ri qamam Jacob, areꞌ xyoꞌw kan we kꞌwaꞌ riꞌ chaqe, chi riꞌ xresaj wi kijoron ri e ralkꞌwaꞌl xuqujeꞌ ri e rawaj?
Du er da vel ikke større enn vår far Jakob, som gav oss brønnen og selv drakk av den, han og hans sønner og hans fe?
13 Ri Jesús xubꞌij che ri ixoq: Xapachin ri kutij we jaꞌ riꞌ, kachaqiꞌj chi na uchiꞌ junmul chik.
Jesus svarte og sa til henne: Enhver som drikker av dette vann, skal tørste igjen;
15 Ri ixoq xubꞌij che: Tat, ya la we ri joron riꞌ rech man kinpe ta chik waral chi resaxik nujaꞌ xuqujeꞌ rech man kachaqiꞌj ta chik nuchiꞌ.
Kvinnen sier til ham: Herre! gi mig dette vann, så jeg kan slippe å tørste og å gå hit for å dra op vann!
16 Ri Jesús xubꞌij che ri ixoq: Jaꞌsikꞌij bꞌa loq ri awachajil, kꞌa te riꞌ chattzalij loq waral.
Han sier til henne: Gå avsted, kall på din mann, og kom så hit!
17 Ri ixoq xubꞌij che ri Jesús: Maj wachajil in. Ri Jesús xubꞌij: Qas tzij laꞌ le xabꞌij chi maj awachajil.
Kvinnen svarte: Jeg har ingen mann. Jesus sa til henne: Med rette sa du: Jeg har ingen mann;
18 Jeriꞌ rumal e kꞌolinaq kanoq e jobꞌ awachajil xuqujeꞌ ri kꞌo awukꞌ kamik man are taj awachajil, qas tzij laꞌ le xabꞌij.
for du har hatt fem menn, og den du nu har, er ikke din mann. Der talte du sant.
19 Ri ixoq xubꞌij: Tat, chanim kinchꞌobꞌo chi lal qꞌalajisal utzij ri Dios.
Kvinnen sier til ham: Herre! jeg ser at du er en profet.
20 Ri qamam uj ojer xeqꞌijilaꞌn puꞌwiꞌ we juyubꞌ riꞌ, are kꞌu ri ix, ix aj Israel kibꞌij chi pa Jerusalén rajawaxik kixqꞌijilaꞌn wi.
Våre fedre tilbad på dette fjell, og I sier at i Jerusalem er det sted hvor en skal tilbede.
21 Ri Jesús xubꞌij: Ixoq, chakojo ri kinbꞌij. Kuꞌriqa na jun qꞌij are man kabꞌan ta chik ri qꞌijilaꞌnem che ri Tataxel Dios, puꞌwiꞌ we juyubꞌ riꞌ, xa ta ne pa Jerusalén kabꞌan wi qꞌijilaꞌnem.
Jesus sier til henne: Tro mig, kvinne! den time kommer da I hverken skal tilbede Faderen på dette fjell eller i Jerusalem.
22 Ix kiqꞌijilaꞌj ri man iwetaꞌm taj uwach, ri uj kꞌut kaqaqꞌijilaꞌj ri qetaꞌm uwach, jeriꞌ rumal ri kolotajem kukꞌ ri winaq aꞌj Israel petinaq wi.
I tilbeder det I ikke kjenner, vi tilbeder det vi kjenner; for frelsen kommer fra jødene;
23 Xqebꞌ kꞌu loq ri qꞌij xuqujeꞌ xopan ri qꞌotaj are taq ri qas e qꞌijilaꞌnelabꞌ kakiya na uqꞌij ri Tataxel Dios pa ri Uxlabꞌixel xuqujeꞌ qas tzij kekꞌojiꞌk, rumal jeriꞌ karaj ri Tataxel kabꞌanik.
men den time kommer, og er nu, da de sanne tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sannhet; for det er sådanne tilbedere Faderen vil ha.
24 Ri Dios are uxlabꞌal, rajawaxik xuqujeꞌ chi ri e qꞌijilaꞌj taq rech kakiqꞌijilaꞌj pa ri uxlabꞌal xuqujeꞌ qas tzij kekꞌojiꞌk.
Gud er ånd, og de som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sannhet.
25 Ri ixoq xubꞌij che: Wetaꞌm chi kape na ri Mesías ri kabꞌix Cristo che. Are kape riꞌ areꞌ, kubꞌij na chaqe jas ubꞌanik we jastaq riꞌ.
Kvinnen sier til ham: Jeg vet at Messias kommer, det er utlagt: Kristus; når han kommer, skal han forkynne oss alt.
26 Ri Jesús xubꞌij che: In riꞌ, ri tajin kintzijon awukꞌ.
Jesus sier til henne: Det er mig, jeg som taler med dig!
