Sams-Zgame 71

1 Ra Anumzamoka kegava hunantogu Kagritega neoanki, natrege'za ha' vahenimo'za nazeri nagazea osiho.

HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

2 Nahokenka nagu'vazio, na'ankure Kagra fatgo avu'ava zanke nehana Anumza mani'nane. Kagesa antenka krafageni'a nentahinka nagu'vazio.

Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøje dit Øre til mig;

3 Hanavenentake havegani'a mani'nege'na anampinka fre'na maka kna ome frakineno. Kagra huzmantege'za nagura vaziho. Na'ankure Kagra nagu'vazi havegani'ane vihuni'ane mani'nane.

red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

4 Kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mokizmi zamazampinti'ene, vahe'ma zamazeri havizama nehaza vahe'mokizmi zamazampintira nagu'vazio.

Min Gud, fri mig ud af gudløses Haand, af Niddings og Voldsmands Kløer;

5 Na'ankure Ra Anumzamoka kagrake'za nagri amuha zani'a mani'nane. Mofavrema mani'nena agafa hu'na kagritera namentintia hu'noe.

thi du er mit Haab, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

6 Kasema nanteneregati kagrake'za naza hankena mani'na e'noe. Kagra nenarera arimpafintira navre atirami'nane. E'ina agafare zagamera hu'na Kagri kagia ahentesga huvava hugahue.

fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

7 Maka zama nagri mani'zampima fore'ma nehia zana, rama'a vahe'mo'za ke'za antahi'za nehu'za rempi nehaze. Na'ankure kagra hanaveni'a mani'nenka, kegava hunenantane.

For mange staar jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

8 E'ina agafare tagane'na omani zagamera hu'na kagi'a ahentesga huvava hugahue. Ana nehu'na maka kna kagri hihamu masakagura huama hugahue.

min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

9 Hanki ozafama renugenka Anumzamoka onatro. Hankaveni'ama omanenigenka kamefira huonamio.

Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

10 Na'ankure ha' vahe'nimo'za nazeri haviza hu naneke nehu'za, nahe frinaku oku'a nanekea retro nehaze.

thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer paa min Sjæl, holder Raad:

11 Zamagra amanage nehaze, Anumzamo'a amefi humianki, avaririta ome azerisune. Na'ankure mago vahe'mo'a ahora okegosie hu'za nehaze.

»Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!«

12 Anumzamoka nagrira natrenka afetera omanio. Anumzani'amoka ame hunka enka eme naza huo.

Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

13 Havigema hunante'za nazeri havizama nehaza vahe'mokizmia, zamazeri zamagaze nehunka zamazeri haviza huo. Hanki hazenkema naminaku'ma nehaza vahera zamazeri fenkami netrenka, zamazeri zamagaze huo.

lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der staar mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

14 Hianagi nagra kagrite amuhara huvava nehu'na, zagamera hu'na mago'ene kagia ahentesga huvava hugahue.

Men jeg, jeg vil altid haabe, blive ved at istemme din Pris;

15 Fatgo kavukava zanka'agura nagra huama nehu'na, vahe'ma agu'ma nevazina zankura maka zupa huama hugahue. Na'ankure kagra tagu'ma vazi'nanana ra zankrefa tro hu'nanankina, nagra ke'na antahina hugara osu'noe.

min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpaa.

16 Ra Anumzamoka hanavenentake eri'zama eri'nana zankura nagra husga hugantegahue. Kagra maka'zama kegava hu'nana Anumzana mani'nanankina, fatgo kavukava'ene Anumza kagrake mani'nane hu'na mika vahera zamasmigahue.

Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

17 Anumzamoka mofavrema mani'noretima agafa huno amare'ma eana, Kagra rempi hunaminka neanke'na hentofazama hu'nea kavukva zanka'agura huama hu'na vahera zamasami vava nehue.

Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.

18 Ozafama resugeno efe nazoka'ma tagisiana, Anumzamoka onatrenka naza huge'na mani'nena, hihamu hankaveka'ane, ranra kaguvazama erifore'ma hu'nana zantminkura, menima fore'ma nehaza vahera zamasmi'neno.

Indtil Alderdommens Tid og de graanende Haar svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

19 Anumzamoka fatgo kavukva zankamo'a mona agatereno ame'anagema mareri'ne. Kagra ruzahu ruzahu kaguva zanke erifore hu'nane. Anumzamoka kagri kna vahera ama mopafina omani'ne.

Din Vælde og din Retfærdighed naar til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

20 Kagra antahinenka natranke'na hazenkefine knazampinena unefroe. Hianagi kagra nazeri knare nehunka, amefenkame mopa agu'ama mani'nofintira ete navre atiramigahane.

Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

21 Navresga hunka ra nagi nenaminka, mago'ane nazeri knare hunanto.

du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

22 Hapu zavena ahena kagia ahentesga hugahue. Na'ankure kagra huvempama hu'nana keka'are amage ante Anumzani'a mani'nane. Israeli vahete'ma Ruotge'ma hu'nana Anumzamoka, nagra laeri zavena nehe'na zagamera hu'na kagia ahentesga hugahue.

Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege paa Citer for dig, du Israels Hellige;

23 Nagra ranke hu'na muse zagamera nehu'na, Kagia ahentesga hugahue. Na'ankure kagra nagu'vazinka ete navre'nane.

juble skal mine Læber — ja, jeg vil lovsynge dig — og min Sjæl, som du udløste;

24 Hagi fatgo kavukva zanka'agura maka kna huama hu'na vahera zamasami vava hugahie. Na'ankure nazeri havizama hunaku'ma nehaza vahera zamazeri fenkami netrenka zamazeri zamagaze hu'nane.

ogsaa min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel faar de, som vil mig ilde.