Sams-Zgame 44

1 Anumzamoka korapa'ma nazano tagehe'mokizmima huzmante'nana zana ko tasamizageta tagra tagesafinti antahi'none.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.

2 Kagra hihamu ka'anu ama mopafima nemaniza vahetmina zamahe kasope netrenka, ana maka mopafina tagehemokizmia avimazavi hankreankna hanke'za mani'naze. Kagra ha' vahetia zamahe hana hanke'za ama mopa tagehe'moza eri'za knare hu'za mani'naze.

Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.

3 Hagi tagehemo'za bainati kazintetira ha' vahera harahu zamagatere'za ama mopa e'ori'naze. Huge zamagra'a hankaverera hara hu zamagateore'naze. Hanki Kagri hankavenentake tamaga kazamo'ene kavugosafinti masamo zamaza hu'ne. Na'ankure Kagra kavesizmante'nane.

Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.

4 Kagra nagri kini mani'nenka, nagri Anumzana mani'nane. Kagra hanke'za Israeli vahe'mo'za ha' vahe'zmia hara huzmagatere'naze.

Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

5 Kagri hankavefi ha' vahetia hara huta zamatufeta ometre emetre nehuta, Kagri kagireti ha'ma hurantenaku'ma hanaza vahera zamagofetura tagia reta zmare hapakopatigahune.

Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!

6 Hagi atini'agura antahinomi'na, kazinknoni'amo'a nagu'vazigahie hu'na amuhara hunomue.

Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.

7 Na'ankure Kagrake'za taza hanketa, ha' vahetia hara huzmagaterenone. E'ina hunka zamavaresrama hunerantaza vahera zamazeri zamagaze hu'nane.

Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

8 Hagi maka kna nanterantetima vuno kinagama omeseana Anumzamokagu akagia nereta, zagamera huta kagia erisga nehune.

Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.

9 Hagi menina kamefi huraminka tatrankeno ha' vahe'mo'za tazeri tagaze nehaze. Ko'ma ha'ma hunaku'ma nevunkenkama nehanaza hunka tagri'enena hatera vunka ome taza nosane.

Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)

10 Hagi tatranketa ha' vahetimofo koro nefronke'za, ha' vahetimo'za rohu eme tre'za keonke'zantia e'nerize.

Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.

11 Hagi tatrankeno ha' vahe'mo'za sipisipi afu'ma ahe'za nenaku'ma hiankna hu'za nerahe'za tahe panani hazageta vahe mopafina hazagreta umani emani hu'none.

Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.

12 Hagi marerifa vaheka'a osi'a zagore atrenka mago zagoa retrora osu'nane.

Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.

13 Kagra tatranke'za tava'ontire'ma nemaniza vahe'mo'za kiza zokago kea hurante'naze. Hagi tagri mopa atupa ometre emetrema hu'neregama manigagi'naza vahe'mo'za kizazokago ke hunerante'za tazeri haviza nehaze.

Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.

14 Tagrira kizazokago ke hunteza tazeri retro hanke'za, zamagena neru'za kizazokago hurante'za tazeri fenkami netraze.

Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.

15 Maka kna hugeforenenantazage'na, tusi nagazegu nehu'na vano nehue.

Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.

16 Hagi maka kema antahunana kizazokago kema hurantaza kege nentahita, ha' vahetimo'zama nonama hu'za ha'ma hurante'zama nehaza zanke negone.

Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt

17 Kagrira tamefira hugamita huhagerafi huvempa keka'a ha'ontaginonanagi, ama ana zantamimo'a tagritera fore nehie.

for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.

18 Tagra Kagrira tamefira hunegamita kana atreta havi kampina ovu'none.

Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.

19 Hianagi tahenka tazeri haviza hutranketa afi kramofo kumapi nemanune. Ana nehunka frizamofo hanizanu refitenerantane.

Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,

20 Hagi tagrama Anumzantimofo agima aheta mono'ma huontege, tazama rusuteta ru vahe' anumzamofontegama nunamuma hunesunkeno'a,

saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.

21 tamage huno anazana Anumzamo'a keno antahino hu'ne, na'ankure Anumzamo'a Agra tagu'afima oku'ma me'nea zana keno antahino hu'ne.

Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

22 Hianagi Kagri vahe'ma mani'nona kazigati maka kna tagrira tahe nefrize. Sipisipi afu'ma ahenaku'ma reharino'ma viaza hu'za rehari'za tavre'za nevaze

skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.

23 Hagi Ra Anumzamoka otinka taza huo! Nahigenka kavura nevasane? Kagera kanirante vava osunka otinka tazahuo.

Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

24 Nahigenka ke'amnea nehane? Tatama tami'za tazeri havizama nehazageta knafima mani'nonana nahigenka Anumzamoka ontage vahe knara nehane?

Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!

25 Tagu'amo'a tamino mopafi runtrako higeno, tavufgamo'a avugosaregati mopafi runtrako huno mase.

Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

26 Anumzantimoka otinka taza huo! Vagaore kavesizanku hunka nona hunka mizasenka tavro.

Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!