< Sams-Zgame 55 >
1 Anumzamoka naza huogu'ma nunamuma nehuana antahi amnea osunka, kagesa antenka nunamuni'a antahinamio.
Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Maskil af David. Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min Tryglen,
2 Muse hugantoanki, nunamuni'a antahinaminka kenona hunanto. Na'ankure hazenke zamo'a nazeri haviza hige'na kragira nerue.
laan mig Øre og svar mig, jeg vaander mig i Klage,
3 Ha' vahe'nimo'za kezati'za rankege hunenantage'za, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za knazana nami'za nazeri haviza nehu'za, tusi zamarimpa ahenenantaze.
jeg stønner ved Fjendernes Raab og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
4 E'ina'ma hazageno'a tumonimo'a faki faki nehige'na, fri'zankura tusi koro nehue.
Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
5 Tusi nagogo nefegeno koro zamo'ene nahirahimo'enena nahenefrie.
Frygt og Angst falder paa mig, Gru er over mig.
6 Maho namamofoma hiaza hunora nagekona huntenege'na, hare'na knare'ma hu'nea kumatega mani fruma hu'na umanuresina knare hisine.
Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
7 Nagra hare'na afete'are ka'ma kokampi umanuresine.
ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)
8 Ununkomo'ene zasi komo'ma hifintira, nagra ame hu'na fre'na afete ome fraki'na umanuresine.
Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
9 Ra Anumzamoka ha' vahe'nimozama retroma nehaza antahintahia eri savri hunka eri haviza huo. Na'ankure vahe'ma azeri haviza hu avu'avazane, mani fru osu avu'avaza rankumapina negoe.
Herre, forvir og split deres Tungemaal! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
10 Hanine zagenena ku'ma keginare vano nehu'za kegava nehazanagi, tamage huno ha'zamo'ene kefo avu'ava zamo'a kuma agu'afina avite'ne.
de gaar Rundgang Dag og Nat paa dens Mure;
11 Maka zama eri haviza hu'zamo ama ana kuma amu'nompina megeno, vahe'ma knama amino azeri haviza nehuno, revatgama hu avu'avazamo'a ana kumara atreno novie.
Ulykke, Kvide og Vanheld raader derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
12 Ha' vahe'nimozama huhaviza hunantazasina, nagra ana zankura nagesa ontahuresine. Hagi ha' vahe'nimo'zama ha'ma eme hunantazaresina nagra frakuresine.
Det var ikke en Fjende, som haaned mig — det kunde bæres; min Uven ydmyged mig ej — ham kunde jeg undgaa;
13 Hianagi mago avamente'ma manino'a ne'moka anara nehane. Kagra nagri'enema tagrotenka vanoma nehankena, kagena antahina hu'noa navate ronenimoka anara nehane.
men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
14 Korapara kagranena knare huta magopi nemanita, tusi'a vahe'ma Anumzamofo mono nontegama nevazafima magokama nevu'ane.
og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandred endrægtelig i Guds Hus.
15 Ha' vahe'ni'aramina atregeno antri hanazaza huno fri'zamo'a zmavatera ne-enkeno, matimo'a zamavu aga zmasgahu nakarino. Na'ankure kefo zamavu'zmava zamo'a zamagu'afina nonkino me'ne. (Sheol )
Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol )
16 Hianagi Anumzamofonku kea hanugeno, Ra Anumzamo'a nagu'vazigahie.
Jeg, jeg raaber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
17 Knazani'afima mani'nena nanterane, feru'ene kenage'enena krafagea nehugeno, Ra Anumzamo'a antahi nenamie.
Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
18 Ra ha'pintira nahokeno ete nagu'vazine. Na'ankure rama'a ha' vahe maninazafinti naza huno navare'ne.
og udfri min Sjæl i Fred, saa de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
19 Anumzana Agra kini mani vava huno ne-ea kini ne'mo krafage'ni'a antahino zamazeri haviza hugahie. Na'ankure nagri ha' vahe'mo'za zamavu'zmavara rukrahera osuge, Anumzamofona korora huntegera nosaze.
Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
20 Ronenimo'a ha'renanteno huhagerafi huvempagema hu'neana ruhanentagie.
Paa Venner lagde han Haand og brød sin Pagt.
21 Naneke'amo'a batagna huno frufru hu'neanagi, agu'afina ha'ma hu'za me'ne. Naneke'amo'a olivi masavenkna huno frufru hu'neanagi, agu'afina asane bainati kazi me'ne.
Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
22 Knazanka'a Ra Anumzamofo azampi antegeno, Agra knazanka'a e'nerino kazeri hanavetino. Agra fatgo zamavu'zmava'ma nehaza vahera zamatrenige'za regarari'za trakara osugahaze.
Kast din Byrde paa HERREN, saa sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
23 Hianagi Anumzamoka kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahera zamavarenka hazenke zamofo kerifi zamatregahane. Hagi vahe'ma zamahe nefri'za vahe'mo'zane krunagema nehaza vahe'mo'zanena kasefa vahe mani'ne'za ko frigahaze. Hianagi nagra Kagriku antahi negamina namentintia nehue.
Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd naa Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler paa dig!