< Soromoni' 7 >

1 Kva ne'mofo mofamoka kagia noma antaninana kagamo'a hirantoza hu'ne. Kagiamo'a knarezantfa hu'neankino, keonke'zama tro'ma hu'are'ma knare'ma hu'nea vahe'mo'ma havere'ma eri vimago huno marerirafa avasesezama tro hunteankna huno hentofaza hu'ne.
«Kor fagert din fot stig på skoen, du gjævings møy. Dine lender er bogne som ei sylgja, smidd av ei kunstnarhand.
2 Hagi mnanentake zane wainima eri haviama hunentaza kapugna huno kriko'mo'a knare zantfa hu'ne. Hagi kamumo'a witi herafintazageno hihi huno mareriaza huno marerinegeno, liliema nehaza trazamofo amosrenu avasase hugagintazageno asivaziankna huno knare zantfa hu'ne.
Fanget som skåli rund, ho aldri vante vin. Livet ein kveitehaug med liljor ikring.
3 Tare aminka' amokea tare anenta dia afukna nehuke, gezelie nehaza kugave'za dia afukna hu'na'e.
Eit killingpar barmen, tvillingar til ei gasella.
4 Knankemo'a mani'nezama kuma kegavama nehaza noma elefanti aveteti kinazankna huno hentofaza hu'ne. Hanki kavurga raremokea Hesboni kumapine, Bat-rabimi kuma kafante me'nea tirutamimpinti ru marave hiankna huno hentofaza hu'ne. Kagonamo'a Lebanoni kumate mani'nezama kegavama nehaza za'za nomo'ma Damaskasi kaziga avugosa hunteankna huno knare'zantfa hu'ne.
Din hals som eit filsbeinstårn, augo som Hesbons tjørner ved Bat-rabbims port. Nasen som Libanons tårn, som vender imot Damaskus.
5 Hagi kasenimo'a mesga huno Kameli agonagna nehigeno, kazokamo'a kini ne'mofo tavravegna hu'ne. Hagi e'i ana kazoka kutera kini ne'mo'a evuramigahie.
Ditt hovudet som Karmel ris upp, og lokkarne purpur er, ein konge i flettom er fanga.»
6 Navesima negantoa mofamoka kagra marerigatere zagani'a mani'nane. Kagri kavufgare'ma mika zama me'nea zamo'a nazeri muse nehige'na, nagra tusiza hu'na navesinegantoe.
«Å, kor fager, kor frid du er, du kjærleik so hugnadrik!
7 Kagra tofe zafagna hunka za'za hu'nankeno, aminka'araremokea tofe zafamo asite asite ragama renteankna hu'na'e.
Som ei palma er du i vokster, som druvor din barm.
8 Hagi nagra tofe zafare marerina raga'a azerigahue. Tare aminka'amokea grepi ragamo'ma hiaza nehigeno, kasimu'ma nentakeno'a epoli zafa ragamo'ma neviankna mna nevie.
Eg meiner upp i palmen eg stig, i stylkerne tek eg tak, din barm skal vera som druvor, din ande er som dåm av eple.
9 Hagi nagi'ma nenankeno'a, haga'amo'a knare zantfama hu'nea wainima nenogeno, haganentake'ma huno nagipima uramiankna nehie.
Og munnen som ljuvaste vin.» «Som lett glid ned for min ven og kveikjer sovandes lippor.
10 Nagra ve'nimofo su'za manugeno, agra tusiza huno avesi nenante.
Til min ven høyrer eg, og til meg stend hans trå.»
11 Navesima negantoa ne'moka egeta avo'nompi vano nehuta, osi kumatamimpi umasamneno.
«Kom so min ven, ut på marki lat oss gå og i byom oss kvara!
12 Nanterame otita waini hozafi vuta, waini zafamo'ma amuma marege amosrema rupokrasege'ma hu'nenigura ome kegahu'e. Ana nehuta pomigreneti zafamo'ma amosrema ahenenigura negeta, anampi navesima negantoa zana eri kaveri hugahue.
Og i otta inni vingardom sjå, um vintreet sprett, um knupparne spring, um granattreet blømer! Der vil eg gjeva min elsk til deg.
13 E'i anampi mentreki zafa ragamo'a, tusi mna nevina kahantirera maka knare'nare zafa raga nemena, kasefa ragane korapa zafa raganena megahiankino, e'i ana suzantamina navesima negantomoka antegante'noe.
Frå kjærleiks-epli strøymer ein fræn, alle slag frukt er ved dørom. Nye og gamle, min ven, hev eg gøymt til deg.

< Soromoni' 7 >