Roma 5
1 E'ina hu'negu tamentinti nehuta Anumzamofo avufina fatgo vahera nemanune. Na'ankure Jisas Kraisi Rantimo'ma hu'nea zamo higeta, tagra Anumzamo'enena trimpa fru huta nemanune.
Altså retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Krist,
2 Na'ankure Kraisimpi tamentinti hunazamo tavreno amama mareri agatere'nea kumapi efregeta menina otineta, hankavea e'nereta, Anumzamo'ma msazama'anema esigura avega ante'nonazamo higeta musena nehune.
ved hvem vi også have fået Adgang ved Troen til denne Nåde, hvori vi stå, og vi rose os af Håb om Guds Herlighed;
3 E'i ana zankerompage tagrama knafima ufresuta muse hanune. Na'ankure tagra antahi'none, e'i ana knazampina knare hu'neankino taza hanigeta oti hanavetineta ana knazama enerita kazigazi huta vugahune.
ja, ikke det alene, men vi rose os også af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,
4 Knazama erino kazigazi huno vu'zamo'a, tavutava fore higeno, ana zamo'a Anumzamo tavregahie amuhazana eriama nehie.
men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Håb,
5 Hagi amuhama humita avega anteta mani'nona zamo'a, amuhama hu'nazana erinotre. Na'ankure tagra antahi'none Anumzamo'ma Ruotge Avamu tamigeno, avesizama'a Ruotge Avamu'afi huvazino tagu'afi eritagi avinete.
men Håbet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligånd, som blev given os.
6 Tagratia taza hugara osu'nonkeno, Kraisi'a kumitigura kna fatgo'are efri'ne.
Thi medens vi endnu vare kraftesløse, døde Kristus til den bestemte Tid for ugudelige.
7 Tamage mago'mo'a fatgo vahekura frisnue huno osugahie. Hagi mago'mo knare'ma hanuno'a, amne knare vahekura frigahie.
Næppe vil nemlig nogen dø for en retfærdig - for den gode var der jo måske nogen, som tog sig på at dø -,
8 Hianagi Anumzamo'a tusiza huno avesirantenea zama eriama hu'neana, kumi vahe mani'nonkeno Kraisina huntegeno, tagri kumiku huno efri'ne.
men Gud beviser sin Kærlighed over for os, ved at Kristus døde for os, medens vi endnu vare Syndere.
9 Hagi Kraisi koramo sese hurantegeta, Anumzamofo avurera fatgo vahe mani nonankino, tamage huno Anumzamofo rimpa hezampintira tagu'vazigahie.
Så meget mere skulle vi altså, da vi nu ere blevne retfærdiggjorte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden.
10 Na'ankure Anumzamofo ha' vahekna huta mani'nonkeno, Nemofo frizampi Anumzamo'a ete mago'ane tazeri mago hu'ne. E'ina hu'neankino Anumzamo'ma rimpa aherante'nea zampintira Kraisi asimu'a atreneankita tagri'ma taza huno tagu'vazizana erigahune.
Thi når vi, da vi vare Fjender, bleve forligte med Gud ved hans Søns Død, da skulle vi meget mere, efter at vi ere blevne forligte, frelses ved hans Liv,
11 Hu'negu Rantimofo Jisasi Kraisimpi Anumzamofona musena huntegahune. Na'ankure Rantimofo Jisas Kraisimpi ete mago'ane, Anumzamo'a tazeri mago hu'ne.
ja, ikke det alene, men også således, at vi rose os af Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu have fået Forligelsen.
