Hechos 28
1 Are xujopan chuchiꞌ ri jaꞌ pa ri utz ulew xqetaꞌmaj chi uj kꞌo pa ri chꞌaqaꞌp ulew ubꞌiꞌ Malta, qonojel utz qawach.
Og da vi nu vare reddede, saa fik vi at vide, at Øen hed Malta.
2 Ri winaq ri e kꞌo chilaꞌ sibꞌalaj utz qachꞌabꞌexik xkibꞌano. Xkitzij jun qꞌaqꞌ, kꞌa te riꞌ xujkisikꞌij qonojel rech kaqamiqꞌ qibꞌ rumal cher sibꞌalaj tew.
Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Baal og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.
3 Ri Pablo xukꞌam apanoq kebꞌ oxibꞌ chaqiꞌj siꞌ, tajin kꞌu kuya pa ri qꞌaqꞌ, xaq kꞌa teꞌ xel loq jun kumatz chuxoꞌl ri siꞌ, xanimaj loq cho ri qꞌaqꞌ, xutiꞌ ri Pablo che ri uqꞌabꞌ.
Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde paa Baalet, krøb der en Øgle ud paa Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Haand.
4 Ri winaq ri e kꞌo pa cho ri chꞌaqaꞌp ulew are xkil ri kumatz tzayal che ri uqꞌabꞌ ri Pablo, xkibꞌij chibꞌil taq kibꞌ: Waꞌ we achi riꞌ jun kamisanel, pune man xkam ta kan pa ri plo, kamik kꞌut kutoj na ri etzelal ubꞌanom, kakam laꞌ.
Da nu Barbarerne saa Dyret hænge ved hans Haand, sagde de til hverandre: „Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet.‟
5 Ri Pablo kꞌut xutota ri uqꞌabꞌ, xqaj ri kumatz pa ri qꞌaqꞌ, man kꞌo ta kꞌu jas xubꞌano.
Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.
6 Konojel ri winaq kayeꞌm chi kasipoj ri uqꞌabꞌ ri Pablo, o xaq kꞌa teꞌ katzaqik, kakamik. Naj riꞌ xkayeꞌj na jas kubꞌano. Are xkilo chi man kꞌo ta jas jun kꞌax xuriqo, xkikꞌex kichomanik, xkibꞌij chi ri Pablo are jun dios.
Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og saa, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de paa andre Tanker og sagde, at han var en Gud.
7 Chunaqaj ri kꞌolibꞌal riꞌ xujopan wi, kꞌo ri rulew ri achi ubꞌiꞌ Plubio kinimal ri winaq ri e kꞌo chilaꞌ pa ri tinimit. Areꞌ sibꞌalaj utz xubꞌan che qakꞌulaxik pa ri rachoch, oxibꞌ qꞌij kꞌut xujrilij rukꞌ utzilal.
Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og laante os venligt Herberge i tre Dage.
8 Yawabꞌ kꞌu ri utat ri Publio, kꞌo pa chꞌat. Kꞌo qꞌaqꞌ chrij, xuqujeꞌ sibꞌalaj kikꞌ kupamaj. Xeꞌ kꞌu ri Pablo chi rilik, xubꞌan chꞌawem xuya ri uqꞌabꞌ puꞌwiꞌ, xkunataj kꞌu ri achi.
Men det traf sig, at Publius's Fader laa syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne paa ham og helbredte ham.
9 Rumal waꞌ we xbꞌantajik, xepe konojel ri yawabꞌibꞌ ri e kꞌo chilaꞌ pa ri tinimit riꞌ, xekunataj kꞌut.
Da dette var sket, kom ogsaa de andre paa Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredede.
10 Konojel ri winaq sibꞌalaj nim xujkil wi, kꞌi ri xkisipaj chaqe. Are xujel bꞌik chilaꞌ xujeꞌ chi pa jun jukubꞌ chik, ri winaq xkiya bꞌik ronojel ri rajawaxik chaqe pa ri qabꞌinem.
De viste os ogsaa megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.
