< 2 Corintios 6 >

1 Ri uj ri kujtobꞌan rukꞌ ri Dios, kaqata chiꞌwe chi man kiwil ta ri utoqꞌobꞌ ri Dios jacha jun jastaq ri maj kutayij.
Men som Medarbejdere formane vi ogsaa til, at I ikke forgæves maa have modtaget Guds Naade;
2 Rumal cher ri Tzꞌibꞌatalik kubꞌij: Xatintatabꞌej pa ri qꞌij ri xtaqiꞌ chawe, xuqujeꞌ xatintoꞌo pa ri qꞌij ri xajawataj chawe. Are waꞌ ri uqꞌijal ri Dios; are waꞌ ri qꞌij rech kolotajem.
(han siger jo: „Paa en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og paa en Frelsens Dag hjalp jeg dig.‟ Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag; )
3 Ri uj kꞌut man uj topibꞌal aqanaj taj chike nikꞌaj chik, rech man kayoqꞌ ta ri qachak.
og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;
4 Xane kaqabꞌan ri qachak rukꞌ utzilal rumal cher uj patanil rech ri Dios pa taq ri kꞌaxal, pa ri qarajawaxik, xuqujeꞌ pa ri kꞌaxkꞌolal.
men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angester,
5 Uj tzꞌapital pa cheꞌ, uj raputalik, bꞌantal kꞌax chaqe chikixoꞌl e kꞌi winaq, sibꞌalaj elinaq qawaram, kꞌi mul man ujwaꞌqinaq taj.
under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevaagen, i Faste,
6 Kujpatanijik rukꞌ chꞌajchꞌojil, rukꞌ etaꞌmabꞌal, rukꞌ utzilal, pa ri Tyoxalaj Uxlabꞌixel xuqujeꞌ pa ri qas tzij loqꞌanik.
ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligaand, ved uskrømtet Kærlighed,
7 Rukꞌ tzij rech ri qas tzij xuqujeꞌ rukꞌ ri ukwinem ri Dios, rukꞌ chꞌoꞌjibꞌal rech sukꞌal, toꞌbꞌal qibꞌ xuqujeꞌ rech chꞌoꞌj.
ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Vaaben baade til Angreb og Forsvar;
8 Kꞌo mul kaya qaqꞌij, kꞌo mul kesax qakꞌixibꞌal, kabꞌan kꞌax chaqe utz o man utz ta kabꞌan chiqatzijoxik; kabꞌix chaqe chi uj subꞌunelabꞌ, xa kꞌu qas tzij ri kaqabꞌij.
ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddrue;
9 Pune etaꞌmatal qawach, kakibꞌan kꞌu ri winaq chi man ketaꞌm ta qawach. Jubꞌiqꞌ karaj kujkamik, uj kꞌas kꞌu na, ujchꞌaytalik, man uj kaminaq ta kꞌut.
som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;
10 Kujkiꞌkotik pune kujbꞌisonik kabꞌantajik; uj mebꞌaꞌ kabꞌantajik, qabꞌanom kꞌu qꞌinomabꞌ chike sibꞌalaj e kꞌi. Maj kꞌo qukꞌ kabꞌantajik, kꞌo kꞌu ronojel uwach qukꞌ.
som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.
11 Qachalal aꞌj Corinto, qas xujtzijon iwukꞌ rukꞌ ronojel qanimaꞌ, je ta ne ri qas xqajaq ri qanimaꞌ chiꞌwach.
Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.
12 Man xqakꞌekꞌej ta ri qaloqꞌanik chiꞌwe, pune ix ikꞌekꞌem ri iloqꞌanik chaqe uj.
I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.
13 Rech kꞌu je kujnoꞌjinik qonojel, (kixinchꞌabꞌej jer ta ne ix kꞌo walkꞌwaꞌl) chixloqꞌanoq jetaq ri kujloqꞌan uj.
Men ligesaa til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), maa ogsaa I udvide eders Hjerter!
14 Mibꞌan iwachiꞌl chike ri man e kojonelabꞌ taj. ¿La karachiꞌlaj kꞌu ribꞌ ri sukꞌal rukꞌ ri etzelal? O ¿la kꞌo kꞌu uriqoj ibꞌ riꞌ ri tunal ri katunanik rukꞌ ri qꞌequꞌmal?
Drager ikke i ulige Aag med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?
15 ¿La kꞌo kꞌu uriqoj ibꞌ ri Cristo rukꞌ ri Itzel? ¿La kꞌo jun jas ke junam ri kojonel rukꞌ ri man kojonel taj?
Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?
16 ¿La kꞌo jun jastaq kꞌo pa ri rachoch ri Dios xuqujeꞌ kꞌo pa ri kachoch ri e tyox ri e bꞌantalik? Uj riꞌ ri uj rachoch ri kꞌaslik Dios. Jacha ri ubꞌim Areꞌ: Kinkꞌojiꞌ na xuqujeꞌ kinbꞌin na kukꞌ. In kinux na kiDios, aꞌreꞌ kuꞌx na e nutinimit.
Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: „Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.‟
17 Kꞌa te riꞌ xubꞌij chi ri Ajawxel: Chixel loq chikixoꞌl, chiqꞌata iwibꞌ chike. Man kichap taj jun chꞌuluj laj jastaq, rech kixinkꞌamawaꞌj na.
„Derfor gaar ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder, ‟
18 In kinux na iTat, ri ix kixux na nukꞌojol, numiꞌal, kacha ri Ajawxel ri kakwin chubꞌanik ronojel jastaq.
„og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige.‟

< 2 Corintios 6 >