< Zefanaia 2 >
1 Tamagaze zama omane Juda vahe'mota, tamagra magopi eme eritru hiho, eme eritru hiho.
Tager eder sammen, og samler eder, du Folk, som ikke følte Skam!
2 Anumzamo'ma keagama huramantesiana knamo'ma ome'nesigeno, kagrama kagu'ama rukrahe'ma hanana knamo'ma witi honama zaho'mo ame huno eri hareno viaza huno ovanigeno, Ra Anumzamofo arimpa ahe'zama ome'nesire,
førend Beslutningen vorder udført — som Avner farer Dagen frem — førend Herrens brændende Vrede kommer over eder, førend Herrens Vredes Dag kommer over eder!
3 tamavufga eri anteramita nemanita, Ra Anumzamo'ma hihoma hianke'ma amage'ma nentaza vahe'mota Anumzamofonku hakeho. Fatgo avu'ava zana hankavetita nehuta, tamavufga anteramita maniho. Ana'ma hanageno'a Anumzamofo arimpa he'zamo'ma esania knazupa, Agrama kegava huramantesigu'enena ontahi'naze.
Søger Herren, alle I sagtmodige i Landet, som holde hans Lov! søger Retfærdighed, søger Sagtmodighed, maaske kunne I blive skjulte paa Herrens Vredes Dag!
4 Hagi Gaza kumapina vahera omanitfa hanageno Askeloni kumara maka eri havizantfa hanageno, Astoti kumapi vahera kinagama senkeno'a ha' vahe'mo'za e'za eme zamahe panini hanage'za nefresage'za, Ekroni kumapi vahera trazama vati'netreaza hu'za maka zamahe vagaregahaze.
Thi Gaza skal blive forladt, og Askalon skal blive til Øde; Asdod skal man uddrive om Middagen, og Ekron skal oprykkes med Rod.
5 Hageri anke'nama nemaniza Kereti vahe'mota kva hiho. Na'ankure Ra Anumzamo'a Kenani mopafima nemaniza Filistia vahe'mota keaga huramanteno, tamazeri haviza hanigeta maka vahera omanita huza fanane hugahaze hu'ne.
Ve dem, som bebo Egnen ved Havet, Kreternes Folk! Herrens Ord er over eder, du Kanaan, Filisternes Land! og jeg vil ødelægge dig, at ingen skal bo der.
6 Hagi hageri ankenaregama me'nea Filistia vahe mopafina, traza nehagesigeno, sipisipi afu'ma kegavama nehaza vahe'mokizmi nontamimo'ene sipisipi afutamimofo keginamo'ene anampina megahie.
Og Egnen ved Havet skal være til Boliger, som Hyrder udgrave sig, og til Faarefolde.
7 Juda naga nofipinti vahe'ma osi'ama ofri manisaza vahe'mo'za anampina trazama nenaza afu'zamia kegava hu'za manigahaze. Ana nehu'za hanima hanige'za Askeloni vahe'mokizmi nompi umasesageno Ra Anumzana zamagri Anumzamo'a kegava hunezmanteno, zamazeri knare hugahie. Kumapinti vahe'mo'za atre'za fresageno azumateni'a nontamimpi eri nafa'a hu'za manigahaze. Na'ankure Juda vahe'mokizmi Anumzana Ra Anumzamo so'e avu'ava hune zamanteno, ete zamazeri knare nehanige'za makazampina knare hu'za manigahaze.
Og det skal blive en Egn for de overblevne af Judas Hus, paa den skulle de græsse; i Askalons Huse skulle de hvile om Aftenen; thi Herren, deres Gud, skal besøge dem og omvende deres Fangenskab.
8 Hagi Ra Anumzamo'a huno, Moapu vahemo'zane Amoni vahe'mo'zama Nagri vahe'ma huhavizama hunezmante'za kiza zokago kema hunezmante'za, mopazmima zamazeri koro hu'za erinaku'ma nehaza zana Nagra ko antahi'noe.
Jeg har hørt Moabs Spot og Ammons Børns Forhaanelser, med hvilke de forhaanede mit Folk og ophøjede sig storlig imod dets Landemærke.
