Sams-Zgame 88

1 Ra Anumzana naza nehunka nagu'ma nevazina Anumzanimoka, masare'ene haninena Kagri kavuga nunamuna nehue.

En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;

2 Nunamuma nehua nunamu keni'a nentahinka, naza huogu'ma krafagema nehuana antahinaminka naza huo.

lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!

3 Na'ankure nomanizanifina hazenke zamo'a avineteno, navareno fri vahe kuma tava'onte nevie. (Sheol h7585)

Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)

4 Fri'zage'zama matipima ome asenezmantaza vahekna hu'noe. Nagra hanaveni'a omane vahe kna hu'noe.

jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,

5 Zamagra fri vahe amu'nompi natrazage'na, fri' vahe'ma matipima asentegeno'ma maseankna hu'na mase'noe. Ana hugenka Kagra kazana antenka kegava huonante natranke'na haviza hu'noe.

kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.

6 Kagra amefenkame tami'nea kerimofona aro'are, hanintirima hu'nefi natre'nane.

Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;

7 Krimpama ahezamo'a narentrako huno urami'ne. Hagerimo'ma hiaza hunka rugnafu knafu hunka naherava he'nane.

tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)

8 Roneni'aramina nagritetira renatitranke'za vu'za e'za nehu'za zamago atenante'naze. Nagra frekani'a omanege'na krifu ahente'na manue.

Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,

9 Knazama eri'na zavi'ma atoazamo'a, navunumo'a navua resuhie. Mago mago knafina Ra Anumzamokama nazama hanankura kantahinegoe. Kasunku'ma hunantenka nazama hanankura kagritega nazana erisga nehue.

mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.

10 Kagra kagu'vazana hunka fri'nea vahera aza nehampi? Fri'naza vahe'mo'za fri'nazafintira oti'za zagamera hu'za kagia ahentesga hugahazafi?

Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)

11 Frizage'zama matipima asezmante'naza vahe'mo'za vagaore kavesizanka'agura huamara hugahazafi? Huge keka'ama avaririnka hugahuema hu'nana zama nehana kavukva zankura keonke zamo'ma havizama hu'nefina huama hugahazafi?

Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?

12 Kaguvazama zama hu'nana zantamina hanimpina ke'za antahi'za hugahazafi? Hifi frizage'za vahe'mo'zama zamage'ma akanizmantaza vahe'mo'za fatgo kavukva zankura keaga huge antahigamige hugahazafi?

Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?

13 Hianagi Ra Anumzamoka naza huogu kagritega krafagea nehue. Maka nanterana kagritega nunamuna nehue.

Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.

14 Ra Anumzamoka nahigenka nenatrenka, kavugosa rukrahera hunka kamefira hunenamine?

Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?

15 Osi'ma mani'noregati'ma knazama eri'na e'noa zamo'a, kri eri'na fri'za hue. Kagra nazeri koro'ma hu' zanke hanke'na, rama'a knazampi mani'na oe.

Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

16 Krimpa ahe'zamo'a ti hageankna huno narefi netegeno, nazeri namanoma vazina zamo'a nazeri haviza nehie.

din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,

17 Nanteranteti'ma agafama huteno tima hageno refite'nanteankna huno korozamo'a narefite'ne.

som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;

18 Ronenine navesimanentoa vahetaminena nagripintira zamavare hana hu'nane. Ana hankeno hanimo'a, nagri arone ase'ne.

Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.