Sams-Zgame 71
1 Ra Anumzamoka kegava hunantogu Kagritega neoanki, natrege'za ha' vahenimo'za nazeri nagazea osiho.
Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
2 Nahokenka nagu'vazio, na'ankure Kagra fatgo avu'ava zanke nehana Anumza mani'nane. Kagesa antenka krafageni'a nentahinka nagu'vazio.
Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!
3 Hanavenentake havegani'a mani'nege'na anampinka fre'na maka kna ome frakineno. Kagra huzmantege'za nagura vaziho. Na'ankure Kagra nagu'vazi havegani'ane vihuni'ane mani'nane.
Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
4 Kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mokizmi zamazampinti'ene, vahe'ma zamazeri havizama nehaza vahe'mokizmi zamazampintira nagu'vazio.
Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
5 Na'ankure Ra Anumzamoka kagrake'za nagri amuha zani'a mani'nane. Mofavrema mani'nena agafa hu'na kagritera namentintia hu'noe.
Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
6 Kasema nanteneregati kagrake'za naza hankena mani'na e'noe. Kagra nenarera arimpafintira navre atirami'nane. E'ina agafare zagamera hu'na Kagri kagia ahentesga huvava hugahue.
Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
7 Maka zama nagri mani'zampima fore'ma nehia zana, rama'a vahe'mo'za ke'za antahi'za nehu'za rempi nehaze. Na'ankure kagra hanaveni'a mani'nenka, kegava hunenantane.
Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
8 E'ina agafare tagane'na omani zagamera hu'na kagi'a ahentesga huvava hugahue. Ana nehu'na maka kna kagri hihamu masakagura huama hugahue.
Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
9 Hanki ozafama renugenka Anumzamoka onatro. Hankaveni'ama omanenigenka kamefira huonamio.
Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
10 Na'ankure ha' vahe'nimo'za nazeri haviza hu naneke nehu'za, nahe frinaku oku'a nanekea retro nehaze.
Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
11 Zamagra amanage nehaze, Anumzamo'a amefi humianki, avaririta ome azerisune. Na'ankure mago vahe'mo'a ahora okegosie hu'za nehaze.
sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
12 Anumzamoka nagrira natrenka afetera omanio. Anumzani'amoka ame hunka enka eme naza huo.
Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
13 Havigema hunante'za nazeri havizama nehaza vahe'mokizmia, zamazeri zamagaze nehunka zamazeri haviza huo. Hanki hazenkema naminaku'ma nehaza vahera zamazeri fenkami netrenka, zamazeri zamagaze huo.
Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.
14 Hianagi nagra kagrite amuhara huvava nehu'na, zagamera hu'na mago'ene kagia ahentesga huvava hugahue.
Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
15 Fatgo kavukava zanka'agura nagra huama nehu'na, vahe'ma agu'ma nevazina zankura maka zupa huama hugahue. Na'ankure kagra tagu'ma vazi'nanana ra zankrefa tro hu'nanankina, nagra ke'na antahina hugara osu'noe.
Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
16 Ra Anumzamoka hanavenentake eri'zama eri'nana zankura nagra husga hugantegahue. Kagra maka'zama kegava hu'nana Anumzana mani'nanankina, fatgo kavukava'ene Anumza kagrake mani'nane hu'na mika vahera zamasmigahue.
Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.
17 Anumzamoka mofavrema mani'noretima agafa huno amare'ma eana, Kagra rempi hunaminka neanke'na hentofazama hu'nea kavukva zanka'agura huama hu'na vahera zamasami vava nehue.
Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
18 Ozafama resugeno efe nazoka'ma tagisiana, Anumzamoka onatrenka naza huge'na mani'nena, hihamu hankaveka'ane, ranra kaguvazama erifore'ma hu'nana zantminkura, menima fore'ma nehaza vahera zamasmi'neno.
Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
19 Anumzamoka fatgo kavukva zankamo'a mona agatereno ame'anagema mareri'ne. Kagra ruzahu ruzahu kaguva zanke erifore hu'nane. Anumzamoka kagri kna vahera ama mopafina omani'ne.
Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
20 Kagra antahinenka natranke'na hazenkefine knazampinena unefroe. Hianagi kagra nazeri knare nehunka, amefenkame mopa agu'ama mani'nofintira ete navre atiramigahane.
Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
21 Navresga hunka ra nagi nenaminka, mago'ane nazeri knare hunanto.
Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
22 Hapu zavena ahena kagia ahentesga hugahue. Na'ankure kagra huvempama hu'nana keka'are amage ante Anumzani'a mani'nane. Israeli vahete'ma Ruotge'ma hu'nana Anumzamoka, nagra laeri zavena nehe'na zagamera hu'na kagia ahentesga hugahue.
Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!
23 Nagra ranke hu'na muse zagamera nehu'na, Kagia ahentesga hugahue. Na'ankure kagra nagu'vazinka ete navre'nane.
Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.
24 Hagi fatgo kavukva zanka'agura maka kna huama hu'na vahera zamasami vava hugahie. Na'ankure nazeri havizama hunaku'ma nehaza vahera zamazeri fenkami netrenka zamazeri zamagaze hu'nane.
Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.
