Sams-Zgame 40

1 Hagi Ra Anumzamo'ma nzama hanigura akohe'na avega ante'na mani'nogeno, Agra rukrahe hunamino zavi krafageni'a antahi'ne.

Til Sangmesteren. Af David. En Salme.

2 Ana nehuno hapake kerifima antahintahi hakarema nehu'na mani'nogeno, navazu husga huno havere nantege'na, oti hankaveti'na oti'noe.

Jeg biede trolig paa HERREN, han bøjed sig til mig og hørte mit Skrig.

3 Ana huteno Anumzantimofo agima erisgama hu' zagamera kasefa zagame nami'ne. E'ina hu'neana vahe'mo'zama nege'za Ra Anumzamofoma koro'ma hunte'za Agrite'ma zamentintima hanagu anara hu'ne.

Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod paa en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

4 Hanki zamavufaga rama nehaza vahete'ene havi anumzante'ma zamentintima nehaza vahete'ma amema renti osuno, Ra Anumzamofonte'ma amentintima hanimo'a, agra muse hugahie.

en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole paa HERREN.

5 Ra Anumzana nagri Anumzamoka vahe'mota osugaza rama'a hentofa zantamina hurante'nane. Tagri'ma hurante'nana zantmimofo antahintahima retro'ma huntenana antahintahia, rama'agino avompina krentegara osu'ne. Hanki mago vahe'mo'a kagri knara osu'ne. Kagrama hentofa zantmima hu'nana zantmima hampri'nama kesuana ana makara hampri vagaoregosue.

Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

6 Hagi kresramnama nevuno ofama hu zankura musena nosane. Hanki menina nazeri ani hanke'na antahi ani' hue. Kagra tevefima kre fananehu ofane kumi ofagura nantahinonkane.

Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

7 Hagi anante nagra amanage hu'noe, ko, Nagra ama oe. Anumzamofo avontafepina nagriku hu'za avona krente'naze.

Til Slagt— og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig aabne Ører, Brænd— og Syndoffer kræver du ikke.

8 Anumzanimoka kagri kavesi'ma avaririzanku muse nehue. Hagi kasegeka'amo'a tumonifi me'ne.

Da sagde jeg: »Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

9 Nagra fatgo kavukava zanka'a eri fraraoki'na, ana maka vaheka'a zamasami'noe. Ra Anumzamoka Kagra kenka antahinka hu'nane, nagra vahekura korora hu'na nagira hamunki'na omani'noanki vahe'ma zmagu'ma vazi'nana zana huama hu'na vahe kevua zamasmi'noe.

at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre.«

10 Hagi fatgo kavukava'ma nehana zanka'a nagu'afina atrogenora frakino omne'ne. Hanki kema hu'nana kere'ma amage'ma antenka vahe'ma zamagu'ma nevazina hihamuka'amofo agenkea eriama hu'na zamasmi'noe. Hagi tusi'a vahekrerfa mani'nazafi eriama hu'na vagaore kavesi zamofone, kema hu'nana kere'ma otinenka ana zama hu kavukavara eriama hu'na zamasmi'noe.

I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

11 Hanki Ra Anumzamoka, kasunkuma hunenantana zana azeorinka, vagaore kavesizane ke'ma hunana kere'ma amage'ma antenka ana zama hu kavukava zamo'a kegava hunantegahie.

Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Naade og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

12 Na'ankure ohampriga'a hazenkemo kaginante'ne. Hagi kuminimo'a agonagna huno marerineno kama vanuankana rehiza hunantenege'na, ke'zanku nehue. Ana nehu'na kuminimofo nampamo'a nasenifima me'nea zamo'a nazokamofo nampana azeri agateregeno hankaveni'a omne amne hie.

Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Naade og Sandhed skal altid være mit Værn.

13 Hanki Ra Anumzamoka muse hugantoanki nagu'vazio! Ra Anumzamoka ame hunka enka nazahuo!

Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, saa jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Haar, og Modet har svigtet.

14 Hanki nagri'ma nahe frinaku'ma nehaza vahe'mo'za zamagazegu nehanageno antahintahizmimo'a savari hugahie. Hanki hazenkefima mani'noge'zama musema nehaza vahe'mo'za zamagazegu hugahaze.

Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.

15 Hanki hunte'za nagiza nere'za, ehe ehe! hu'zama nehaza vahe'mo'za zamagazegu hugahaze.

Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

16 Hianagi maka vahe'mo'za Kagri'ma negavaririza vahe'mo'za Kagri'enena muse hu'za manigahaze. Kagrama zamagu'mavazi'nana zanku'ma zamave'nesia vahe'mo'za, Ra Anumzamo'a marerisa Anumza mani'ne hu'za hiho.

Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: »Ha, ha!« til mig!

17 Hanki nagra namunte omne kne mani'noankino, Ra Anumzamo'a nagrikura agesa antahinami vava nehie. Ra Anumzanimoka Kagra nazahu ne'maninka nagu'vazi ne' mani'nananki, ame hunka eme nazahuo.

Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »HERREN er stor!« Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke paa mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!