27 Qas jeꞌ riꞌ tajin kubꞌij are xoꞌpan ri utijoxelabꞌ, xemayijanik rumal tajin katzijon rukꞌ jun ixoq, maj kꞌu jun xtow chike: ¿Jas kaj la che le ixoq? O ¿jas katzijoj la rukꞌ?
Og i det samme kom hans disipler, og de undret sig over at han talte med en kvinne; dog sa ingen: Hvad vil du henne, eller: hvorfor taler du med henne?
28 Ri ixoq xuya kanoq ri uqꞌebꞌal, xtzalij pa ri tinimit, xubꞌij chike ri winaq:
Kvinnen lot da sin vannkrukke stå og gikk bort til byen og sa til folket der:
29 Chixanloq, jiliwila jun achi ri xubꞌij chwe ronojel ri nubꞌanom. ¿La man are waꞌ ri kabꞌix Cristo che?
Kom og se en mann som har sagt mig alt jeg har gjort! Han skulde vel ikke være Messias?
30 Ri winaq xeꞌl bꞌik pa ri tinimit, xeꞌkila ri Jesús.
De gikk ut av byen og var på veien til ham.
31 Are majaꞌ koꞌpan ri winaq, ri tijoxelabꞌ xkibꞌij che ri Jesús: Ajtij, woꞌq la.
Imens bad disiplene ham og sa: Rabbi, et!
32 Ri Jesús xubꞌij chike: Ri in kꞌo jun jaswe tijowik rij ri man iwetaꞌm ta ix uwach.
Men han sa til dem: Jeg har mat å ete som I ikke vet om.
33 Ri tijoxelabꞌ xkichapleꞌj utayik chibꞌil taq kibꞌ: ¿La kꞌo ta kꞌu jun xkꞌamow loq jun jas rech tijowik rij?
Disiplene sa da til hverandre: Skulde nogen ha båret mat til ham?
34 Ri Jesús xubꞌij chike: Are nuwa in ri ubꞌanik ri urayibꞌal ukꞌuꞌx ri xintaqow loq xuqujeꞌ kinkꞌis kanoq ubꞌanik ri uchak.
Jesus sier til dem: Min mat er å gjøre hans vilje som har sendt mig, og å fullføre hans gjerning.
35 ¿La man kꞌu kibꞌij ix: “Karaj na kajibꞌ ikꞌ che ri yakoj”? Ri in kꞌut kinbꞌij chiꞌwe: ¡Chijaqa ri ibꞌoqꞌoch, chikaꞌyej ronojel ri tikoꞌn! Xutzirik.
Sier ikke I at det ennu er fire måneder, så kommer høsten? Se, jeg sier eder: Løft eders øine og se markene, de er alt hvite til høsten!
36 Ri winaq ri kabꞌanow ri yakoj kukꞌamawaꞌj na ri tojbꞌal rech, xuqujeꞌ ri yakoj ri kubꞌano rech jun kꞌaslemal ri maj ukꞌisik. Ri ajtikolobꞌ xuqujeꞌ ri kabꞌanow ri yakoj junam kekiꞌkotik. (aiōnios g166)
Den som høster, får lønn og samler frukt til evig liv, forat både den som sår og den som høster, kan glede sig sammen; (aiōnios g166)
37 Jeriꞌ rumal kꞌo jun tzij kubꞌij: “Jun kabꞌanow ri tikoꞌn, jun chi wi ri kabꞌanow ri yakoj.”
for her er det et sant ord at en sår og en annen høster.
38 Ri in xixintaq bꞌik chuyakik ri man xiriq taj kꞌax chutikik. E nikꞌaj wi ri xeqꞌiꞌtajik, e nikꞌaj wi ri xechakunik, ri ix kꞌut xaq xwi kiꞌtzukuj loq uwach ri chak ri bꞌantajinaq chi kanoq.
Jeg har utsendt eder for å høste det som ikke I har arbeidet med; andre har arbeidet, og I er kommet inn i deres arbeid.
39 E kꞌi chike ri winaq aꞌj Samaria xekojon che ri Jesús rumal xkita ri xubꞌij ri ixoq: Areꞌ xubꞌij chwe ronojel ri nubꞌanom.
Men mange av samaritanene fra den by trodde på ham for kvinnens ords skyld, da hun vidnet: Han har sagt mig alt jeg har gjort.
40 Jeriꞌ are xoꞌpan ri aꞌj Samaria rukꞌ ri Jesús xkibꞌij che chi kakanaj kan kukꞌ. Ri Jesús xkanaj kanoq chilaꞌ kebꞌ qꞌij.
Da nu samaritanene kom til ham, bad de ham bli hos dem; og han blev der to dager.
