Hebreos 2

1 Rumal kꞌu riꞌ sibꞌalaj rajawaxik kaqakoj retal ri qatatabꞌem, rech jeriꞌ man kujsach ta kanoq.

Derfor bør vi des mere agte paa det, vi have hørt, for at vi ikke skulle rives bort.

2 Rumal we ri tzij ri xtzijox kumal ri angelibꞌ ko xutayij xuqujeꞌ ri man xeniman taj xqꞌat tzij pa kiwiꞌ jetaq ri qas taqal chike.

Thi naar det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtrædelse og Ulydighed fik velforskyldt Løn,

3 Qas kaqꞌat kꞌu wi na tzij pa qawiꞌ we man nim kaqilo ri koltajem ri katzuj chaqe. Are ri Ajawxel xyoꞌw loq ubꞌixik nabꞌe jas ubꞌanik we koltajem riꞌ, xuqujeꞌ ri xetowik xkibꞌij chaqe chi qas jeriꞌ wi ubꞌanik.

hvorledes skulle da vi undfly, naar vi ikke bryde os om saa stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,

4 Ri Dios xuqujeꞌ xukꞌutu ri uqꞌalajisanik rukꞌ mayijabꞌal taq jastaq xuqujeꞌ sibꞌalaj kꞌi kꞌutbꞌal, kꞌi sipanik ri xuyaꞌo rumal ri urayibꞌal kuꞌx ri Tyoxalaj Uxlabꞌixel.

idet Gud vidnede med baade ved Tegn og Undere og mange Haande kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligaand efter sin Villie.

5 Ri Dios man xubꞌan ta chike ri angelibꞌ chi kabꞌan ke puꞌwiꞌ ri uwachulew ri kape na.

Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden, om hvilken vi tale.

6 Jetaq ri xubꞌij loq jun ojer: ¿Jas ubꞌanik ri winaq che ri kel kuꞌx la che? ¿Jas ubꞌanik rijaꞌl ri winaq rech jeriꞌ kakoj la pa kuenta?

Men en har vidnet et Sted og sagt: „Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham?

7 Koꞌl uqꞌij xbꞌan la che chikiwach ri angelibꞌ, xya la ri juluwem che xuqujeꞌ xya la uqꞌij.

Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og Ære kronede du ham;

8 Xbꞌan la che chi kabꞌan rech puꞌwiꞌ ronojel ri jastaq. We are ri Dios xbꞌanow che chi kabꞌan rech puꞌwiꞌ ronojel ri jastaq, Are kabꞌan rech puꞌwiꞌ ronojel ri jastaq. Pune kaqilo chi kamik kꞌamajaꞌ na kabꞌan rech puꞌwiꞌ ronojel.

alle Ting lagde du under hans Fødder.‟ — Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham;

9 Pune jeriꞌ, kaqilo chi ri Jesús xbꞌan kꞌol uqꞌij che chikiwach ri angelibꞌ, xya unimal uqꞌij xuqujeꞌ juluwem che rumal xuriq ri kamikal. Xaq jeriꞌ rumal ri utoqꞌobꞌ ri Dios, ri kamikal ri xuriq ri Jesús kꞌo xutayij chaqe qonojel.

men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi paa Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Naade maa have smagt Døden for alle.

10 Jeriꞌ rumal taqal che ri tikol rech ronojel ri jastaq xuqujeꞌ ri yoꞌwinaq ukꞌaslemal ronojel ri kꞌolik, xubꞌano chi xuriq kꞌax ri bꞌanal rech ri koltajem rech jeriꞌ kuꞌkꞌam na bꞌik e kꞌi pa ri juluwem.

Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, naar han førte mange Sønner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.

11 Jeriꞌ rumal cher ri katyoxirisanik xuqujeꞌ ri keꞌtyoxirisaxik, xa jun aꞌjchoqꞌe; rumal riꞌ ri Jesús man kukꞌixibꞌej taj ubꞌixik rachalal chike.

Thi baade den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,

12 Rumal riꞌ xubꞌij: Kintzijoj na ri bꞌiꞌ la chike ri e wachalal; chikixoꞌl konojel ri komontyox la, kinqꞌijilaꞌj na ri bꞌiꞌ la.

naar han siger: „Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig.‟

13 Xuqujeꞌ junmul chik xubꞌij: Kajeqiꞌ na kꞌuꞌx chirij ri Dios, xuqujeꞌ kutzꞌaqatisaj ubꞌixik: Chi riꞌ in kꞌo wi kukꞌ ri e ralkꞌwaꞌl ri Dios ri xuꞌya chwe.

Og fremdeles: „Jeg vil forlade mig paa ham.‟ Og fremdeles: „Se, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig.‟

14 Rumal kꞌu che ri xaq e tyoꞌj xuqujeꞌ e bꞌaq e wokowinaq, rumal riꞌ xujunamaj ribꞌ ri Jesús kukꞌ rech rumal ri ukamikal xuchekꞌ ri Itzel rumal chi are ri Itzel kabꞌan kan rech nabꞌe puꞌwiꞌ ri kamikal,

Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev ogsaa han i lige Maade delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,

15 rech jeriꞌ kekiritaj na konojel ri xa rumal ri xibꞌin ibꞌ cho ri kamikal e kꞌo kanoq chuxeꞌ ri jatꞌibꞌal.

og befri alle dem, som paa Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid.

16 Rumal cher ri Jesús man xpe taj chikitoꞌik ri angelibꞌ xane xpe chikitoꞌik ri e rijaꞌl ri Abraham.

Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sæd tager han sig af.

17 Rumal riꞌ tzi choqꞌaqꞌ wi chi kajunumataj kukꞌ ri e rachalal, rech jeriꞌ kux ri nimalaj sukꞌ xuqujeꞌ toqꞌobꞌisal wach chꞌawenel cho ri Dios pa kiwiꞌ ri winaq rech jeriꞌ kuchup ronojel ri makaj rech ri tinimit.

Derfor maatte han blive sine Brødre lig i alle Ting, for ‟at han kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud til at sone Folkets Synder.

18 Ri Jesús are xuriq kꞌax xtaqchiꞌx chubꞌanik mak, rumal kꞌu riꞌ kamik rukꞌ ri ukwinem kakwinik kuꞌtoꞌ konojel ri ketaqchiꞌx chubꞌanik mak.

Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet, komme dem til Hjælp, som fristes.