Soromoni' 1
1 Mika zagametamima agatere'nea zagame Solomoni kre'nea zagamere.
Høgsongen av Salomo.
2 Nagira antako nehunka nagira no. Na'ankure kavesima nenantana zamofo haga'amo'a waini timofo haga'a agatere'ne.
«Han meg kysse med kyssar av sin munn. For din elsk han er betre enn vin.
3 Kavufagare'ma fre'nana mananentake masavemo'a, knare mna vu'ne. Kagimo'a mananentake zama tagitreankna nehie. E'ina hu'negeno kasefa a'neramimo'za kagritera tusi'zana nehaze.
Dine salvar angar so ljuvt, ein utrend salve er ditt namn. Difor held møyar dei elskar deg.»
4 Navregeta tagareta va'maneno. Kini ne'mo'a navareno noma'arega vu'ne. Jerusalemi mofa'nemo'za hu'za, Kini ne'moka kagrikura tusi muse hugahune. Waini tima husgama hunentona zana agatereta, kagrira husga hugantegahune. Mofamo'a huno, Kagra knare zantfa hu'nanku, husga hunegantaze.
«Drag meg etter deg. Og me spring. Kongen hev ført meg til sitt hus.» «Me vil fagnast og frygdast i deg. Me vil lova din kjærleik meir enn vin.» Med rette elskar dei deg.
5 Jerusalemi mofa'neramimotma antahiho, navufgamo'a hokonke hu'neanagi, hentofaza nehuno, Kedari vahe'mofo seli nontaminkna nehuno, Solomoni seli nomofo tavravegna hu'ne.
«Eg er brun, men like vel væn, de Jerusalems døtter, som Kedars tjeld, som Salomos dørtjeld.
6 Navufgamo'ma hokonke'ma hu'nea zankura uruhara onageho. Na'ankure zagemo navufga te hokonke hu'ne. Nasarahehe'za tusi zamarimpa ahenante'za waini hozatia kegava huo hu'za hazage'na kegava nehu'na, nagra waini hozani'a kevga osu'noe.
Sjå ikkje på at eg er so brun, at soli hev brent meg so. Mor sine søner harmast på meg, og meg sette til vingardsvakt. Eg hev ikkje vakta eigen gard.
7 Nagu'areti'ma hu'na navesi negantoa ronenimoka, iga menina sipisipi afu kevuka'a avrenka vugahane. Kinaga iga sipisipi afuka'a ome zamantenka manigasa hugahane. Nahanige'na savri a'nenegnara hu'na kagri kavumo'zama sipisipi afutmima kegavama nehazafina vano hugahue.
Seg, du som leikar i min hug, kvar gjæter du no? Kvar held du middagskvild? Må eg sleppa på villa å ganga i hjordi til felagarn’ dine.»
8 Hentofa a'moka antahinka kenkama osu'nesunka, sipisipi afu kevu'nimofo agaka avaririnka neone meme afuka'aramina sipisipi kva vahetmimofo seli nomofo tvaonte eme zamantege'za trazana neho.
«Um du ikkje det veit, du fagraste dros, du fylgje i drifti sitt spor og gjæt dine killingar fram der som hyrdingarn’ buderne hev.»
9 Navesima negantoa navate ronenimoka, Fero karisiramimofo amu'nompi karisi renteno avazu nehia a' hosi afukna kagra hu'nane.
«Med folarn’ for Faraos vogn deg, min hugnad, eg liknar.
10 Kameragemo'a knarezantfa higeno, kagesafima rente'nana rinimo'a kazeri hentofaza higeno, knankempima rente'nana pasesumo'a kazeri hentofaza hu'ne.
Di lekkjeprydde kinn er so væn, og din hals med perlor.
11 Kagesare'ma tafintenana konariri zana golireti trohu negamita, knankempima ante zana silvare pasesu trohu kamigahune.
Lekkjor av gull skal du få med sylv-prikkar på.»
12 Kini ne'mo'ma ne'zama nenea tratema mani'negeno'a, nagrama navufgare'ma fre'noa masavemofo mana'amo'a ana nompina avi'nete.
«Når kongen i laget sit sat, min narde han anga då.
13 Avesima nenantea ne'mo'a tare amintrenimofo amunompima mananentake'za merema anakintogeno meankna hu'ne.
Ein myrra-pung er min ven, som eg ber ved min barm.
14 Avesima nenantea ne'mo'a, En-Gedi waini hozafima henae nehaza zafa amosre'agna hu'ne.
Ein cyper blom-dusk er min ven meg i En-Gedis hagar.»
15 Navesima negantoa mofamoka, kagra hiranto kagi kagonane a' mani'nane. Tare kavurgamokea maho namagna hu'na'e.
«Å, kor du er fager, mi møy, kor du er fager! Dine augo er duvor.»
16 Navesima negantoa ne'moka kagra hentofaza hunka kagi kagonane ne' mani'nane. Kagra maka vahera agaterenka hentofa ne' mani'nane. Zamana zamana trazamo'a tagri tafe me'ne.
«Å, kor du er fager, min ven, kor du er ljuv. Og vårt lægje er grønt.
17 Nonti'ama ki'nazana, nomofo amagena zafa sida zafanu nente'za, meni zafanu nontamina runkre hugahaze.
Cedrar er bjelkarn’ i vårt hus, cypressar er himling.»