9 Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a huno, Nagra kasefa hu'na mani'noa Anumzana Israeli vahe'mokizmi Anumzamo'na tamage huanki'na, Moapu vahe'mo'za Sodomu vahe'mo'zama hu'nazaza nehanage'za, Amoni vahera Gomora vahe'ma hu'noaza hu'na ozamatre maka zamazeri haviza hanugeno, anampina ave'ave trazamoke nehanigeno hagema kafiza eri'naza kerimoke'za hugahie. Nagri naga'ma osi'ama manisaza vahe'mo'za, ana vahe'mokizmi fenozana rohu zamare'za e'neriza, mopazmia eri nafa'a hugahaze.
Derfor, saa sandt jeg lever, siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma og Ammons Børn som Gomorra, et Hjem for Nælder og en Saltgrav og en Ørk til evig Tid; de overblevne af mit Folk skulle plyndre dem, og Levningen af mit Folk skal arve dem.
10 Hagi Moapu vahe'mo'zane Amoni vahe'mo'zama zamavufaga rama hu'naza zamofo mizama'a erigahaze. Na'ankure zamagra Monafi sondia vahe'mokizmi Ra Anumzamofo vahera huhaviza hunezamante'za, kiza zokago ke huzamante'nagu anara hugahaze.
Dette skal ske dem for deres Hovmods Skyld, fordi de haanede, saa at de ophøjede sig storlig over den Herre Zebaoths Folk.
11 Ra Anumzamo'a maka ama mopafima me'nea havi anumzantamina eri haviza huvaga nereno, vahera zamazeri koro hugahie. Ana hanige'za kokankokama nemaniza vahe'mo'za mopazamire manitere hu'ne'za, Ra Anumzamofona monora huntegahaze.
Forfærdelig skal Herren være over dem, thi han skal lade alle Jordens Guder svinde hen; og de skulle tilbede ham, enhver fra sit Sted, alle Hedningernes Øer.
12 Hagi Itiopia vahe'motanena Nagri bainati kazimo tamahe frigahie!
Ogsaa I, Morianer! skulle være iblandt dem, som ere ihjelslagne ved mit Sværd.
13 Ra Anumzamo'a azana rusuteno noti kazigama nemaniza vahera hara hunezamanteno, Asiria vahera zamazeri haviza hugahie. Ana nehuno ugagotama hu'nea Ninive kumara eri haviza hina, vahera omanisigeno ka'ma koka fore hugahie.
Han skal og udrække sin Haand imod Norden og ødelægge Assyrien og gøre Ninive til et Øde, til et tørt Land som Ørkenen.
14 Hagi ana kumapina trazante afu'tamimo'za e'za anampina eme vano nehanageno, afi zagagafamo'za e'za anampina emanigahaze. Ana nehanage'za komutomo'za nontamimofo azeri hanaveti zafare umani emani hu'ne'za krafa nehanageno, zamagerumo'a zaho'ma eri kafanteti atiramino evu evu hugahie. Faragu vaziramino hihima hania haveramimo, nomofo kafaramina rehiza hugahie. Ana nehanigeno noma vazisgama hu'nea sida zafaramimo'a amate megahie.
Og Hjorde skulle ligge midt derudi, alle Slags vilde Dyr i Flok, baade Rørdrum og Pindsvin skulle tilbringe Natten paa dens Søjlehoveder; en Lyd af syngende høres i Vindueshullerne, Grus ligger over Dørtærskelen; thi dens Cederpanel har han blottet.
15 Ninive ran kumapima nemaniza vahe'mo'za kora tusi muse nehu'za zamavufaga erisga nehu'za, zamagrama antahi'zana mago zana tavatera fore osanigeta knare huta manigahune hu'za antahi'naze. Zamagra hu'za mago kumamo'e huno tagri kuma knara osu'ne hu'za nehaza kumamo'agi menina evuramino haviza hige'za, afi zaga kfamo'za anampi eme nogi'za mani'naze. Ana hazage'za karankama evaza vahe'mo'za ana kuma'ma nege'za, kiza zokago ke hunente'za zamazana ruharakihariki hu'naze.
Dette er den jublende Stad, som boede tryggelig, som sagde i sit Hjerte: Jeg, og ingen uden jeg; hvorledes er den bleven til et Øde, et Leje for vilde Dyr? hver, som gaar forbi den, vil spotte og ryste sin Haand.