Hechos 7
1 Ri kinimal ri chꞌawenelabꞌ cho ri Dios xuta che ri Esteban: ¿La qas tzij we kabꞌix chawe?
Men Ypperstepræsten sagde: „Forholder dette sig saaledes?”
2 Ri Esteban xubꞌij: Kꞌamal taq bꞌe xuqujeꞌ wachalal, chinitampeꞌ. Ri loqꞌalaj qaDios xukꞌut ribꞌ choch ri qamam Abraham pa ri tinimit Mesopotamia are majaꞌ keꞌ pa tinimit Harán.
Men han sagde: „I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.
3 Ri Dios xubꞌij che: “Chaya kan ri kitinimit ri aꞌmam, xuqujeꞌ ri atat anan, jat pa ri ulew ri kinkꞌut chawach.”
Og han sagde til ham: „Gaa ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig.”
4 Xel kꞌu bꞌik ri Abraham pa ri kitinimit ri Caldeos, xkꞌojiꞌ na pa tinimit Harán, xkam na kanoq ri utat kꞌa te riꞌ xkꞌam loq rumal ri Dios waral pa we tinimit ri ix kꞌo wi chanim.
Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.
5 Man xya ta kꞌu chꞌaqaꞌp rulew che rechabꞌal waral, xa ta ne nitzꞌ xa kꞌu xbꞌix che chi jun qꞌijal na ronojel we ulew riꞌ kayaꞌtaj na che ri Abraham xuqujeꞌ chike ri e rijaꞌl.
Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.
6 Xuqujeꞌ xubꞌij ri Dios che chi ri e rijaꞌl kekꞌojiꞌ na pa jun tinimit chik ri man kitinimit taj, kabꞌan na kꞌax chike, kajibꞌ ciento junabꞌ kuꞌx na e patanijelabꞌ ke nikꞌaj winaq chik,
Men Gud talte saaledes: „Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede Aar.
7 kinqꞌat kꞌu na tzij pa kiwiꞌ ri tinimit ri kabꞌanow kꞌax chike ri nutinimit, keꞌl kꞌu na loq pa ri tinimit riꞌ rech kinulkiqꞌijilaꞌj pa we kꞌolibꞌal riꞌ.
Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig paa dette Sted.”
8 Xuqujeꞌ che ri qꞌij riꞌ ri Dios xubꞌan jun chꞌekom tzij rukꞌ ri Abraham chi rajawaxik kokisax ketal konojel ri achyabꞌ aꞌj Israel. Rumal riꞌ are xkꞌojiꞌ ri ukꞌojol ri Abraham, ri Isaac, wajxaqibꞌ qꞌij chik alaxinaq, are xokisax retal, je xuqujeꞌ xubꞌan ri Isaac che ri ukꞌojol Jacob, xuqujeꞌ je xubꞌan ri Jacob chike konojel ri e ralkꞌwaꞌl aꞌre waꞌ ri e kitat ri e kabꞌlajuj wok winaq rech ri tinimit Israel.
Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.
9 Ri kabꞌlajuj wok winaq rech Israel rumal ri koyawal xkikꞌayij bꞌik jun chike ri qamam ubꞌiꞌnam José, jun chike ri wok winaq, kꞌax xkinaꞌ che ri kachalal rumal riꞌ xkikꞌayij bꞌik rech kux jun taqoꞌn pa Egipto, pune jeriꞌ ri Dios xkꞌojiꞌ rukꞌ ri José.
Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,
10 Xutoꞌ pa ronojel ri kꞌaxkꞌolal ri xuriqo. Xuya unoꞌj, xuya nimalaj retaꞌmabꞌal rumal riꞌ, ri Faraón nim taqanel pa Egipto xukoj ri José che qꞌatal tzij puꞌwiꞌ ronojel Egipto, xuqujeꞌ xukoj che taqanel pa ri rachoch.
og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Naade og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.
11 Xpe kꞌu wiꞌjal pa Egipto xuqujeꞌ pa Canaán, ri xukꞌam loq nimalaj kꞌax, xkinaꞌ kꞌu numik ri e qamam.
Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanaan og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.
12 Ri Jacob are xuto chi kꞌa kꞌo tiriko pa Egipto xuꞌtaq bꞌik ri uꞌkꞌojol je laꞌ (ri e qamam) rech xeꞌkiloqꞌo loq jubꞌiqꞌ ke.
Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
13 Are xebꞌe chukamul, ri José xuqꞌalajisaj ribꞌ chikiwach ri e rachalal, xuqujeꞌ xuꞌkꞌut cho ri Faraón.
Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev aabenbar for Farao.
