Sams-Zgame 77

1 Anumzamofontega ranke hu'na nagra krafagea hugahue. Nazama hinogura ranke hu'na krafa hanugeno Anumzamo'a antahi namigahie.

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

2 Hazenkefima unefre'na, Ra Anumzamofonku hake'noe. Kinagareti'ma agafama huno vuno ko'ma ome tu'neana monafinka nazana rusutete'na nunamuna hu'noanagi, narimpamo'a kna hu'ne.

Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

3 Anumzamokagu'ma nagesama nentahi'na, natagura karagi neru'na, kagriku'ma nentahi'na nunamuma nehugeno, zaferinani'a omne amne hu'ne.

Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

4 Kagra navua eri hari hanke'na maka kinaga navura omase mani'nena, tusi antahintahi hakare nehu'na kea osu'noe.

Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

5 Ko'ma evu'nea knafima knare'ma hu'na mani'noa zanku nagesa nentahi'na, ko'ma evu'nea kafuramimpima fore'ma hu'nea zantaminkura nagesa nentahue.

Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

6 Nagrama kenage'ma nehua zagamenigura nagesa nentahi'na, nagu'afina antahintahia hu'noe. Anante antahintahinimo'ma ama'ma higena, ko'ma hu'noa zagamekura nagesa nentahi'na, anage hu'noe,

Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

7 Anumzamo'a ha natreno amefi hu'namifi? Ete mago'anena avesinanteno nazeri so'ea huonantegahifi?

Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

8 Vagaore avesizamo'a ha fanene hu vagarefi? Huvempama hu'nea kemo'a hago vagarefi?

Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

9 Anumzamo'a asunku'ma hurante zankura agekanifi? Hifi tusi'a arimpa aheneranteno asunku zama'a azenerifi?

Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

10 Anante anage hu'na antahi'noe, Marerirfa Anumzamo hara renante hu'na hu'noe.

Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

11 Hianagi Anumzamo'ma hu'nea avu'ava zankura nagera okanigahue. Tamage, nagra korapa'ma ruzahu ruzahu kaguvazama hu'nana zankura nagera okanigahue.

Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

12 Maka zama tro'ma hu'nana zankura nagesa antahigami vava nehu'na, ranra avu'avazama hu'nana zantmimofonku nagu'afina antahi vava hugahue.

Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

13 Anumzamoka kavukva zankamo'a ruotagetfa hu'ne. Tagri hankavenentake Anumzankna Anumzana magore huno omanitfa hu'ne.

Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

14 Kagra ruzahu ruzahu kagu'vaza eri fore hu'nana Anumza mani'nane. Kagra vahe'mokizmi amu'nompi hankaveka'a erifore hu Anumza mani'nane.

O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

15 Kagra hankavenentake kazanuti vaheka'a Jekopu mofavreramine, Josefe mofavreraminena zamagu'vazi'nane.

Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

16 Anumzamoka timo'ma negageno'a, koro nehigeno, hagerimo'ma negageno'a koro huno ahirahiku hu'ne.

Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

17 Hampompintira ko'mo'a herafi neramigeno, monagemo'a kragugu nehigeno, kopsinamo'a rutrage huno kevema ahene trazankna huno enevie.

Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

18 Kagra hankeno monagemo'a ununkomofo agasasa nerigeno, kopsinamo'a maka kokantega trage huno rumsa huno vuno eno nehigeno, ama mopamo'a kaza nehuno tusi agogogu nehie.

De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

19 Kama vanoma nehana kamo'a hageri amu'nompi vu'ne. Kagra tusi'a hankave timpi nevankeno, vahe'mo'za kagiaka nonkaze.

Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

20 Sipisipi afutami avreno viankna hunka, vaheka'a ana kampina zamavarenka vananke'za, Aroni'ene Mosesekea sipisipi afu kva vahekna huke zamavareke vu'na'e.

Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.