12 E'ina hu'negu magoke ne'mo kumi higeno, ama mopafina kumimo'a efre'ne. Kumimo'a fri'za avareno egeno, fri'zamo'a ra huno maka vahetera vuno eno hu'ne. Na'ankure maka vahera kumi vahe mani'none. (Jen-Agf 3)
Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og Døden ved Synden, og Døden således trængte igennem til alle Mennesker, efterdi de syndede alle
13 Kumimo'a ama mopafina ko efore hutegeno, henka kasegea zami'ne. Na'ankure kasegema omneneresina, e'i kumi nehaze huno huozmantesine.
thi inden Loven var der Synd i Verden; men Synd tilregnes ikke. hvor der ikke er Lov;
14 Hianagi fri'zamofo hanavemo'a Adamu knaretima eno Mosese knarema ehanati'neana meno e'ne. Adamu hu'neakna kumi osu'nazanagi, frike'za hu'naze. Adamu'a henkama Kraisima esia Ne'mofo avame'za efore hu'ne.
dog herskede Døden fra Adam til Moses også over dem, som ikke syndede i Lighed med Adams Overtrædelse, han, som er et Forbillede på den, der skulde komme.
15 Hu'neanagi Adamu'ma kumimo'ene, Anumzamofo knare musezamo'enena magoknara osu'ne. Na'ankure magoke ne'mofo Adamu kumimo frizana rama'a vahetera avareno ege'za fri'naze. Hianagi Rana Anumzane, mago nera Jisas Kraisimpi knare asunkuzane kumiti apaserante zana tami'ne.
Men det er ikke således med Nådegaven som med Faldet; thi døde de mange ved den enes Fald, da har meget mere Guds Nåde og Gaven i det ene Menneskes Jesu Kristi Nåde udbredt sig overflødig, til de mange.
16 Asunkuzama'afi Anumzamo'a tami'nea musezamofo raga'amo'a mago ne'mo'ma kumi'ma hu'nea zamofo raga'agnara osu'ne. Na'ankure Adamu kumimo knaza avareno e'ne. Hianagi Anumzamo'ma amne tami'mea musezamo, rama'a kumi hu'nonanagi Anumzamofo avurera tazeri agru hu'ne.
Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; thi Dommen blev ud fra en enkelt til Fordømmelse, men Nådegaven blev ud fra mange Fald til Retfærdiggørelse.
17 Na'ankure magoke ne'mo Adamu kumi higeno, agri kumite fri zamo'a vahera kva'gri zamanteno e'neanagi Anumzamofo asuntgi'zane fatgo musezama'afi manisamo'za fri zamofone kumimofo hanavea magoke Ne' Krais Jisasimpi azeri ageteregahaze.
Thi når på Grund af dennes Fald Døden herskede ved den ene, da skulle meget mere de, som modtage den overvættes Nåde og Retfærdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus.
18 Magokemo Adamu hu'nea kumimo maka vahe'mofontera knazana erino e'ne. Hianagi magoke ne'mo Kraisi fatgo avu'ava hu'neazamo tazeri agru higeta, Anumzamo'enena fatgo huta nemanita, kasefa manizana hakaremota eri'none.
Altså, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker til Fordømmelse, således også ved eens Retfærdighed for alle Mennesker til Retfærdiggørelse til Liv.
19 Magoke ne'mo ke hantagi'nea avu'avazamo higeno, rama'a vahe'mofona kumi vahere huzmante'ne. E'ina kante magoke Ne'mo ke erizafa hu'nea avu'ava'zamo rama'a vahera zamazeri fatgo vahe tro huzmantegahie.
Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve til Syndere, så skulle også ved den enes Lydighed de mange blive til retfærdige.
20 Anumzamo'ma kasegema zami'neana miko vahe'mo'za kumi'ma nehazaza kesazegu zami'ne. Hianagi vahe'mo'zama rama'a kumi'ma hazageno'a, Anumzamofo knare asunku'zamo'a mago'ane rama'a nehie.
Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive større; men hvor Synden blev større, der blev Nåden end mere overvættes,
21 Ana hukna huno kumi'mo miko vahera kegava hu'neno fri'zana avrezamigeno, menina Anumzamofo knare asunku'zamo fatgo avu'ava zana eri tamisigeta, Jisas Kraisi Rantimofompinti manivava asimura erigahune. (aiōnios g166)
for at, ligesom Synden herskede ved Døden, således også Nåden skulde herske ved Retfærdighed til et evigt Liv ved Jesus Kristus, vor Herre. (aiōnios g166)
