< Santiago 4 >

1 ¿Jawjeꞌ kape wi ri nim taq chꞌoꞌj xuqujeꞌ ri nitzꞌ taq chꞌoꞌj ri kakꞌulmataj chiꞌxoꞌl? ¿La man kꞌu kakꞌulmataj wa rumal ri itzel taq rayinik ri kꞌo pa iwanimaꞌ?
Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?
2 Man kixkwin taj chuloqꞌik ri jastaq ri kirayij, kixkamisanik rumal ri tiꞌtatem ri kꞌo chiꞌwe. Kixkꞌankꞌatik rumal riꞌ kixchꞌoꞌjinik. Maj kꞌo iwukꞌ rumal man kitata che ri Dios.
I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa: I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;
3 Man kayaꞌtaj taj ri jastaq ri kito rumal che etzelal kikoj wi, xaq rech ri itzel taq irayinik.
I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.
4 ¡Winaq ri man utz ta iwanimaꞌ rukꞌ ri Dios! ¿La man iwetaꞌm chi ri keꞌ ranimaꞌ rukꞌ ri jastaq rech uwachulew kubꞌan ukꞌulel riꞌ che ri Dios? Xapachin ri keꞌ ukꞌuꞌx rukꞌ ri jastaq rech uwachulew kubꞌan ukꞌulel che ri Dios.
I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
5 ¿Teꞌq pikꞌuꞌx chi xaq bꞌanoj tzij ri kubꞌij ri utzij ri Dios are kubꞌij chi sibꞌalaj kuloqꞌaj ri Uxlabꞌixel ri kꞌo pa qanimaꞌ?
Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Aand, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Naade.
6 Ri Dios pa ri utoqꞌobꞌ kujutoꞌo. Rumal riꞌ kubꞌij pa ri tzꞌibꞌatalik: Ri Dios man kuꞌkꞌamawaꞌj taj ri nimal kakinaꞌo, xaq xwi nim keꞌrilo ri kakimochꞌ kibꞌ.
Derfor siger Skriften: „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.‟
7 Chimochꞌo iwibꞌ choch ri Dios, rech kixukꞌamawaꞌj. Man kiya ta bꞌe che ri Itzel kok chiꞌwe xaq jeriꞌ kanimaj bꞌik.
Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;
8 Chixqebꞌ rukꞌ ri Dios rech kaqet are iwukꞌ. ¡Aꞌjmakibꞌ chichꞌajchꞌobꞌej iwibꞌ! Ri man qas tzij taj ix kꞌolik, chichꞌajchꞌobꞌej ri iwanimaꞌ.
holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!
9 Chikꞌamawaꞌj uqꞌabꞌ chi maj kꞌo iwukꞌ, chixoqꞌoq, kꞌax chinaꞌ. Chikꞌexa ri itzeꞌ pa oqꞌej xuqujeꞌ ri ikiꞌkotemal pa bꞌis.
Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!
10 Chimochꞌo iwibꞌ cho ri Dios rech kuya na iqꞌij.
Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.
11 Qachalal, mibꞌij kꞌax chibꞌil taq iwibꞌ. We kꞌo jun itzel katzijon che ri rachalal, o wine kuqꞌat tzij puꞌwiꞌ, tajin karetzelaj riꞌ ri taqanik, man tajin ta kunimaj riꞌ ri taqanik xane tajin karesaj uwach ri qꞌatal tzij.
Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.
12 Xa jun ri Dios qꞌatal tzij, ri kakwinik kakolonik xuqujeꞌ kubꞌan kꞌax. Are kꞌu ri at, ¿jachin jun jeꞌ kanaꞌo cher kaqꞌat tzij puꞌwiꞌ ri ajil tzꞌaqat?
Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?
13 Chitampe ri kinbꞌij, ix kibꞌij kamik kujeꞌ pa we jun tinimit riꞌ, kujkꞌojiꞌk jun junabꞌ chilaꞌ, kaqabꞌan qakꞌay rech kaqachꞌek qarajil.
Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gaa til den eller den By og blive der et Aar og købslaa og vinde,
14 ¡Man ne iwetaꞌm taj jas ri kakꞌulmataj chweꞌq! ¿La iwetaꞌm jas rukꞌ kajunumataj wi ri ikꞌaslemal? Jer ix kꞌo ri sutzꞌ xaq kꞌa te kukꞌut qꞌanoq ribꞌ xuqujeꞌ xaq kꞌa teꞌ kasachik.
I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;
15 Ri qas rajawaxik kibꞌij are: we karaj ri Ajawxel kujkꞌasiꞌk, kujkꞌasiꞌ waꞌ rech kaqabꞌano ri qachomam ubꞌanik.
i Stedet for at I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.
16 Man je ta kꞌu riꞌ tajin kibꞌano, kinaꞌ nimal che taq ri iwetzelal, man utz ta kꞌut unaꞌik nimal.
Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.
17 Xaq jeriꞌ xapachin ri retaꞌm ubꞌanik utzilal kꞌa te riꞌ man kuchakubꞌej taj, kamakunik.
Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.

< Santiago 4 >