Marko 10
1 Yesu asokelao nagenda mumukoa gwobhuyaudi imbele yomugela gwayorodani, nalikumo lyabhanu nilimulubha bhuyaya. Nabheigisha bhuyaya, lwakutyo akolaga.
Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
2 Amafarisayo bhejile okumusaka nibhamubhusha, “Nibhwakisi omulume okumusiga omugasi waye?”
Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: „Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?‟
3 Yesu nabhabhwila, “Musa abhalagiliyeki?”
Men han svarede og sagde til dem: „Hvad har Moses budt eder?‟
4 Nibhaika, “Musa achibhwiliye okumwandikila echeti nomubhilimya.”
Men de sagde: „Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende.‟
5 Kulwokubha emyoyo jemwe jikomee nicho ambhandikiye ichilagilo, Yesu nabhabhwila.
Og Jesus sagde til dem: „For eders Hjerters Haardheds Skyld skrev han eder dette Bud.
6 Kubhwambilo bhwomogwa insi, 'Nyamuwanga amogele omulume no mugasi.'
Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
7 Kulwokubha Omulume kamusiga esemwene na nyilamwene nabha nomugasi waye,
Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, [og holde fast ved sin Hustru; ]
8 kubhone bhabhili abhabha chinu chimwi; kulwokubha bhatali bhabhili nawe mubhili gumwi.
og de to skulle blive til eet Kød. Saaledes ere de ikke længer to, men eet Kød.
9 Echo agwatenye Nyamuwanga, Omunu ataja ochitaganya.”
Derfor, hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille.‟
10 Bhaliga bhali munyanja, abhanafunzi bhaye nibhamubhusha bhuyaya ligambo elyo.
Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
11 Nabhabhwila”Wonawona oyokamusiga amugasi waye natwala omugasi owundi, kakola echibhibhi kumwene.
Og han siger til dem: „Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
12 Omugasi akamusiga omulume natwalwa nomulume owundi, kakola echibhibhi.”
Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor.‟
13 Nibhamuletela abhana bhebhwe abhalela abhayane amabhando, tali abhanafunzi nibhabhaganya.
Og de bare smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
14 Nawe Yesu ejile akamenya, atakondelesishwe nabhabhwila “Mubhasige abhana abhalela bhaje kwanye, kulwokubha abhanu lwabhanu obhukama bhwa Nyamuwanga nibhwebhwe.
Men da Jesus saa det, blev han vred og sagde til dem: „Lader de smaa Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører saadanne til.
15 Chimali enibhabhwila, Wonawona oyoatakulamila obhukama bhwa Nyamuwanga lwomwana omulela Chimali atakutula okwingila mubhukama bhwa Nyamuwanga.
Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
16 Niwo nabhayeka abhana mumabhoko gaye nabhayana amabhando nabhatelako amabhoko gaye ingulu yebhwe.
Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.
17 Ejile akamba olugendo lwaye munu umwi abhilimile nateja ebhijwi imbele yaye, namubhusha, “Mwiigisha wakisi, Nikole kutiki nibhulole obhukama bhwa kajanende?” (aiōnios g166)
Og da han gik ud paa Vejen, løb en hen og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
18 Yesu naika, “Kubhaki oumbilikila wakisi? Ataliwo oyo aliwakisi, Niwe Nyamuwanga wenyele.
Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
19 Oumenya echilagilo: Utajakwita, utaja kusihana, utaja kwibha, utaika lulimi, utaja kujiga, bhayane echibhalo esomwana na nyokomwana.
Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; du maa ikke besvige; ær din Fader og din Moder.‟
20 Omunu uliya naika, “Mwiigisha, ganu gone nagamenyele nichali mulela.”
Men han sagde til ham: „Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
21 Yesu amuloleleye namwenda. Namubhwila “Oulebhya chinu chimwi. Owendibhwa okugusha bhinu bhyone ebhyo ulinabhyo nakubhayana abhataka, oubhona libhando mulwile. Niwouje undubhe.
Men Jesus saa paa ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: „Een Ting fattes dig; gaa bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
22 Nafwa omutima okubhwilwa amagambo ago, nagenda asulumbaye, kulwokubha aliga alimunibhi.
Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
23 Yesu nalola wone nabhabhwila abhanafunzi bhaye, “Kukomee kumunibhi okwingila mubhukama bhwa Nyamuwanga!
Og Jesus saa sig omkring og siger til sine Disciple: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!‟
24 Abhanafunzi nibhalugushwa namagambo ago. Nawe Yesu nabhabhwila bhuyaya, “Abhana, nikukomee okwingila mubhukama bhwa Nyamuwanga!
Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter til Orde og siger til dem: „Børn, hvor vanskeligt er det, at [de, som forlade sig paa Rigdom, kunne] komme ind i Guds Rige!
