< Sams-Zgame 49 >

1 Nanekema hanuana maka vahe'motma nentahinkeno, ama mopafima mani'naza maka vahe'mo'zanena zamagesa ante'za antahiho!
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
2 Marerifa vahe'ma, tami vahe'ma, feno vahe'ma, tamunte omne vahe'motanena antahiho!
baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
3 Na'ankure knare antahi'zamofo naneke huama nehugeno, nagu'afina antahi ama' hu antahizamo avite'ne.
Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
4 Nagra knare antahi'zamofo nanekegu nagesa ante'na nentahi'na, hapu zavena nehe'na, fraki nanekea zagamepi erinte ama hu'na hugahue.
Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
5 Hazenke zama ne-enigeno, ha' vahe'mo'zama eme navazagi kagisazana, nahanige'na nagra korora hugahue?
Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
6 Zamagra fenoma ante'naza zante zamentintia nehu'za, tusi zago fenoma ante'naza zanku zamavufa ra hu'za akagi neraze.
de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
7 Tagra antahi'none, mago vahe'mo'a frizampintira agra'a aguravazige, Anumzamofona atesinteno nefuna ovaregosie.
Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
8 Mago mizantetira vahe'mo'a atesino, agra'a agu'vazigara osu'ne. Na'ankure mago mizantetira mizaseno,
Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
9 frino onkasarino, manivava huno ovugosie.
saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
10 Negonke'za knare antahi'zane vahe'mo'za nefrizageno, ana hukna hu'za neginagi vahe'ene antahintahi omne vahe'mo'zanena nefrizage'za, ru vahe'mo'za ana vahe'mokizmi fenozana erisanti neharaze.
Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
11 Ana vahe'mo'za rama'a mopa eri'za zamagia ana mopazmirera asamregahazanagi, matimati'mo'a manivava nonkumazmi senige'za fri'za matipi umanigahaze.
Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
12 Hagi fenoma antene'za ra zamagima e'neriza vahe'mofo zamagimo'a zazatera meno ovugahianki, zagagafama fri fananema nehiaza hu'za fri'nageno, zamagimo'a fanane hugahie.
Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
13 Hagi knare vahe mani'none hu'za neginagi vahe'mo'zama nehaza vahete'ene, ana vahe'mokizmi kere'ma zamentintima nehaza vahete ama anazana fore hugahie.
Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
14 Sipisipi afute kva vahe'mo, sipisipi afutami zamavareno viaza huno fri'zamo'a zamavareno fri vahe kumapina vugahie. Hagi nanteramasena Anumzamofo vahe'mo'za kegava huzmantegahaze. Kumazmimofona afete'are matipi zamavufagamo'a kasrigahie. (Sheol h7585)
De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol h7585)
15 Hianagi nagrira nagu'nevazino, fri'zamofo hihamufintira Anumzamo'a eri varino navaregahie. (Sheol h7585)
Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. (Sela) (Sheol h7585)
16 Hagi vahe'mo'zama rama'a fenoma ante'za hage'za mareneri'nageno, nonkumazmifima knare zantmimo'ma avimatesia zankura korora osiho.
Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
17 Na'ankure zamagrama frisageno'a, maka fenozamimo'a amanezankna hugahiankino, anazana eri'ne'za fri kantega ovugahaze.
thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
18 Kasefama huno mani'nea knafina maka zampina knare hu'noe huno agra'a husga nehanigeno, vahe'mo'zanena humuse huntegahaze.
Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
19 Hianagi ko'ma zamagehe'zama hu'nazaza hu'za fri'za nevu'za mago'enena zagemo'ma remsa hania masa onkegahaze.
Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
20 Hagi fenozmigu'ma akagima neraza vahe'mo'za zamagra maka zana antahi anira nosazanki'za, afukra friaza huza frigahaze.
Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.

< Sams-Zgame 49 >