11 Oxibꞌ ikꞌ xujkꞌoji na chilaꞌ pa Malta, kꞌa te riꞌ xujok pa jun jukubꞌ bꞌinibꞌal aj Alejandría ri karikꞌowisaj ri qꞌalaj chilaꞌ. We jukubꞌ bꞌinibꞌal riꞌ kojtal ri upalaj ri dios Cástor choch, rachiꞌl ri dios Pólux che retal.
Men efter tre Maaneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.
12 Xujopan kꞌu pa ri tinimit Siracusa ri kꞌo chiꞌ ri plo. Chilaꞌ xujkanaj wi kan oxibꞌ qꞌij.
Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.
13 Xujel bꞌik chilaꞌ, xqataqej kꞌu ri qabꞌe pa ri plo chunaqaj ri taqꞌaj kꞌa xujopan na pa ri tinimit Regio. Che ri jun qꞌij chik xpe jun kyaqiqꞌ chaqij pa ri umox ri relibꞌal qꞌij, chukabꞌ qꞌij kꞌut xujopan pa ri tinimit Puteoli.
Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.
14 Chilaꞌ kꞌut pa Puteoli xeꞌqariq wi jujun qachalal kojonelabꞌ. Xkibꞌij kꞌu chaqe kujkanaj wuqubꞌ qꞌij kukꞌ. Jeꞌ xqabꞌano, kꞌa te riꞌ xujeꞌ pa ri tinimit Roma.
Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og saa droge vi til Rom.
15 Ri qachalal pa Roma kitom chik chi kujopanik, xujul kikꞌulaj pa bꞌe, xqariq kꞌu qibꞌ pa ri alaj tinimit ubꞌiꞌ Apio, xuqujeꞌ jun kꞌolibꞌal ri kabꞌix oxibꞌ ja kꞌayibꞌal. Xtyoxin ri Pablo che ri Dios are xeꞌril ri alaxik.
Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus saa dem, takkede han Gud og fattede Mod.
16 Are xujopan pa ri tinimit Roma, ri Julio ri achi ri kataqan pa kiwiꞌ ri ajchꞌoꞌjabꞌ chajil tinimit, xuꞌjach ri e kꞌo pa cheꞌ. Ri Pablo kꞌut xya bꞌe che kakꞌojiꞌ utukel pa jun ja. Xchajix kꞌu rumal jun ajchꞌoꞌj chajil tinimit.
Men da vi kom til Rom, [overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog] blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.
17 Oxibꞌ qꞌij chik kꞌo ri Pablo pa Roma are xtaqan che kisikꞌixik ri kinimaꞌqil ri winaq aꞌj Israel ri e kꞌo pa Roma. Are xkimulij kibꞌ, ri Pablo xubꞌij chike: Qachalal, ri in man kꞌo ta jas jun kꞌax xinbꞌan chike ri qawinaqil aꞌj Israel, man kꞌo ta kꞌu nubꞌim chrij ri e naqꞌatal wi ri qamam ojer. Pune jeriꞌ xinokisax kꞌu pa cheꞌ pa ri tinimit Jerusalén, kꞌa te riꞌ xinjach loq pa kiqꞌabꞌ ri winaq aꞌj Roma.
Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldte de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: „I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,
18 Are xkikꞌot nuchiꞌ, xkaj xinkitzoqopij rumal cher man kꞌo ta numak xkiriqo ri yaꞌtal wi kinkamisaxik.
og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.
19 Are kꞌu ri winaq aꞌj Israel man xkaj taj xintzoqopixik. Rumal riꞌ rajawaxik wi xinbꞌij chi are ri César, ri nimalaj taqanel puꞌwiꞌ Roma, kaqꞌatow na tzij pa nuwiꞌ. Rumal waꞌ in kꞌo waral, man are taj kinbꞌij chi kꞌo kimak ri nuwinaqil.
Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.
20 Rumal kꞌu riꞌ xintaqan chisikꞌixik, rech kinwil iwach, xuqujeꞌ kintzijon iwukꞌ. Rumal kꞌu rech ri kuꞌlibꞌal qakꞌuꞌx qonojel ri uj aꞌj Israel, ri in in ximtal rukꞌ we ximbꞌal chꞌichꞌ riꞌ, xcha ri Pablo.