25 Kwolobhele ingamiya okulabha mwiundu lya insiga, tali omunibhi okwingila mubhukama bhwa Nyamuwanga.”
Det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
26 Bhalugulime muno nibhaikana, “Niga kakila”
Men de forfærdedes overmaade og sagde til hverandre: „Hvem kan da blive frelst?‟
27 Yesu nabhalola naika, “Kumunu Kukomee, tali kunyamuwanga. kulwokubha Kunyamuwanga gone agatulikana.
Jesus saa paa dem og siger: „For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud.‟
28 Petro nambaokuloma nage, “Lola chasiga bhyone chakulubha.”
Peter tog til Orde og sagde til ham: „Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig.‟
29 Yesu naika, “Chimali enibhabhwila emwe, ataliwo oyo asiga inyumba, nolo muyalawabho, nolo mutabhani wabho, nolo nyilamwene, nolo mwana, nolo esemwene, nolo insambu, nalubha anye naligambo lyani,
Jesus sagde: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
31 Tali abhanfu abhakubhwambilo bhalibha bhomalisha nabho bhalibha bhomalisha bhalibha bhokubhwambilo.
Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.‟
32 Akatungu bhalimunjila, okuja Yerusalemu, Yesu aliga atangatileyo. Abhanafunzi nibhalugula, nabho bhaliga nibhabhasoka inyuma nibhobhaya. Niwo Yesu nabhasosha kumbali bhaliya ekumi nabhabhili namba okubhwilwa echochija okumubhona munaku jayeyi:
Men de vare paa Vejen op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham:
33 Lola, echigenda Yerusalemu, omwana womunu kakingibhwa kubhakuhani, abhakulu nabhandiki. abhamulamula afwe nabhalimusosha kubha nyamaanaga.
„Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
34 Bhalimugaya, bhalimufubhulila amachwanta, bhalimubhuma najinsimbo, nabhamwita. Nawe kulunaku lwakasatu kasuluka.
og de skulle spotte ham og spytte paa ham og hudstryge ham og ihjelslaa ham, og tre Dage efter skal han opstaa.‟
35 Yakobho naYohana, abhana bha Zebedayo, bhejile kwaye nibhaika, “Mwiigisha, echikusabhwa uchikolele chonachona echochilakusabhwa.”
Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gaa hen til ham og sige: „Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om.‟
36 Nabhabhwila omwenda nibhakoleleki?
Og han sagde til dem: „Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?‟
37 Nibhaika chikilisishe chibhe bhone mubhukama bhwao, umwi mukubhoko kwolumosi aundi mukulyo.
Men de sagde til ham: „Giv os, at vi maa sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed.‟
38 Tali Yesu nabhabhwila, “Mutakumenya echo omusabhwa.
Men Jesus sagde til dem: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Daab, som jeg døbes med?‟
39 nabhabhwila Omutula ochinywela echikompe echo nilachinywela nolo okubha mubhubhatijo obhwo nilabhatijibhwa, omubhutula.
Men de sagde til ham: „Det kunne vi.‟ Men Jesus sagde til dem: „Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Daab, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
40 Nawe oyokabha mukubhoko kwani kwokulyo aukwolumosi atalianye wososha, tali nibhaliya abho bhasolelwe.
men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt.‟
41 Abhanafunzi abhandi ekumi bhejile bhakongwa ago, nibhamba okubha bhiililwa Yakobho naYohana.
Og da de ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakob og Johannes.
42 Yesu nabhabhilikila kwaye naika, “Omumenya kutyo abhatangasha bhabhanu bhabhanyamaanga abhabhatangasha, nabhanu bhebhwe abhamenyekane abhabholesha obhutulo bhwebhwe.”
Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: „I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster, herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
43 Nawe kutalikisi okubha kutyo kwemwe.
Men saaledes er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
44 Wonawona oyo alabha mukulu agati yemwe abhatangashe, Wonawona oyo alibha wokwamba kwemwe kabha mukosi wabhona.
og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
45 Kulwokubha omwana womunu atejile okukolelwa tali okutangasha, nokusosha isangama yaye kubhona.
thi ogsaa Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.‟
46 Nibhaja Yeriko. Akasoka Yeriko nabhanafunzi bhaye nalikumo lyabhanu, Omwana waTimayo, Batimayo, Omuwofu omusabhilishi, eyanjile mumbali yainjila.
Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
47 Ejile akongwa ni Yesu Munazareti, ambile okuyogana naika, “Yesu, Omwana wa Daudi, nsasila”
Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at raabe og sige: „Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!‟
48 Bhanfu bhamuganyishe omuwofu, nibhamubhwila ajibhile. Nawe alilile elaka enene muno, “Mwana wa Daudi, Nsakila.”
Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
49 Yesu emeleguyu naika bhamulete. nibhamubhilikila omuofu uliya, nibhaika “Imuka Yesu kakubhilikila.”
Og Jesus stod stille og sagde: „Kalder paa ham!‟ Og de kalde paa den blinde og sige til ham: „Vær frimodig, staa op! han kalder paa dig.‟
50 Nayesa ingubho ingubho yaye, nabhilima muno, naja kuyesu.
Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
51 Yesu namubhusha naika, “Owenda nikukoleleki?” Omulume uliya omuofu naika “Mwiigisha, enenda nilole.”
Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men den blinde sagde til ham: „Rabbuni, at jeg kan blive seende!‟
52 Yesu namubhwila, “Genda iimani yao yakwiulisha.” Awo awo amesoso gaye nigalola, namulubhilisha Yesu kunjila.
Og Jesus sagde til ham: „Gaa bort, din Tro har frelst dig.‟ Og straks blev han seende, og han fulgte ham paa Vejen.