14 Xtaqan kꞌu ri José chukꞌamik ri utat Jacob, xuqujeꞌ konojel ri e rachalal. E oxkꞌal olajuj winaq chkonojel.
Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.
15 Xaq jeriꞌ xeꞌ ri Jacob pa Egipto. Chilaꞌ xkam wi, chilaꞌ xuqujeꞌ xekam wi konojel ri e qamam.
Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,
16 Ri kibꞌaqil xmuq kan pa Siquem, pa ri ulew ri uloqꞌom kan ri Abraham chike ri e ralkꞌwaꞌl ri Hamor.
og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.
17 Are jubꞌiqꞌ karaj kuriq ri qꞌotaj rech kakꞌulmataj ri uchiꞌm loq ri Dios rukꞌ ri Abraham, xekꞌiyar ri qawinaq je laꞌ pa Egipto.
Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,
18 Xok kꞌu jun kꞌakꞌ taqanel pa Egipto ri man xretaꞌmaj ta uwach ri José.
indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.
19 We taqanel riꞌ xubꞌan kꞌax chike ri qawinaq, xuꞌtaqchiꞌj chikitzaqik kan ri nitzꞌ taq kalkꞌwaꞌl rech kekamik.
Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, saa de maatte sætte deres smaa Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.
20 Che taq ri qꞌij riꞌ xalax jun akꞌal ubꞌiꞌ Moisés, jun jeꞌlalaj akꞌal cho ri Dios. Oxibꞌ ikꞌ xkichajij ri utat unan cho ri kachoch.
Paa den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Maaneder i sin Faders Hus.
21 Are xkiya bꞌi we akꞌal riꞌ pa kamikal, ri umiꞌal ri Faraón xuriq ri akꞌal xukꞌiyisaj, xrilo, jer xubꞌan ral che.
Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.
22 Xtijox kꞌu ri Moisés rech karetaꞌmaj ronojel ri etaꞌmabꞌal kech ri aꞌj Egipto, xuxik jun kwinel laj achi pa ri uchꞌawem xuqujeꞌ pa ronojel ri xubꞌano.
Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.
23 Kawinaq ujunabꞌ ri Moisés are xpe pa ranimaꞌ, xubꞌuꞌsolij ri e rachalal ri tinimit Israel.
Men da han blev fyrretyve Aar gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
24 Are xril ri jun aj Egipto chi tajin kubꞌan kꞌax che jun aj Israel xutoꞌo, xukamisaj ri aj Egipto rumal ri kꞌax ri xubꞌan che ri aj Israel.
Og da han saa en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.
25 Puꞌkꞌuꞌx ri Moisés chi ri e rach taq aꞌj Israel kakichomaj chi are ri Dios taqowinaq bꞌik che kikolik. Man xkichomaj ta kꞌut.
Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Haand; men de forstode det ikke.
26 Chukabꞌ qꞌij xeꞌril ri Moisés kebꞌ aꞌj Israel tajin kechꞌoꞌjinik, are xraj xuꞌjacho, xubꞌij chike: “¿Jas che kixchꞌoꞌjinik iwachalal iwibꞌ?”
Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: „I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?”
27 Are kꞌu ri tajin kubꞌan kꞌax che ri rachiꞌl, xupaqchiꞌj bꞌik ri Moisés je laꞌ, xubꞌij che: “¿Jas awe che? ¿Jachin xat kojow che taqanel o che qꞌatal tzij pa qawiꞌ?
Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
28 ¿Teꞌq are kawaj kinakamisaj jetaq ri xabꞌan che ri jun aj Egipto?”
Vil du slaa mig ihjel, ligesom du i Gaar slog Ægypteren ihjel?”
29 Are xuta ri Moisés we riꞌ xanimaj bꞌik, xeꞌ pa ri tinimit Madián. Xkꞌojiꞌ chkixoꞌl ri winaq ri man uꞌwinaqil taj. Chilaꞌ xaꞌlax wi e kebꞌ chike ri ukꞌojol.
Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
30 Are ikꞌowinaq chi kawinaq junabꞌ, jun ángel xukꞌut ribꞌ cho ri Moisés pa nikꞌaj kꞌix kajinow pa qꞌaqꞌ pa ri katzꞌinow ulew chuxukut ri juyubꞌ Sinaí.
Og efter fyrretyve Aars Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
31 Ri Moisés sibꞌalaj xuxiꞌj ribꞌ are xril we jastaq riꞌ, xqet rukꞌ rech qas karil ri tajin kakꞌulmatajik. Xpe kꞌu ri uchꞌabꞌal ri Dios, xubꞌij che:
Men da Moses saa det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:
32 “In riꞌ ri in kiDios ri amam ojer, ri uDios ri Abraham, ri Isaac, xuqujeꞌ ri Jacob”. Ri Moisés are xuta we riꞌ, xuchapleꞌj bꞌiribꞌatem man xukochꞌ ta chik xkaꞌyik.
„Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.” Da bævede Moses og turde ikke se derhen.
33 Ri Dios kꞌut xubꞌij che: Chawesaj ri axajabꞌ, rumal chi at kꞌo chinuwach.
Men Herren sagde til ham: „Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staar paa, er hellig Jord.
34 Qas tzij wilom chi ri nutinimit Israel kuriq kꞌax rumal chi ri aꞌj Egipto e kibꞌanom kajchakibꞌ chike xuqujeꞌ nutom ri kichꞌawem kakita tobꞌanik chwe. Rumal waꞌ in petinaq che kitzoqopixik. Xaq jeriꞌ katintaq bꞌik pa ri tinimit Egipto.
Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!”
35 Xaq jeriꞌ ri Dios xutaq bꞌik ri achi ri xketzelaj uwach nabꞌe mul, are xkibꞌij che: ¿Jachin xat kojow che taqanel o che qꞌatal tzij pa qawiꞌ? Xa kꞌu are ri Dios xubꞌan taqanel xuqujeꞌ kꞌamal bꞌe che ri Moisés, rech ri utinimit Israel. Are waꞌ ri xubꞌij ri ángel che, are xukꞌut ribꞌ choch pa ri kꞌix.
Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer,” ham har Gud sendt til at være baade Hersker og Befrier ved den Engels Haand, som viste sig for ham i Tornebusken.
36 Ri Moisés xresaj loq ri tinimit Israel pa Egipto rukꞌ kꞌutbꞌal xuqujeꞌ mayijabꞌal taq jastaq. Xukꞌam kibꞌe pa ri plo xuqujeꞌ xukꞌam kibꞌe kawinaq junabꞌ pa ri katzꞌinow ulew.
Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.
37 Ri Moisés xubꞌij chike ri winaq aꞌj Israel: Ri Dios kuchaꞌ na jun chike ri qawinaq, rech kuqꞌalajisaj ri utzij ri Dios jetaq ri kinbꞌan in.
Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: „En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig.”
38 Xuqujeꞌ xkꞌojiꞌ kukꞌ ri qamam pa ri katzꞌinow ulew xubꞌij chike ronojel ri tzij rech kꞌaslemal ri xubꞌij ri ángel che pa ri juyubꞌ Sinaí.
Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham paa Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;
39 Are kꞌu ri aꞌj Israel man xeniman taj. Man xkaj taj xkinimaj ri Moisés, are xkaj ketzalij kan pa Egipto.
hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:
40 Jun qꞌijal kꞌut xkibꞌij ri aꞌj Israel che ri Aarón, rachalal ri Moisés: Ri Moisés xujresaj loq pa ri tinimit Egipto, man qetaꞌm ta kꞌut jas xkꞌulmataj rukꞌ, are katanik chabꞌana jun qadios rech kukꞌam qabꞌe xuqujeꞌ kujuchajij.
„Gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land.”
41 Xkibꞌan kꞌu jun wakax che kidios, kꞌa te riꞌ xkiqꞌijilaꞌj xuqujeꞌ xkiporoj jastaq choch xuqujeꞌ xeꞌkiꞌkot che ri xkibꞌano.
Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.
42 Rumal riꞌ, ri Dios xutas ribꞌ chike, rumal cher xkichapleꞌj uqꞌijilaꞌxik ri chꞌumil ri e kꞌo cho ri kaj. Ri Dios xubꞌij pa ri kiwuj ri e qꞌalajisal taq utzij ri Dios. Tinimit rech Israel ¿la chwe in xiya wi sipanik xuqujeꞌ la xitzuj aꞌwaj chinuwach ronojel ri kawinaq junabꞌ ri xixkꞌojiꞌ pa ri katzꞌinow ulew?
Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: „Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve Aar i Ørkenen?
43 Xa kꞌu xitelelaꞌ ri rachoch ri idios Moloc, xuqujeꞌ ri idios Refán ix xixbꞌanow ri tzꞌaq kꞌa te riꞌ xiꞌqꞌijilaꞌj. Rumal riꞌ kinbꞌan chiꞌwe chi kixkꞌam na bꞌik naj che ri kꞌo wi ri tinimit Babilonia.
Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.”
44 Ri qamam ojer xkukꞌaꞌj ri Tabernáculo rech ri chꞌekom tzij pa taq ri ulew ri katzꞌinowik. Je xbꞌan chuyakik jetaq ri xbꞌix che ri Moisés rumal ri Dios.
Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, saaledes som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.
45 Ri Tabernáculo xkikꞌamawaꞌj ri qatat qanan xkikoj rukꞌ ri Josué are xkechabꞌej ri nikꞌaj tinimit chik ri xjach chike rumal ri Dios kꞌa pa taq ri qꞌij rech ri David.
Dette toge ogsaa vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Aasyn — indtil Davids Dage,
46 Ri David sibꞌalaj xqaj cho ri Dios, rumal riꞌ xubꞌij che ri Dios chi karaj kuyak jun Templo rech ri uDios ri Jacob.
som fandt Naade for Gud og bad om at maatte finde en Bolig for Jakobs Gud.
47 Are ri Salomón ri ukꞌojol xyakow we ja riꞌ.
Men Salomon byggede ham et Hus.
48 Ri kwinelalaj Dios kꞌut man kakꞌojiꞌ ta kꞌu pa taq ri ja bꞌanom kumal achyabꞌ, are waꞌ ri xubꞌij chuchiꞌ jun qꞌalajisal utzij:
Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:
49 Ri kaj are nutꞌuyulibꞌal, ri ulew are nutakꞌalibꞌal. Maj jun kakwinik kuyak jun Templo jawjeꞌ kinuxlan wi.
„Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
50 In xintikow ri kaj ulew.
Har ikke min Haand gjort alt dette?”
51 Ri Esteban are jubꞌiqꞌ karaj katoꞌtaj che tzijonem xubꞌij chike ri qꞌatal taq tzij: Ix sibꞌalaj ix kon, man kichꞌobꞌ taj ri utzij ri Dios, xaq ix junam kukꞌ ri imam, amaqꞌel man inimam taj ri Uxlabꞌixel.
I haarde Halse og uomskaarne paa Hjerter og Øren! I staa altid den Helligaand imod; som eders Fædre, saaledes ogsaa I.
52 Aꞌreꞌ xkibꞌan kꞌax chike ri e qꞌalajisal taq utzij ri Dios, xuqujeꞌ ri ix xiꞌkamisaj ri xkitzijoj ri upetibꞌal ri sukꞌ achi, ri Mesías, ri xikꞌayij xuqujeꞌ xikamisaj.
Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
53 Man xinimaj ta ri utaqanik ri Dios ri xikꞌamawaꞌj chike ri angelibꞌ.
I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!”
54 Are xkita ri qꞌatal taq tzij ri xubꞌij ri Esteban, xeyojtajik xuqujeꞌ xkiqutꞌutꞌej ri kiware.
Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
55 Ri Esteban nojinaq rukꞌ ri ukwinem ri Uxlabꞌixel xkaꞌy chikaj, xril ri Dios rukꞌ ronojel ri ujuluwem xuqujeꞌ ri Jesús takꞌal pa ri uwiqiqꞌabꞌ.
Men som han var fuld af den Helligaand, stirrede han op imod Himmelen og saa Guds Herlighed og Jesus staaende ved Guds højre Haand.
56 Xubꞌij: Kinwil le kaj jaqalik, kinwil xuqujeꞌ le Jesús, uKꞌojol ri Achi, takꞌal pa ri jun jeꞌl laj kꞌolibꞌal pa ri uwiqiqꞌabꞌ ri Dios.
Og han sagde: „Se, jeg ser Himlene aabnede og Menneskesønnen staaende ved Guds højre Haand.”
57 Ri e qꞌatal taq tzij xkitzꞌapij ri kixikin, ko xkiraqaqej kichiꞌ, kꞌa te riꞌ konojel xebꞌe chirij ri Esteban.
Men de raabte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind paa ham.
58 Xkesaj bꞌik pa ri tinimit, xkibꞌan che abꞌaj. Ri achyabꞌ ri xkibꞌan tzij chirij ri Esteban xkiya kan ri katzꞌyaq rech kachajix rumal jun ala ubꞌiꞌ Saulo.
Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.
59 Are tajin kakꞌyaq che abꞌaj ri Esteban, xubꞌan chꞌawem, xubꞌij: Ajawxel Jesús, kꞌama la ri wanimaꞌ.
Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: „Herre Jesus, tag imod min Aand!”
60 Kꞌa te riꞌ xukulik xtzaqik ko xuraq uchiꞌ xubꞌij: Ajawxel, man kaqꞌat ta la tzij pa kiwiꞌ we winaq riꞌ rumal we mak tajin kakibꞌano. Are tajin kubꞌij we tzij riꞌ, xkamik.
Men han faldt paa Knæ og raabte med høj Røst: „Herre, tilregn dem ikke denne Synd!” Og som han sagde dette, sov han hen.
