Soromoni' 2

1 Nagra Saroni agupofi flaua kna nehu'na, agupofima nehagea lili flaua kna hu'noe.

Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lillie.

2 Mofa'neramimofo amunompina navesima negantoa mofamoka, ave'ave trazampi me'nea lili flauamofo amosregna hu'nane.

Som en Lillie iblandt Tornene, saa er min Veninde iblandt Døtrene.

3 Navesima negantoa ne'moka zafaramimofo amu'nompina mareri agatere epoli zafagna hunka mago'a vene'ne amu'nompina mani'nane. Ana zafamofo tonapi mani'nena haganentake raga'a tagi'na nenoe.

Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min elskede iblandt Sønnerne; jeg begærer at sidde under hans Skygge, og hans Frugt er sød for min Gane.

4 Tusi neza retro hunte'nea ra nontega navareno nevuno, agu'areti'ma huno avesima nante'nea avu'avamo'a tavravereti refite nanteankna hu'ne.

Han fører mig til Vinhuset, og Kærlighed er hans Banner over mig.

5 Anante hagegema hu zafargareti'ma kre'nea bretia namige'na ne'na, hankavea eri'na mani'na nevu'na, epoli zafa raga namige'na nenavuna ha'neno. Na'ankure kagrikura tusiza hu'na navesi negante'na kria e'nerue.

Styrker mig med Rosinkager, vederkvæger mig med Æbler! thi jeg er syg af Kærlighed.

6 Hagi hoga'a azante nanuna ante harage nehugeno, tamaga azanura nanuki'ne.

Hans venstre Haand er under mit Hoved, og hans højre Haand omfavner mig.

7 Jerusalemi mofaneramimota gazeline afi dia afu'mo'za nentahisageta nagritera huvempa hutma tamavesi'zana ame huta eri o'otinkeno kna fatgore eno.

Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke vække eller forstyrre den kære, førend hun har Lyst dertil.

8 Hagi avesima nentoa ne'mo'a, agonarega ne-ege'na agasasanke'a nentahue. Takaure takaure huno agona kreneramino, vagri vagri huno ne'one agona kreramino ne-e.

Min elskedes Røst! se, der kommer han, springende over Bjergene, hoppende over Højene.

9 Avesima nentoa ne'mo'a gazeliema nehaza afukna huge, agaho dia afukna hu'ne. Nosika mani'neno zaho eri kampinti mase nompinka rentragino nege.

Min elskede er lig en Raa eller en ung Hjort: se, han staar bag vor Væg, han ser ind igennem Vinduerne, kiger igennem Vinduesgitteret.

10 Nevesima nentoa ne'mo'a amanage huno nagrikura hu'ne, navesi navesima hunegantoa mofamoka otinka eno. Hentofa zagani'a mani'nananki egeta nagrane va'mneno.

Min elskede svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde! min skønne! og gak frem.

11 Hagi zasi'ma nehianknamo'a vagaregeno kora aruse'ne.

Thi se, Vinteren er forbi, Regnen er gaaet over og dragen bort.

12 Flaua trazamo'a hageno amosrea ahegeno, wainia taga huno eri fatgo nehigeno, namaramimo'a zanontera tusiza hu'za nani'nani nehazage'za, kugofa namaramimo'za kugokugo nehaze.

Blomsterne ere komne til Syne i Landet, Sangens Tid er kommen, og Turtelduens Røst er hørt i vort Land.

13 Fiki zafamo'a agafa huno raga neregeno, grepi zafamo'a amosre nehegeno, mna'amo'a antaguntagu nehie. Navesima negantoa mofamoka otinka eno. Hentofa zaganimoka nagri'ene eno huno navesima nentoa ne'mo'a hu'ne!

Figentræet har udskudt sine smaa Figen, og Vinstokkene staa i Blomster og dufte; staa du op, min Veninde! min skønne! og gak frem!

14 Maho namanimo'a fra'ma nekia havegampimka agonafi frakino mani'ne. Kavugosa naveri nehunka, kagerura aruge'na antahi'neno. Na'ankure kagerumo'a haga nehigeno, kavugosamo'a hentofaza hu'ne.

Min Due i Klippens Revner, i Fjeldvæggens Skjul, lad mig se din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er yndig.

15 Avesima nentankeno kavesima negantea grepi hozatani'a eri haviza hanagi, maka neone afi kraramina zamazeri hana huo. Na'ankure grepi zafamo'a amosre ahente'ne.

Griber os Rævene, de smaa Ræve, som fordærve Vingaardene; vore Vingaarde staa i Blomster.

16 Navesima nentoa ne'mo'a nagri su'a manige'na, nagra agri su'a mani'noe. Ana hu'neankino liliema nehaza flaua hozamofo amu'nompi vano nehuno, amosrema ahente'neana nene.

Min elskede er min, og jeg er hans, som vogter Hjorden iblandt Lillierne.

17 Rumasama osu'nenire gazeliema nehaza dia afumo'ma agonaregati'ma ne-eaza hunka, navesima negantoa ne'moka ete nagritega eno.

Indtil Dagens Luftning kommer, og Skyggerne fly, vend om, bliv lig, min elskede! med en Raa eller en ung Hjort paa Adskillelsens Bjerge!