2 Corintios 7
1 Jeriꞌ, loqꞌalaj taq qachalal, xa rumal kꞌu che ri bꞌiꞌtal loq we jastaq riꞌ chaqe, qachꞌajchꞌobꞌej qibꞌ che ronojel ri kuchꞌulujij ri qatyoꞌjal xuqujeꞌ ri qanimaꞌ, rech jeriꞌ katzꞌaqat ri tyoxalaj qachak pa ri umochꞌoj ibꞌ ri Dios.
Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! saa lader os rense os selv fra al Kødets og Aandens Besmittelse, saa vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt!
2 Chujiya pa ri iwanimaꞌ. Man kꞌo ta jun qabꞌanom kꞌax che, man kꞌo ta jun mat qabꞌanom ri sukꞌal rukꞌ, man kꞌo ta jun xaq xqamenkꞌetij.
Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen ødelagt, ingen bedraget.
3 Man xa ta tajin kinqꞌat tzij piꞌwiꞌ, xinbꞌij chiꞌwe chi ix kꞌo pa qanimaꞌ, rech pune kujkamik o kujkꞌasiꞌk ne junam.
Jeg siger det ikke for at fælde Dom; jeg har jo sagt tilforn, at I ere i vore Hjerter, saa at vi dø sammen og leve sammen.
4 Qas kuꞌl na kꞌuꞌx chiꞌwe xuqujeꞌ nimal kinnaꞌo rumal iwe. Sibꞌalaj nukꞌamom nuchuqꞌabꞌ, pa ronojel ri kꞌaxkꞌolal ri kaqariqo, kapulin ri qakiꞌkotemal.
Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fuld af Trøst, jeg strømmer over af Glæde under al vor Trængsel.
5 Are xujopanik pa Macedonia, man xujuxlan ta wi, xane sibꞌalaj xqariq kꞌax, xqariq chꞌoꞌj pa ri qatyoꞌjal xuqujeꞌ xqaxiꞌj qibꞌ pa qanimaꞌ.
Thi ogsaa da vi kom til Makedonien, havde vort Kød ingen Ro, men vi trængtes paa alle Maader: Udadtil Kampe, indadtil Angester.
6 Are kꞌu ri Dios ri kukubꞌisaj kikꞌuꞌx ri kebꞌisonik, xukubꞌisaj qakꞌuꞌx rukꞌ ri ropanibꞌal ri Tito.
Men han, som trøster de nedbøjede, Gud, han trøstede os ved Titus's Komme;
7 Man xaq xwi ta rumal ri rulibꞌal, xane rumal ri kuꞌlibꞌal kuꞌx ri xiya loq che. Sibꞌalaj xinkiꞌkotik areꞌ xutzijoj chaqe chi sibꞌalaj kꞌax ikꞌuꞌx chwe xuqujeꞌ sibꞌalaj kinibꞌisoj.
dog ikke alene ved hans Komme, men ogsaa ved den Trøst, hvormed han var bleven trøstet over eder, idet han fortalte os om eders Længsel, eders Graad, eders Nidkærhed for mig, saa at jeg glædede mig end mere.
8 Pune xinyak ibꞌis rukꞌ ri nuwuj ri xintaq chiꞌwe, man kꞌax ta kꞌu kinnaꞌ che. Pune nabꞌe kanoq xinbꞌisonik rumal xinto chi ri wuj ri xintaq chiꞌwe xuyak ibꞌis.
Thi om jeg end har bedrøvet eder ved Brevet, fortryder jeg det ikke. Om jeg ogsaa har fortrudt det, — jeg ser jo, at hint Brev, ihvorvel kun til en Tid, har bedrøvet eder, —
9 Kamik kꞌut kinkiꞌkotik, man rumal ta che ri xixbꞌison rumal ri nuwuj, xane rumal che ri ibꞌis xubꞌan chiꞌwe chi xikꞌex ikꞌuꞌx. Xixbꞌisonik jetaq ri karaj ri Dios rumal riꞌ qetaꞌm chi man xa ta xqabꞌan kꞌax chiꞌwe.
saa glæder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrøvede, men over, at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Guds Sind, for at I ikke i nogen Maade skulde lide Skade af os.
10 Ri bꞌis ri kape rukꞌ ri Dios kubꞌan che ri winaq kukꞌex ukꞌuꞌx rech jeriꞌ kakolotajik, we riꞌ jun utz laj bꞌis, are kꞌu ri bꞌis rech uwachulew kukꞌam loq kamikal.
Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død.
11 Utz riꞌ ri xubꞌan ri Dios chiꞌwe chi kixbꞌisonik. Sibꞌalaj xixkꞌexenik, jeriꞌ xiwilo chi man kꞌo ta numak xuqujeꞌ xitoꞌ nuwiꞌ. Xixyojtajik xuqujeꞌ xixiꞌj iwibꞌ che ri kakꞌulmatajik. Xurayij iwanimaꞌ xiwil nuwach, xiqꞌat tzij puꞌwiꞌ ri ajmak. Rukꞌ ronojel we riꞌ xikꞌutu chi man ix taj ri ix ajmakibꞌ.
Thi se, just dette, at I bleve bedrøvede efter Guds Sind, hvor stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkærhed, ja Straf! Paa enhver Maade beviste I, at I selv vare rene i den Sag.
12 Xaq jeriꞌ, xintzꞌibꞌaj we wuj riꞌ chiꞌwe, man rumal ta rech ri xuriq kꞌax o ri xbꞌan kꞌax che, xane are kawaj chi qas cho ri Dios kichꞌobꞌo chi elinaq ikꞌuꞌx chaqe.
Altsaa, naar jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for at eders Iver for os skulde blive aabenbar hos eder for Guds Aasyn.
13 Rumal riꞌ xkubꞌisax qakꞌuꞌx. Xuqujeꞌ xaq uwiꞌnam ri kuꞌlibꞌal kuꞌx ri xya chaqe, xujkiꞌkotik are xqilo ri ukiꞌkotemal ri Tito, rumal cher iwonojel xiya loq uchuqꞌabꞌ ri ranimaꞌ.
Derfor ere vi blevne trøstede. Men til vor Trøst kom end yderligere Glæden over Titus's Glæde, fordi hans Aand har faaet Vederkvægelse fra eder alle.
14 Nubꞌim chiꞌwe chi nimal kinnaꞌo rumal iwe, man iniyaꞌom ta kꞌut pa nukꞌixibꞌal. Xane ronojel ri xqabꞌij chiꞌwe, qas tzij wi, xuqujeꞌ qas tzij qas xinya wi iqꞌij cho ri Tito.
Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed til eder, saaledes er ogsaa vor Ros for Titus bleven Sandhed.
15 Ri Tito qas sibꞌalaj ixuloqꞌ, rumal cher kanaꞌtaj che chi iwonojel xinimaj xuqujeꞌ xikꞌamawaꞌj pa ri mochꞌoj ibꞌ xuqujeꞌ nim xiwilo.
Og hans Hjerte drages inderligere til eder, naar han mindes Lydigheden hos eder alle, hvorledes I modtoge ham med Frygt og Bæven.
16 Kinkiꞌkotik, rumal cher wetaꞌm chi kakubꞌiꞌ na kꞌuꞌx chiꞌwij pa ronojel ri kinbꞌano.
Jeg glæder mig over, at jeg i alt kan lide paa eder.
