Sams-Zgame 9

1 Ra Anumzamofona mika nagu'areti hu'na susu hunente'na agi'a erisga nehu'na, hentofa zama tro'ma hu'nea zamofo agenkea eri ama hugahue.

Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.

2 Marerirfa Anumzamoka, muse nehu'na zagame hu'na kagia erisga hugahue.

Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!

3 Hagi ha' vahe'nimo'zama rukrahe'ma hanu'za, kagri kavuga traka hu'za frigahaze.

Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.

4 Na'ankure kagra kema refko hu trate mani'nenka fatgo hunka keaga refko nehunka, nagrira fatgo hunka refko hunenantane.

Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.

5 Krimpama ahenezmantenka ama mopafi vahera kea nezmasunka, kefo avu'ava'ma nehaza vahera zamahe frinkeno zamagimo'a fanene nehie.

Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.

6 Ha' vahera zamazeri haviza hunka nevunka, rankumazmia tra'zama tasgi hutreankna hunka vatitrankeno vahe'mo'za mago'enena zamagesa antahi nozmize.

Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.

7 Hianagi Ra Anumzama kini tra'are'ma manivava huno nevia Anumzamo'a, fatgo huno keagama refko hanigura retro nehie.

Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.

8 Fatgo avu'ava huno ama mopafi vahera refko hunezmanteno, fatgo huno vahetmina kegava huzmantegahie.

Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.

9 Hagi Ra Anumzamo'a zamazeri havizama nehaza zamunte omne vahe'mokizmi fraki havegazmi mani'neanki'za hazenke knafina anampinka ome frakiza manigahaze.

Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!

10 Kagri kagima antahi'naza vahe'mo'za kagrite zamentinti nehazanki, kagrama zamaza huogu'ma kantahima negaza vahera, Ra Anumzamoka kamefira hunozamine.

Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!

11 Ra Anumzamo'a Saioni kumatera (Jerusalemi) kini tra'are manisga huno mani'neanki, zagame hunka agi'a erisga nehunka, maka zama hu'nea zamofo agenkea maka ama mopafi vahetmina zamasamio.

Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!

12 Na'ankure vahe'ma zamahe frizare'ma, nona huno nezamahea Anumzamo'a knafima maniza vahera antahi nezmiankino, hazenke'ma zamiza vahe'mo'zama krafagema hanazana, ana krafage zamia antahi amnea osugahie.

Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.

13 Ra Anumzamoka kasunku hunanto, zamavaresrama hunenantaza vahe'mo'za nazeri haviza nehazagenka, kasunku hunantenka, fri kahanteti'ma navresgama hu'nana Anumza mani'nane.

Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,

14 Saioni (Jerusalemi) mofa'nemofo kuma kafantera zagamera hu'na nagu'ma vazi'nana zankura musena hugahue.

paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.

15 Ama mopafi vahe'mo'za zamagrama kafinte'naza kerifi neramisageno, zamagrama eri aka'ma hunte'naza kukompi ufregahaze.

Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.

16 Ra Anumzamo'a fatgoma huno keagama refkoma huno, agra'a avu'avara eriama nehigeno, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za zamagrama haza kefo zamavu'zmavazamo rukrahe huno zamazeri havizana nehie.

Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)

17 Hagi ama mopafima kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za, ete rukrahe hu'za fri vahe kumapi vanageno, Anumzamofoma zamagema akaninentaza vahe'mo'zanena ana zanke hugahaze. (Sheol h7585)

Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud. (Sheol h7585)

18 Hianagi keonke zanku'ma upa'ma nehaza vahera, Ra Anumzamo'a agera akaniozmante'na, zamunte omne vahe'mo'zama amuhama nehaza zamo'a, fananea osugahie.

Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.

19 Ra Anumzamoka otio! Atregeno vahe'mo'a hara azerino agate'orena, atregeno ama mopafi vahe'mo'za keagare kavuga eotiho.

Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!

20 Ra Anumzamoka zamazeri koro huo! Zamatrege'za ama mopafi vahe'mo'za amne vahetafa mani'none hu'za antahiho.

Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)