Hechos 8
1 Ri Saulo utz xrilo chi xkamisax ri Esteban, xqaj choch ri xbꞌanik. Che ri qꞌij riꞌ xchapleꞌtaj ubꞌanik kꞌax chike ri kojonelabꞌ pa ri tinimit Jerusalén. Konojel ri kojonelabꞌ xejabꞌun bꞌik pa ri tinimit Judea xuqujeꞌ pa Samaria. Xwi ri uꞌtijoxelabꞌ ri Jesús xekanaj kanoq pa Jerusalén.
Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
2 (E kꞌo kꞌu jujun utz laj taq winaq xkoqꞌej ri Esteban, kꞌa te riꞌ xeꞌkimuqu kanoq).
Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
3 Are kꞌu ri Saulo xuchapleꞌj ubꞌanik kꞌax chike ri e kojonelabꞌ. Xok cho taq ri ja, xuꞌkꞌam bꞌik achyabꞌ, ixoqibꞌ, xuꞌkoj pa cheꞌ.
Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
4 Are kꞌu ri kojonelabꞌ ri xejabꞌun bꞌik pa taq ri tinimit, xkitzijoj ri utz laj tzij rech ri Jesús xapawjeꞌ ri xebꞌe wi.
Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
5 Ri Felipe xeꞌ pa ri tinimit Samaria, chilaꞌ xutzijoj wi ri Mesías chike ri winaq.
Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
6 Ri winaq xkimulij kibꞌ, xkitatabꞌej ri tzij ri xubꞌij ri Felipe rumal cher kekꞌarkꞌat che utayik ri utz laj tzij xuqujeꞌ kakil ri mayijabꞌal taq jastaq ri kubꞌano.
Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde.
7 Xeꞌsax e kꞌi itzel taq uxlabꞌal chike ri winaq, e kꞌi chꞌokeꞌr xuqujeꞌ ri kaminaq kibꞌaqil, xuꞌtzirik.
Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede.
8 Sibꞌalaj xekiꞌkot ri winaq ri keꞌl pa ri tinimit.
Og der blev en stor Glæde i denne By.
9 Kꞌo kꞌu jun achi ubꞌiꞌ Simón, jun najtir aj itz kubꞌan mayijabꞌal taq jastaq chikiwach ri winaq rech Samaria, kubꞌij chi sibꞌalaj nim reqeleꞌn.
Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
10 Konojel ri winaq ta kꞌu akꞌalabꞌ ta kꞌu riꞌjabꞌ kakibꞌij chi we achi riꞌ: Nim uqꞌij xuqujeꞌ kꞌo ukwinem ri Dios rukꞌ.
Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: „Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.‟
11 Ojer chik katatabꞌex kumal ri winaq rumal che ri ubꞌanom mayijabꞌal taq jastaq rukꞌ ri itzinik.
Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
12 Ri winaq xekojon che ri utz laj tzij rech ri Dios xuqujeꞌ ri ubꞌiꞌ ri Jesucristo e kꞌi achyabꞌ xuqujeꞌ ixoqibꞌ xbꞌan kiqasanaꞌ.
Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.
13 Xkojon xuqujeꞌ ri Simón, xbꞌan uqasanaꞌ, kꞌa te riꞌ xteriꞌ chirij ri Felipe xapawjeꞌ ri xeꞌ wi, kamayijan che taq ri kꞌutbꞌal xuqujeꞌ che ri mayijabꞌal taq jastaq ri xubꞌan ri Felipe.
Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
14 Ri utijoxelabꞌ ri Jesús ri e kꞌo pa tinimit Jerusalén are xkito chi ri winaq ri e kꞌo pa ri tinimit Samaria xekojon che ri utzij ri Dios, xeꞌkitaq bꞌik ri Pedro rachiꞌl ri Juan je laꞌ.
Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
15 Are xoꞌpan ri Juan rachiꞌl ri Pedro, xkibaꞌn chꞌawem pa kiwiꞌ ri kꞌakꞌ taq kojonelabꞌ rech kakikꞌamawaꞌj ri Uxlabꞌixel.
og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;
16 Rumal cher majaꞌ kakikꞌamawaꞌj ri Uxlabꞌixel xwi bꞌantal kiqasanaꞌ pa ri ubꞌiꞌ ri Ajawxel Jesús.
thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
17 Ri Pedro kꞌut xuqujeꞌ ri Juan xkiya ri kiqꞌabꞌ pa kiwiꞌ ri kojonelabꞌ, rech xa jeriꞌ xkikꞌamawaꞌj ri Tyoxalaj Uxlabꞌixel.
Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.
18 Ri Simón are xrilo chi rukꞌ ri kakiya ri kiqꞌabꞌ ri taqoꞌn pa kiwiꞌ ri kojonelabꞌ kakikꞌamawaꞌj ri Tyoxalaj Uxlabꞌixel xutzuj pwaq chike ri tijoxelabꞌ rech kuloqꞌ rech we kwinem riꞌ.
Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
19 Jewaꞌ xubꞌij: Chiya we ri chuqꞌabꞌ ri kꞌo iwukꞌ, rech are kinya xuqujeꞌ nuqꞌabꞌ in pa kiwiꞌ ri winaq kakikꞌamawaꞌj ri Tyoxalaj Uxlabꞌixel.
„Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.‟
20 Ri Pedro xubꞌij che: Sach uwach ri arajil xuqujeꞌ sach awach at, rumal cher xachomaj chi ri usipanik ri Dios rukꞌ pwaq kaloqꞌik.
