Sams-Zgame 81

1 Anumzamo'a Agra tagri hankaveti mani'neanki zagame huta agi'a erisga hanune. Jekopu Anumzamofontega muse zagamera huta agi'a erisga hiho?

Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.

2 Zgamera nehuta nasenasepana neheta, knare ageru'ma neria hapu zavenane laeri zavenanena aheho.

Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!

3 Kasefa ikama eme antesigeta sipisipi afu'mofo paziveteti ufena nereta, ikamo'ma zarama vagehinigeta, ra ne'za kreno nekna egahianki, ne'zana kreta neneta musenkase hiho.

Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!

4 Ama'i Israeli vahe'mofo trake, Jekopu Anumzamo'ma Israeli vahe'motama tami'nea kasegene trake.

Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!

5 Anumzamo'ma Isipi vahe'ma ha'ma renenteno'a, Josefe naga'mozama avaririsaza trake huno retro hunte'ne. Nagra ontahi'noa agerupinti agerura runo anage hu'ne,

Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.

6 Nagra zamafunte'ma me'nea knazana eri atroe. Kna zama e'neriza ekaeka kutamia tamazampintira eri atre'noe.

Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:

7 Knafima mani'neta krafa nehazagena, tamagu'vazi'noe. Nagra hanintiri hampompinti monagema hiaza hu'na kenonatamia huramante'noe. Meriba tinte tamamentintia reramahe'na tamage'noe.

„Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.

8 Tamavumro tamantena tamazeri fatgo hunaku huanki, vahe'nimota antahiho! Israeli vahe'mota tamavumro'ma nentenugeta kea osu mani'neta amne tamagesa antahiho.

Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)

9 Ru vahe'mokizmi anumzantera monora huontege, havi anumzantera tamarena reta monora huonteho.

Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.

10 Nagra Ra Anumzana tamagri Anumzamo'na Isipi mopafintira tamagura vazi'na tamavre'na emareri'noa Anumza mani'noe. Tamagira eri aka hunenke'na knare zantaminura tamagipina ante vita'neno.

Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.

11 Hianagi nagri vahe'mo'za keni'a nontahi'za, namagera onte'naze.

Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.

12 Zamagu'amo'ma hanavetige'na zamatroge'za zamagra zamavesi avariri'za vu'naze.

Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.

13 Tamagra nagri vahe'mota keni'a nentahinkeno, Israeli vahe'mota nagri kante'ma navaririta vanageno'a knare hugahie.

Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.

14 Nagra ame hu'na tamagri ha' vahera zamahe rava hugahue. Ha'ma renezmantaza vahera nazana rusute'na hara huzmagateregahue.

Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!

15 Ra Anumzamofoma zamavaresrama hunentaza vahe'mo'za agri avurera antri nehu'za tatapa hugahaze. Ana knazana eri vava hu'za vugahaze.

Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.

16 Hianagi knare zantfama hu'nea witi tami'nena negahaze. Ana nehu'na havefinti afi tumeri taminena neramu hugahaze.

De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe”.