Sams-Zgame 39
1 Nagra amanage hu'noe, kema hanufina kegava hu'ne'na, kema hu'zampintira kumira osugosue. Hagi Anumzamofoma amage'ma nontaza vahe'enema mani'nenuna, nagra nagira reaka hu'na kea osugosue.
Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.
2 Hianagi nagra akohena nemanina knare zanku'ma nagima hamunki'na kema osu'na nemnugeno'a, narimpa kanazamo'a ome ra nehie.
Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.
3 Ana zanku'ma antahintahima nehugeno'a, narimpa he'zamo'a teve arukru nehigeno, kema hu'zanimo'a amare amare nehie.
Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.
4 Ra Anumzamoka nama'a kna ama mopafina mani'na vugahufi hunagesa huo. Mani'nama vanuankna hamprinka ketenka nasmio. Na'ankure knanimo'a tusiza huno aganere.
Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.
5 Hagi kasefa hu'nama manisuankna eri atupa hankeno, Kagri kavurera amnezankna hie. Hagi vahe'motama tasimu'ma erita mani'zamo'a, magoke asimu'ma anteankna nehie.
Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.
6 Hagi tagra zagemo'ma rentegeno vahe'mofo ame'ma'ama fore'ma hiaza hu'nonankita, amuhoma huta eritruma hu'na zamo'a amnezankna nehie. Fenoma eritruma nehuna zana, ina vahe'mo erisantiharegahie ontahineta eritru nehune.
Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)
7 Hianagi menina nagra izanku amuhara hugahue? Nagra Kagriteke namentintia nehu'na amuhara nehue.
Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.
8 Hanki kumini'afintira nagu'nevazinka, atregeno neginagi vahe'mo'za kizazokago kea huonanteho.
Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.
9 Hagi nagira hamunki'na kea osu manigahue. Na'ankure Kagra knazana nenamine.
Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!
10 Hianagi muse hugantoanki knazama nenamina zana hanki eritro. Hazenkema namina zamo'a tusiza huno nazeri haviza hianki natro.
Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.
11 Hagi kumi'ma huna zante'ma knazama tamina zamo'a, zago'amo marerirfa zama antenonkeno hakanomo'ma tragama hiankna huno, tazeri haviza nehie. Maka vahe'mota tagra asimu'ma antegeno'ma vahe'mofo agipinti'ma amu'ma atiramiankna hu'nonankita, ame huta fanane hugahune.
Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.
12 Ra Anumzamoka nunamuni'a antahio! Naza huogu'ma zavi'ma netoana krafageni'a antahinamio! Zavi'ma netogeno'ma navunumo'ma nehiazana keamnea osuo. Na'ankure nagra nantu vahekna hu'na ama mopafina e'noankina nagehemo'zama hu'nazaza hu'na ko fri'na vugahue.
Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)
13 Hanki karimpama ahenenantana zana natrege'na, osi'a knafina musena hu'na mani'nena fri'na va'neno.
Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.
