Sams-Zgame 88

1 Ra Anumzana naza nehunka nagu'ma nevazina Anumzanimoka, masare'ene haninena Kagri kavuga nunamuna nehue.

En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.

2 Nunamuma nehua nunamu keni'a nentahinka, naza huogu'ma krafagema nehuana antahinaminka naza huo.

Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!

3 Na'ankure nomanizanifina hazenke zamo'a avineteno, navareno fri vahe kuma tava'onte nevie. (Sheol h7585)

Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. (Sheol h7585)

4 Fri'zage'zama matipima ome asenezmantaza vahekna hu'noe. Nagra hanaveni'a omane vahe kna hu'noe.

Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,

5 Zamagra fri vahe amu'nompi natrazage'na, fri' vahe'ma matipima asentegeno'ma maseankna hu'na mase'noe. Ana hugenka Kagra kazana antenka kegava huonante natranke'na haviza hu'noe.

løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.

6 Kagra amefenkame tami'nea kerimofona aro'are, hanintirima hu'nefi natre'nane.

Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.

7 Krimpama ahezamo'a narentrako huno urami'ne. Hagerimo'ma hiaza hunka rugnafu knafu hunka naherava he'nane.

Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)

8 Roneni'aramina nagritetira renatitranke'za vu'za e'za nehu'za zamago atenante'naze. Nagra frekani'a omanege'na krifu ahente'na manue.

Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.

9 Knazama eri'na zavi'ma atoazamo'a, navunumo'a navua resuhie. Mago mago knafina Ra Anumzamokama nazama hanankura kantahinegoe. Kasunku'ma hunantenka nazama hanankura kagritega nazana erisga nehue.

Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.

10 Kagra kagu'vazana hunka fri'nea vahera aza nehampi? Fri'naza vahe'mo'za fri'nazafintira oti'za zagamera hu'za kagia ahentesga hugahazafi?

Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)

11 Frizage'zama matipima asezmante'naza vahe'mo'za vagaore kavesizanka'agura huamara hugahazafi? Huge keka'ama avaririnka hugahuema hu'nana zama nehana kavukva zankura keonke zamo'ma havizama hu'nefina huama hugahazafi?

Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?

12 Kaguvazama zama hu'nana zantamina hanimpina ke'za antahi'za hugahazafi? Hifi frizage'za vahe'mo'zama zamage'ma akanizmantaza vahe'mo'za fatgo kavukva zankura keaga huge antahigamige hugahazafi?

Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?

13 Hianagi Ra Anumzamoka naza huogu kagritega krafagea nehue. Maka nanterana kagritega nunamuna nehue.

Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.

14 Ra Anumzamoka nahigenka nenatrenka, kavugosa rukrahera hunka kamefira hunenamine?

Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.

15 Osi'ma mani'noregati'ma knazama eri'na e'noa zamo'a, kri eri'na fri'za hue. Kagra nazeri koro'ma hu' zanke hanke'na, rama'a knazampi mani'na oe.

Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.

16 Krimpa ahe'zamo'a ti hageankna huno narefi netegeno, nazeri namanoma vazina zamo'a nazeri haviza nehie.

Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.

17 Nanteranteti'ma agafama huteno tima hageno refite'nanteankna huno korozamo'a narefite'ne.

De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.

18 Ronenine navesimanentoa vahetaminena nagripintira zamavare hana hu'nane. Ana hankeno hanimo'a, nagri arone ase'ne.

Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.