Santiago 1
1 In in Santiago, patanil re ri Dios xuqujeꞌ rech ri Ajawxel Jesucristo. Kintaq rutzil kiwach konojel ri e kabꞌlajuj puq winaq aꞌj Israel ri e tukininaq choch ri uwachulew.
Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
2 Wachalal, chixkiꞌkotoq are kiriq sibꞌalaj kꞌi uwach kꞌaxkꞌolal.
Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,
3 Iwetaꞌm chik chi are kape kꞌaxkꞌolal chiꞌwij kubꞌan chiꞌwe chi kixjeqiꞌk pa ri ikojobꞌal.
vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
4 Xuqujeꞌ ri jeqelem kubꞌano chi utz kibꞌan che ri chak rech qas ix tzꞌaqat xuqujeꞌ maj kajawataj chiꞌwe.
men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.
5 We kꞌo jun chiꞌwe ri man kꞌo ta retaꞌmabꞌal, chuta che ri Dios. Ri Areꞌ kuya na chiꞌwe. Man kixuyaj taj we kita che.
Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.
6 Chitaꞌ rukꞌ kojobꞌal, man kakabꞌalaj ta ikꞌuꞌx are kito rumal cher ri winaq ri kakabꞌalaj ukꞌuꞌx kajunumataj rukꞌ ri jaꞌ ri kꞌo pa ri plo xaq kasalabꞌax wi rumal ri kyaqiqꞌ.
Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
7 We kꞌo jun winaq jewaꞌ kubꞌano, marayeꞌj kukꞌamawaꞌj xa ta ne jun ujastaq che ri Dios.
Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,
8 Jeriꞌ rumal man qas ta jeqel ukꞌuꞌx riꞌ pa ri kubꞌano.
en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.
9 Ri alaxik ri mebꞌa rajawaxik nim kunaꞌo rumal nim ubꞌanik.
Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
10 Xuqujeꞌ ri alaxik ri qꞌinom rajawaxik kumochꞌ ribꞌ rumal ri ubꞌanik. Ri qꞌinom winaq kajunumataj rukꞌ ri kotzꞌiꞌj ri kakꞌiy cho ri saq, xaq sachel uwach.
den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
11 Are kel loq ri qꞌij rukꞌ ri ukꞌatanal kuchaqiꞌjarisaj ri qꞌayes. Katzaq ri ukotzꞌiꞌjal, man jeꞌl ta chik kakaꞌyik. Jeriꞌ kakꞌulmataj na rukꞌ ri qꞌinom xuqujeꞌ ri uqꞌinomal.
Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.
12 Utz rech ri winaq ri man katzaq taj pa mak, rumal cher are kayaꞌtaj na che ri korona ri utzujum ri Dios chike ri kakiloqꞌaj ri ubꞌiꞌ.
Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
13 Mubꞌij jun are kataqchix pa mak chi are ri Dios xintaqchiꞌnik, rumal cher ri Dios man kataqchiꞌx taj pa mak xuqujeꞌ makutaqchiꞌj ta chi jun pa mak.
Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud‟; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
14 Xane ri winaq kaqaj pa mak rumal kajurux bꞌik rumal ri itzel taq urayinik.
men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;
15 Are kakꞌiy ri urayinik jun chubꞌanik mak, kalax ri makaj pa ranimaꞌ, ri makaj are kachapleꞌx ubꞌanik, kukꞌam loq kamikal.
derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.
16 Loqꞌalaj taq wachalal, ¡misubꞌ iwibꞌ!
Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
17 Ronojel ri utz xuqujeꞌ tzꞌaqatalaj sipanik chikaj kape wi, rukꞌ ri Tataxel ri xtikowik ri qꞌij xuqujeꞌ ri ikꞌ xuqujeꞌ ronojel ri chꞌumil ri kaqilo xuqujeꞌ man kaqil taj. Ri Dios man kakꞌexetaj ta wi man kajunumataj ta rukꞌ ri muꞌj ri xa kakꞌexenik.
Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
18 Xa rumal ri urayinik ri Dios xubꞌan chaqe xujalaxik chik junmul rumal ri tzij rech qas tzij, rech je kujuxik ri tikoꞌn ri qas kꞌo kutayij.
Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,
19 Loqꞌalaj taq wachalal, naꞌtaj we riꞌ chiꞌwe: Rajawaxik ix sakꞌaj chutayik ri kabꞌix chiꞌwe, xuqujeꞌ man aninaq taj kitzalij uwach xane qas chichomaj na jas ri kibꞌij, xuqujeꞌ man aninaq taj kayakataj iwoyawal.
I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
20 Rumal cher ri royawal ri winaq man kubꞌan taj chi kape ri urayibꞌal ukꞌuꞌx ri Dios.
thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
21 Rumal kꞌu waꞌ chitzaqa kanoq ronojel makaj xuqujeꞌ etzelal ri sibꞌalaj nim kꞌo choch ri uwachulew, rech kixkwinik kikꞌamawaꞌj rukꞌ mochꞌochꞌem ri tzij ri xtik pa iwanimaꞌ, ri tzij riꞌ kakwinik kixukolo.
Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.
22 Makakubꞌiꞌ ta ikꞌuꞌx xwi kita ri utzij ri Dios, riꞌ xaq kisubꞌ iwibꞌ xane rajawaxik kibꞌano ri kubꞌij ri utzij ri Dios.
Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
23 Ri winaq ri xaq xwi xutatabꞌej ri utzij ri Dios man kuchakubꞌej taj, kajunumataj rukꞌ ri winaq ri karil ribꞌ pa jun kaꞌyebꞌal,
Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
24 are kil taj ribꞌ chupam, kasachan che jas kabꞌantajik.
thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.
25 Ri kajeqiꞌk pa ri sukꞌ taqanik ri kuya kiritajem xuqujeꞌ kuchap ukꞌuꞌx kakꞌojiꞌ chupam, man kasachan taj che ri xutatabꞌej, kukꞌamawaꞌj na ri tewechibꞌal are kuchakubꞌej ri tzij.
Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
26 We kꞌo jun kubꞌij chi kojonel, man kuqꞌil ta kꞌut ribꞌ chubꞌixik etzelal, maj kutayij riꞌ ri kubꞌij.
Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
27 Ri utz laj kojonem ri man chꞌuluj taj choch ri Dios ri Tataxel, are kichajixik ri e maj kitat kinan xuqujeꞌ ri e malkaꞌn taq ixoqibꞌ, xuqujeꞌ tasoj ibꞌ che ri etzelal rech ri uwachulew.
En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