41 E kꞌi winaq xekojon chi na che ri Jesús rumal ri xubꞌij areꞌ chike.
Og mange flere trodde for hans ords skyld,
42 Xkibꞌij kꞌu che ri ixoq: Man xwi taj kujkojonik rumal ri xabꞌij chaqe xane rumal ri xqatatabꞌej uj rukꞌ ri qaxikin, xqetaꞌmaj chi are waꞌ ri Kolonel kech konojel ri winaq rech ri uwachulew.
og de sa til kvinnen: Nu tror vi ikke lenger for din tales skyld; for vi har selv hørt, og vi vet nu at han sannelig er verdens frelser.
43 Are xikꞌow ri kebꞌ qꞌij, ri Jesús xel bꞌik pa ri tinimit Samaria, xeꞌ pa Galilea.
Efter de to dager drog han derfra til Galilea;
44 (Jeriꞌ, rumal ri Jesús ubꞌim chi xa ta ne jun qꞌalajisal tzij kaya uqꞌij pa ri tinimit ri kel wi.)
for Jesus vidnet selv at en profet blir ikke aktet på sitt eget hjemsted.
45 Are xopan pa Galilea utz xbꞌan chukꞌamawaꞌxik kumal ri winaq aꞌj chilaꞌ, jeriꞌ rumal kilom ronojel ri xubꞌan pa Jerusalén pa ri nimaqꞌij Pascua.
Da han nu kom til Galilea, tok galileerne imot ham, fordi de hadde sett alt det han hadde gjort i Jerusalem på høitiden; for også de var kommet til høitiden.
46 Kꞌa te riꞌ xtzalij chik ri Jesús pa Caná rech Galilea, chilaꞌ xukꞌex wi ri jaꞌ pa vino. Kꞌo kꞌut jun ukꞌojol ri jun rajchak ri qꞌatal tzij yawabꞌ je laꞌ pa ri tinimit Capernaúm.
Han kom da atter til Kana i Galilea, der hvor han hadde gjort vann til vin. Og det var en kongens mann i Kapernaum, som hadde en syk sønn;
47 Are xretaꞌmaj ri achi, utat ri yawabꞌ, chi xopan ri Jesús pa Galilea, upetik pa Judea, xeꞌ chutzukuxik. Are xuriqo, xuta toqꞌobꞌ che rech keꞌ chukunaxik ri ukꞌojol rumal xa jubꞌiqꞌ karaj kakamik.
da han fikk høre at Jesus var kommet fra Judea til Galilea, drog han til ham og bad at han vilde komme ned og helbrede hans sønn; for han var nær ved å dø.
48 Ri Jesús xubꞌij che: Ri ix man kixkojon ta wi la we man kiwil kꞌutbꞌal xuqujeꞌ etal.
Jesus sa da til ham: Uten at I ser tegn og under, tror I ikke.
49 Ri ajchak rech ri qꞌatal tzij xubꞌij che ri Jesús: Wajaw, bꞌana la toqꞌobꞌ, oj la cho ri wachoch rech man kakam taj ri nukꞌojol.
Kongens mann sier til ham: Herre! kom ned før mitt barn dør!
50 Ri Jesús xubꞌij che ri achi: Chattzalij cho awachoch, man kakam taj ri akꞌojol. Xukoj ri achi ri xbꞌix che rumal ri Jesús, kꞌa te riꞌ xtzalij cho rachoch.
Jesus sier til ham: Gå hjem, din sønn lever! Mannen trodde det ord Jesus sa til ham, og gikk.
51 Are bꞌenaq ri achi cho rachoch, xeꞌl loq ri e rajchakibꞌ chukꞌulaxik pa ri bꞌe, xkibꞌij che chi man xkam taj ri ukꞌojol xane xkꞌasiꞌk xuqujeꞌ xutzirik.
Da han nu alt var på hjemveien, møtte hans tjenere ham og fortalte at hans barn levde.
52 Ri achi xuta chike jas qꞌotaj xutzir ri ukꞌojol. Ri ajchakibꞌ xkibꞌij: Iwir qas jun hora ikꞌowinaq che ri unikꞌajil qꞌij xel bꞌik ri qꞌaqꞌ che.
Han spurte dem da om den time da det var blitt bedre med ham; de sa til ham: Igår ved den syvende time forlot feberen ham.
53 Naꞌtaj kꞌu che ri utat ri akꞌal chi qas che riꞌ ri qꞌotaj riꞌ, xubꞌij ri Jesús che: “Ri akꞌojol kakꞌasiꞌ na.” Jeriꞌ konojel ri e kꞌo rukꞌ ri achi pa ri rachoch xekojon che ri Jesús.
Faren skjønte da at det var den time da Jesus sa til ham: Din sønn lever; og han trodde selv, og hele hans hus.
54 Are waꞌ ri ukabꞌ etal ri xubꞌan ri Jesús are xtzalij loq pa Galilea upetik pa Judea.
Dette var det annet tegn som Jesus gjorde da han var kommet fra Judea til Galilea.