Men Peter sagde til ham: „Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
21 Man kꞌo ta awe che we sipanik riꞌ, rumal chi ri awanimaꞌ man sukꞌ ta cho ri Dios.
Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
22 Chakꞌexa akꞌuꞌx che ri awetzelal, chabꞌana chꞌawem cho ri Ajawxel, wine kukuy ri itzel taq achomanik.
Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.
23 Kinwilo chi kꞌo jun nimalaj etzelal pa ri awanimaꞌ xuqujeꞌ ri mak at ujatꞌim.
Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.‟
24 Ri Simón xubꞌij: Chibꞌana bꞌa chꞌawem pa nuwiꞌ rech man kakꞌulmataj ta wukꞌ we kꞌax taq jastaq ri xibꞌij.
Men Simon svarede og sagde: „Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.‟
25 Are xetoꞌtaj ri Juan rachiꞌl ri Pedro che utzijoxik ri utzij ri Dios pa Samaria, xetzalij pa Jerusalén. Xikꞌow bꞌik pa ri leꞌaj rech Samaria, xkitzijoj kan ri utz laj tzij.
Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
26 Jun ángel xuchꞌabꞌej ri Felipe, xubꞌij che: Jat pa ri relibꞌal qꞌij pa ri bꞌe ri keꞌ pa ri katzꞌinow ulew rech Jerusalén ri keꞌ pa Gaza.
Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: „Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.‟
27 Xunimaj kꞌu ri Felipe ri xbꞌix che, xeꞌ je laꞌ. Pa ri bꞌe xuriq ri yakal pwaq rech Etiopía, upetik pa qꞌijilaꞌnem pa ri tinimit Jerusalén jun achi eunuco ri sibꞌalaj nim ubꞌanik, chajil rech ronojel ri ujastaq ri Chuchuꞌ Candace nim taqanel pa Etiopía.
Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
28 Tzalijem loq rech tꞌuyul pa ri eqomal, tajin kusikꞌij ri wuj rech ri qꞌalajisal utzij ri Dios Isaías.
Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.
29 Ri Uxlabꞌixel xubꞌij che ri Felipe: Chatqebꞌ rukꞌ we jun eqomal riꞌ, chatbꞌin chuxukut.
Men Aanden sagde til Filip: „Gaa hen og hold dig til denne Vogn!‟
30 Kaxikꞌan ri Felipe, xqet chuxukut ri eqomal, xuto chi ri achi ri kꞌo chupam tajin kusikꞌij ri wuj rech Isaías, xuta che: ¿La kachꞌobꞌ ri tajin kasikꞌij?
Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: „Forstaar du ogsaa det, som du læser?‟
31 Ri eunuco xubꞌij che: ¿Jas che kinchꞌobꞌo? Man kꞌo ta jun kintoꞌw chuchꞌobꞌik. Are xbꞌiꞌtaj we riꞌ rumal ri achi ri man kakꞌuliꞌ taj, xubꞌij che ri Felipe chi katꞌuyiꞌ bꞌik rukꞌ pa ri eqomal.
Men han sagde: „Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?‟ Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
32 Jewaꞌ kubꞌij ri tajin kusikꞌij ri achi: Xkꞌam bꞌik pa kamisaxik jetaq kabꞌan che jun laj chij. Xa ta ne jun tzij xubꞌij, je xubꞌano jacha kubꞌan ri alaj chij are kakꞌam bꞌik pa pilik.
Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: „Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
33 Man xya ta uqꞌij, man xbꞌan ta ri qas usukꞌ che. Maj xa ta ne jun rijaꞌl xkꞌojiꞌk jeriꞌ rumal cher xesax ri ukꞌaslemal cho ri uwachulew.
I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?‟
34 Kꞌa te riꞌ, ri eunuco xuta che ri Felipe: “Chabꞌij chwe ¿jachin tajin kutzijoj rij chi riꞌ la are ri qꞌalajisal tzij o jun winaq chik?”
Men Hofmanden talte til Filip og sagde: „Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?‟
35 Ri Felipe xuchapleꞌj utzijoxik che ri achi ri utz laj tzij rech ri Jesús, xuchapleꞌj rukꞌ ri tajin kusikꞌij.
Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
36 Junam e bꞌenaq are xoꞌpan pa jun kꞌolibꞌal jawjeꞌ kꞌo wi jaꞌ, ri achi xubꞌij che ri Felipe: Chawilampeꞌ, kꞌo jaꞌ chi riꞌ. ¿La utz kabꞌan nuqasanaꞌ?
Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: „Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?‟
37 Ri Felipe xubꞌij: We qas tzij katkojon che ri Jesús, utz kabꞌan aqasanaꞌ. Ri eunuco xubꞌij: Kinkojo rukꞌ ronojel wanimaꞌ chi ri Jesús are ukꞌojol ri Dios.
[Men Filip sagde: „Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.‟ Men han svarede og sagde: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.‟]
38 Ri achi xtaqan chutakꞌabꞌaxik ri eqomal, xeqaj pa ri jaꞌ, xbꞌan uqasanaꞌ rumal ri Felipe.
Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.
39 Are xeꞌl loq pa ri jaꞌ, ri Uxlabꞌixel rech ri Dios xukꞌam bꞌik ri Felipe. Man xil ta chi uwach rumal ri achi. Ri achi ri man kakꞌuliꞌ taj xutaqej ri ubꞌe rukꞌ nimalaj kiꞌkotemal.
Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
40 Xaq kꞌa teꞌ ri Felipe xopan pa ri tinimit Azoto jawjeꞌ xutzijoj wi ri utzij ri Dios, xutzijoj xuqujeꞌ ri utz laj tzij pa taq ri tinimit ri xikꞌow wi bꞌik xopan pa ri tinimit Cesarea.
Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.