Af denne Aarsag har jeg altsaa ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Haabs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke.‟
21 Aꞌreꞌ xkibꞌij che ri Pablo: Man kꞌo ta jun wuj ri petinaq pa Judea qakꞌamom ri kꞌo jas kubꞌij chawij, xuqujeꞌ man kꞌo ta jun chike ri qachalal ri e petinaq je laꞌ, ri ulinaq waral, ri umolom amak chaqe.
Men de sagde til ham: „Hverken have vi faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.
22 Kaqaj kꞌut kaqato jas ri kachomaj, qetaꞌm chi pa ronojel tinimit kꞌax kechꞌaw ri winaq chrij we kꞌakꞌ kꞌutuꞌn riꞌ, xechaꞌ.
Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse.‟
23 Xkichaꞌ kꞌu jun qꞌij rech koꞌpan rukꞌ ri Pablo. E kꞌi kꞌut xoꞌpan rukꞌ pa ri ja jawjeꞌ ri kꞌo wi. Ri Pablo kꞌut xutzijoj chike ri utaqanik ri Dios pa kiwiꞌ ri winaq. Aqꞌabꞌil xumajij tzijonem kukꞌ kꞌa chaqꞌabꞌ xtoꞌtajik. Xukoj uchuqꞌabꞌ chubꞌixik chike ri winaq chi kekojon che ri Jesús. Xusikꞌij chkiwach ri kubꞌij chrij ri Jesús pa taq ri wuj rech ri Moisés, xuqujeꞌ ri kubꞌij chupam ri kiwuj ri qꞌalajisal taq rech ri utzij ri Dios ojer.
Efter saa at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, baade ud af Mose Lov og af Profeterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften.
24 Jujun xkikꞌamawaꞌj jas ri xubꞌij ri Pablo, xkikojo, jujun chik man xkikoj taj.
Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.
25 Man xjunamataj ta kꞌu ri kichomanik konojel, xa jeriꞌ noꞌjim xkichapleꞌj elem bꞌik. Are kꞌu ri Pablo xubꞌij chike: Qas tzij ri xubꞌij ri Uxlabꞌixel chike ri qamam ojer chuchiꞌ ri qaqꞌalajisal utzij ri Dios Isaías:
Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: „Rettelig har den Helligaand talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:
26 Jat, jaꞌbꞌij chike we winaq riꞌ: Pune kitatabꞌej, man kichꞌobꞌ ta kꞌu ri kito. Pune kixkaꞌyik, man kixkwin ta kꞌu chuchꞌobꞌik ri kiwilo.
„Gaa hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstaa og se med eders Øjne og ikke se;
27 Rumal chi ri kanimaꞌ we winaq riꞌ kowirinaq chik. Kitzꞌapim ri kixikin xuqujeꞌ kichꞌuqum ri kibꞌoqꞌoch rech man kekaꞌy taj, xuqujeꞌ rech man kakita taj, rech man kakichꞌobꞌ taj rech man ketzalij ta wukꞌ rech makekunataj taj.
thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.‟
28 Chiwetaꞌmaj bꞌa chi ri utz laj tzij rech ri Evangelio ri kutoꞌ ri winaq, katzijox na chike ri nikꞌaj winaq chik ri man aꞌj Israel taj. Aꞌreꞌ kꞌut kakitatabꞌej na.
Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle ogsaa høre.‟
29 Are xbꞌiꞌtaj waꞌ we tzij riꞌ rumal ri Pablo, konojel ri winaq aꞌj Israel xeꞌl bꞌik, sibꞌalaj xkichomaj rij ri xubꞌij ri Pablo chike.
[Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.]
30 Kebꞌ junabꞌ kꞌut xkꞌojiꞌ na ri Pablo pa Roma pa jun qajom ja. Utz xubꞌan che kikꞌulaxik konojel ri xoꞌpan chuchꞌabꞌexik.
Men han blev hele to Aar i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,
31 Are xkꞌojiꞌ chilaꞌ man xuxiꞌj ta ribꞌ chutzijoxik ri utaqanik ri Dios pa kiwiꞌ ri winaq, xuqujeꞌ maj jun xqꞌatenik xuya kꞌutuꞌn chrij ri Ajawxel Jesucristo.
idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.
