< Sams-Zgame 86 >

1 Ra Anumzamoka kagesa antenka nunamu keni'a antahinka nona hunanto. Na'ankure nagrira kna nami'za nazeri haviza nehazage'na, maka zankura atupa nehu'na, naza hugara osu'noe.
En Bøn af David. Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
2 Anumzamoka kegava nagrira hunanto. Na'ankure kagri kavariri fatgo nagra nehue. Kagrite'ma namentintima nehua Anumzanimoka eri'za vahekamo'na nagu'vazio.
Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler paa dig!
3 Ra Anumzamoka kasunku hunanto, na'ankure maka kna kagritega nunamuna huvava nehue.
Vær mig naadig, Herre, du er min Gud; thi jeg raaber til dig Dagen igennem.
4 Ra Anumzamoka eri'za vahekamo'na nagu'afina muse'za antenanto, na'ankure kagritega nunamuna nehu'na monora hunegantoe.
Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
5 Ra Anumzamoka kagra knare'zantfa hu'nanankinka kumizmia atrezmante'naku retro hu'nane. Zamazama hananegu'ma kagri'ma kantahigaza miko vahe'mokizmia vagaore kavesizanu ante avite'nezmantane.
thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig paa Naade mod alle, der paakalder dig.
6 Ra Anumzamoka kagesa antenka nunamu ke'ni'a antahinamio. Kasuraginantenka nazama huogu'ma krafama nehua krafageni'a antahinamio.
Lyt til min Bøn, o HERRE, laan Øre til min tryglende Røst!
7 Hazenke knafima ufresuna kagritega nunamuna hanugenka, nunamu keni'a antahinamigahane.
Paa Nødens Dag paakalder jeg dig, thi du svarer mig.
8 Ra Anumzamoka kagrikna anumzana magore huno omani'ne. Kagrama nehana kna kagu'vazana mago'a anumzantmimo'za osugahaze.
Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
9 Mika kokankoka vahe'ma tro'ma huzmante'nana vahe'mo'za Ra Anumzamoka kavuga e'za monora eme hunegante'za ruotge'ma hu'nea kagia ahentesga hugahaze.
Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
10 Na'ankure kagra knarezantfa huno mareri agatere'nea kavu'kvaza erifore nehane. Kagrake'za Anumzana mani'nane.
Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
11 Ra Anumzamoka kavukva zanka'a rempi hunamige'na, tamage nanekeka'a amage antena va'neno. Nagu'a nazeri agru huge'na, kagri kagigura koro hunte'na agorga mani'neno.
Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
12 Ra Anumzana nagri Anumzamoka nagu'areti hu'na susu hunegante'na, zagamera hu'na kagia ahentesga hugahue. Kagi'a ahentesga huvava hu'na vugahue.
Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
13 Na'ankure Kagrama navesi'nantenka knare'ma hunenantana zamo'a rankrerfa hu'ne. Kagra fri vahe kumapinti nagu'vazi'nane. (Sheol h7585)
thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb. (Sheol h7585)
14 Hazenke vahe'mo'za ha'renantaze. Vahe'ma zamahe'za zamazeri havizama nehaza vahe'mo'za nahe fri'za nehu'za, Kagrira kagefenkami atre'za kage amneza nehaze.
Frække har rejst sig imod mig, Gud, Voldsmænd i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
15 Hianagi Ra Anumzana kagra keke nehunka kasunku hu Anumza mani'nanankino, vagaore kavesizanu knare hunerantenka, ame hunka krimpa ahenorantenka, kema hu'nana kema avaririnka ana zama hu kavukva zamo'a kagripina avite'ne.
Men, Herre, du er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og rig paa Naade og Sandhed.
16 Ra Anumzamoka kavugosa hunaminka, kasunku hunanto. Eri'za vaheka'amofona hankavea neminka, eri'zama erinegantea a'mofo nemofona agu'vazio.
Vend dig til mig og vær mig naadig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
17 Ra Anumzamoka nagri'ma navesi nenantana zamofo avame'zana naveri huo. E'ina hugeno zamavaresrama hunentaza vahe'mo'za nege'za zamagazegura hugahaze. Na'ankure Ra Anumzamoka knarera hunenantenka naza nehane.
Und mig et Tegn paa din Godhed, at mine Fjender med Skamme maa se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!

< Sams-Zgame 86 >