Soromoni' 2

1 Nagra Saroni agupofi flaua kna nehu'na, agupofima nehagea lili flaua kna hu'noe.

Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje.

2 Mofa'neramimofo amunompina navesima negantoa mofamoka, ave'ave trazampi me'nea lili flauamofo amosregna hu'nane.

Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.

3 Navesima negantoa ne'moka zafaramimofo amu'nompina mareri agatere epoli zafagna hunka mago'a vene'ne amu'nompina mani'nane. Ana zafamofo tonapi mani'nena haganentake raga'a tagi'na nenoe.

Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.

4 Tusi neza retro hunte'nea ra nontega navareno nevuno, agu'areti'ma huno avesima nante'nea avu'avamo'a tavravereti refite nanteankna hu'ne.

Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed.

5 Anante hagegema hu zafargareti'ma kre'nea bretia namige'na ne'na, hankavea eri'na mani'na nevu'na, epoli zafa raga namige'na nenavuna ha'neno. Na'ankure kagrikura tusiza hu'na navesi negante'na kria e'nerue.

Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed.

6 Hagi hoga'a azante nanuna ante harage nehugeno, tamaga azanura nanuki'ne.

Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.

7 Jerusalemi mofaneramimota gazeline afi dia afu'mo'za nentahisageta nagritera huvempa hutma tamavesi'zana ame huta eri o'otinkeno kna fatgore eno.

Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!

8 Hagi avesima nentoa ne'mo'a, agonarega ne-ege'na agasasanke'a nentahue. Takaure takaure huno agona kreneramino, vagri vagri huno ne'one agona kreramino ne-e.

Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.

9 Avesima nentoa ne'mo'a gazeliema nehaza afukna huge, agaho dia afukna hu'ne. Nosika mani'neno zaho eri kampinti mase nompinka rentragino nege.

Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu staar han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.

10 Nevesima nentoa ne'mo'a amanage huno nagrikura hu'ne, navesi navesima hunegantoa mofamoka otinka eno. Hentofa zagani'a mani'nananki egeta nagrane va'mneno.

Min Ven stemmer i og siger saa til mig: Staa op, min Veninde, du fagre, kom!

11 Hagi zasi'ma nehianknamo'a vagaregeno kora aruse'ne.

Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,

12 Flaua trazamo'a hageno amosrea ahegeno, wainia taga huno eri fatgo nehigeno, namaramimo'a zanontera tusiza hu'za nani'nani nehazage'za, kugofa namaramimo'za kugokugo nehaze.

Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land;

13 Fiki zafamo'a agafa huno raga neregeno, grepi zafamo'a amosre nehegeno, mna'amo'a antaguntagu nehie. Navesima negantoa mofamoka otinka eno. Hentofa zaganimoka nagri'ene eno huno navesima nentoa ne'mo'a hu'ne!

Figentræets Smaafrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Staa op, min Veninde, du fagre, kom,

14 Maho namanimo'a fra'ma nekia havegampimka agonafi frakino mani'ne. Kavugosa naveri nehunka, kagerura aruge'na antahi'neno. Na'ankure kagerumo'a haga nehigeno, kavugosamo'a hentofaza hu'ne.

min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.

15 Avesima nentankeno kavesima negantea grepi hozatani'a eri haviza hanagi, maka neone afi kraramina zamazeri hana huo. Na'ankure grepi zafamo'a amosre ahente'ne.

Fang os de Ræve, de Ræve smaa, som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!

16 Navesima nentoa ne'mo'a nagri su'a manige'na, nagra agri su'a mani'noe. Ana hu'neankino liliema nehaza flaua hozamofo amu'nompi vano nehuno, amosrema ahente'neana nene.

Min Ven er min, og jeg er hans, som vogter blandt Liljer;

17 Rumasama osu'nenire gazeliema nehaza dia afumo'ma agonaregati'ma ne-eaza hunka, navesima negantoa ne'moka ete nagritega eno.

til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort paa duftende Bjerge!