Hufore Hu'nea Naneke 4

1 Ama anazama evutege'na, nagra kogeno, mona kafamo'a anagino ruhagro higeno, ese ageru'ma antahi'noa agerumo ufenkrafama hiaza nehige'na antahugeno, Nagrikura anage huno hu'ne, Amare ege'na, amazama evanigeno, henkama fore'ma hania zana kaveri haneno.

Derefter saa jeg, og se, der var en Dør aabnet i Himmelen, og den første Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter.

2 Anage nehige'na ame hu'na nagra avamupi mani'ne'na koana, mona kumapina kini tra me'negeno, mago'mo ana kini tratera mani'nege'na ke'noe.

Straks henryktes jeg i Aanden; og se, en Trone stod i Himmelen, og en sad paa Tronen,

3 Ana ne'mofo masa'amo'a rumsa huno jasapa havegna nehuno, koranentike huno konilienie hu'za nehaza havegna hu'ne. Mago furagena'mo kini tramofona rugagintegeno, zafa asinage huno emerelie nehaza havegna huno remsa hu'ne.

og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.

4 Ana kini tramofona 24'a kini tratami manegorave huntegeno, ana 24'a kini tratera ugota kva vahe'mo'za mani'ne'za, efeke zaza kukena hu'za, golire kini fetori zamasenirera antani'naze.

Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og paa Tronerne sad der fire og tyve Ældste, iførte hvide Klæder og med Guldkranse paa deres Hoveder.

5 Ana tra'ma me'nefintira trage huno kopsina e'nerino, tusi'a monage nehigeno, kini tramofo avuga 7ni'a tavi tevemo'a hagana hagana huno te'ne. E'i ana 7ni'a tevema hagana hagana huno nereana, Anumzamofo 7ni'a Avamutami me'ne.

Og fra Tronen udgaar der Lyn og Røster pg Tordener, og syv Ildfakler brænde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Aander.

6 Hagi ana kini tra'mofo avuga, kapoteti tro huntageno masanentake huno rumarave nehiankna hageri megeno, ana kini tramofo amu'nompine rugaruga, 4'a asimu anteno mani'nea zagaramina, zamavugane zamefika zamavurgamo'a avite'nea zagamo'za mani korave hu'nazage'na zamage'noe.

Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt for Tronen og rundt om Tronen fire levende Væsener, fulde af Øjne fortil og bagtil.

7 Ese'ma mani'nea zagamo'a laionigna higeno, anante zagamo'a kaogna higeno, nampa 3zagamofona vahe avugosagna higeno, nampa 4zagamofona hareno vano nehia tumpamofo avugosagna hu'nea zaga ke'noe.

Og det første Væsen ligner en Løve; og det andet Væsen ligner en Okse; og det tredje Væsen har Ansigt som et Menneske; og det fjerde Væsen ligner en flyvende Ørn.

8 Hanki anama kasefa hu'za mani'naza 4'a zagamofona, mago magomofona 6si'a agekona huzmantegeno, zamagekonamofo fenka kizigane, zamavugane zamefi'enena zamavurgamo'a hakare huno avitenege'za, ontagane'za zagene hanine anage nehaze, Ruotage hu'nane ruotage hunane, Ra Anumzamoka Ruotgera hu'nane, Hanavenentake hunka, Ko mani'nenka, menina mani'nanankinka, henka egahane hu'za nehaze.

Og de fire Væsener have hvert især seks Vinger, rundt om og indadtil ere de fulde af Øjne; og uden Ophør sige de Dag og Nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den almægtige, han, som var, og som er, og som kommer!

9 Hanki anantema zamasimu ante'za mani'naza zagamo'za, kini tratema mani'nea Ne'mofo husga hunte'za, ra agi nemi'za, susu hunte'za Agra manivava hugahie hu'za agia erisaga huvava nehazageno, (aiōn g165)

Og naar Væsenerne give Ære og Pris og Tak til ham, som sidder paa Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder, (aiōn g165)

10 ana 24'a ugota kva vahe'mo'za, kini trate'ma mani'nea Ne'mofo avuga zmavugati zmarena omere'za umase'za, manivava nehia Nera mono hunente'za kini fetorira, ana kini tra'mofo avuga zafi netre'za, anage nehaze, (aiōn g165)

da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder paa Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og lægge deres Kranse ned for Tronen og sige: (aiōn g165)

11 Kagrake knare hunka mareri'nane, tagri Ra maninka, tagri Anumza mani'nane. Kagrake rankagia e'nerinka, kagia erisaga nehageno, hanavekamo'a marerinie. Na'ankure Kagri kavesite maka zana efore huno me'ne hu'za hu'naze.

Værdig er du, vor Herre og Gud, til at faa Prisen og Æren og Magten; thi du har skabt alle Ting, og paa Grund af din Villie vare de, og bleve de skabte.