ಕೀರ್ತನೆಗಳು 44
1 ೧ ಪ್ರಧಾನಗಾಯಕನ ಕೀರ್ತನಸಂಹಗ್ರದಿಂದ ಆರಿಸಿಕೊಂಡದ್ದು; ಕೋರಹೀಯರ ಪದ್ಯ. ದೇವರೇ, ಪೂರ್ವಕಾಲದಲ್ಲಿ ನಮ್ಮ ಪೂರ್ವಿಕರ ದಿನದಲ್ಲಿ, ನೀನು ನಡೆಸಿದ ಮಹತ್ಕಾರ್ಯಗಳ ವಿಷಯವನ್ನು ಕೇಳಿದ್ದೇವೆ; ಅವರೇ ನಮಗೆ ತಿಳಿಸಿದರು.
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
2 ೨ ನಿನ್ನ ಹಸ್ತವೇ ಈ ದೇಶದಲ್ಲಿದ್ದ ಜನಾಂಗಗಳನ್ನು ಹೊರಡಿಸಿ, ನಮ್ಮ ಪೂರ್ವಿಕರನ್ನೇ ನೆಲೆಗೊಳಿಸಿದೆ; ನೀನು ಆ ಅನ್ಯಜನಗಳನ್ನು ತೆಗೆದುಬಿಟ್ಟು ನಮ್ಮವರನ್ನು ಹಬ್ಬಿಸಿದಿ.
Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;
3 ೩ ನಮ್ಮ ಪೂರ್ವಿಕರಿಗೆ ಕತ್ತಿಯೇ ಈ ದೇಶವನ್ನು ಸ್ವಾಧೀನಮಾಡಿಕೊಡಲಿಲ್ಲ; ನಿನ್ನ ಭುಜಬಲ, ಬಲಗೈ ಮತ್ತು ಪ್ರಸನ್ನತೆ ಅವರಿಗೆ ಜಯವನ್ನು ಉಂಟುಮಾಡಿದವು; ನಿನ್ನ ಸಹಾಯ ಸದಾಕಾಲ ಅವರಿಗಿತ್ತಲ್ಲಾ.
Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
10 ೧೦ ನಾವು ಹಗೆಗಳಿಗೆ ಬೆನ್ನುಕೊಟ್ಟು ಓಡಿಹೋಗುವಂತೆ ಮಾಡಿದಿ; ನಮ್ಮ ವೈರಿಗಳು ತಮಗೋಸ್ಕರ ಬೇಕಾದ ಹಾಗೆ ಕೊಳ್ಳೆಹೊಡೆಯುತ್ತಾರೆ.
Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.
Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn
for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
19 ೧೯ ಆದರೂ ನೀನು ನಮ್ಮನ್ನು ಅಪಜಯಪಡಿಸಿ ನರಿಗಳಿರುವ ಕಾಡನ್ನಾಗಿ ಮಾಡಿದ್ದೇಕೆ? ಮರಣದ ನೆರಳು ನಮ್ಮನ್ನು ಕವಿಯುವಂತೆ ಮಾಡಿದ್ದೇಕೆ?
Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
22 ೨೨ ದೇವರೇ, ನಾವು ನಿನ್ನ ನಿಮಿತ್ತ ದಿನವೆಲ್ಲಾ ಕೊಲೆಗೆ ಗುರಿಯಾಗಿದ್ದೇವೆ; ಜನರು ನಮ್ಮನ್ನು ಕೊಯ್ಗುರಿಗಳಂತೆ ಎಣಿಸಿದ್ದಾರೆ.
vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —
nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!
Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?
Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
