Sams-Zgame 31

1 Ra Anumzamoka kagripi franekuanki natrege'za magore hu'za nazeri nagazea osiho. Hanki fatgo kavukva zampinti nagu'vazio.

Til songmeisteren; ein salme av David. Herre, eg flyr til deg; lat meg aldri i æva verta til skammar! Frels meg ved di rettferd!

2 Kagesa antenka nunamuni'a nentahinka, ame hunka nagu'vazio. Kagra fraki haveni'ane, hankave vihuni'agna hunka mani'nananki'na, anampi fraki'na nagura vazigahue.

Bøyg ditt øyra til meg, berga meg snart, ver meg eit festningsberg, ei fast borg til å frelsa meg!

3 Ra Anumzamoka Kagra fraki haveni'ane, hankave vihuni'anena mani'nane. Kagri kagimo'ma knare haniazanku nentahinka nazeri fatgo hunka kegava hunanto.

For du er mitt berg og mi borg, og for ditt namn skuld vil du føra og leida meg.

4 Ha' vahe'nimo'zama nahenaku'ma krifuma anagi ante'nazafintira navare atiraminka nagu'vazio. Na'ankure kagra nagri fraki kumani'a mani'nane.

Du vil føra meg ut or garnet som dei løynleg hev sett for meg; for du er mi vern.

5 Kagri kazampi avamuni'a antoanki, Ra Anumzamoka nagu'vazio, na'ankure Kagra tamagege hu' Anumza mani'nane.

I di hand yvergjev eg mi ånd; du løyser meg ut, Herre, du trufaste Gud.

6 Kaza osu havi anumzante'ma mono'ma hunentaza vahera, tusi navresra hunezmantoe. Hianagi nagra Ra Anumzamokare namentintia nehu'na antahinegamue.

Eg hatar deim som dyrkar tome avgudar, men eg, eg set mi lit til Herren.

7 Nagra Ra Anumzamoka vagaore kavesizanka'agura musena hugahue. Na'ankure kagra knazani'a negenka natama eri'na vuazana antahinka kenka hu'nane.

Eg vil fagna meg og gleda meg yver di miskunn, at du hev set min armodsdom, kjært deg um mi sjælenaud.

8 Hagi kagra ha' vahe'ni'amokizmi zamazampina nevre onte'nananki, nagu'vazinke'na ra mopafi knare hu'na mani'noe.

Og du hev ikkje gjeve meg i fiendehand, du hev sett mine føter på romlendt stad.

9 Hagi Ra Anumzamoka kasunku hunanto. Na'ankure nagra knazampima mani'ne'na zavi'ma atoa zamo'a navumo'a pro nehigeno, navufgamo'enena ome haviza hie.

Ver meg nådig, Herre, for eg vert trengd! Mitt auga er upptært av hugverk, ja, mi sjæl og min likam.

10 Maka kna nasuzampi nemani'na, knazampima mani'na vuazamo, higeno kafuni'amo'a atupa nehie. Kumi avu'avazampi mani'na vuazamo higeno hankaveni'a omnegeno, zaferinani'a omne amne nehie.

For mitt liv kverv burt med sorg, og mine år med sukk; mi kraft fell av for mi misgjerning skuld, og mine bein er utmødde.

11 Ha' vahe'nimo'za zamavaresra hunenantazageno, tava'onte'ma nemaniza vahe'mo'za nagefenkami netrazageno, ronenimo'zama kumapima nenage'za koro nefraze.

For alle mine motstandarar skuld hev eg vorte til skam, ja, til stor skam for mine grannar, og til skræma for mine kjenningar; dei som ser meg på gata, flyr undan for meg.

12 Fri'nea vahe'ma zamagekaniaza hu'za zamagekani nentazage'na nagra tako hu'nea mopa kavogna hu'noe.

Eg er gløymd som ein daud mann, ute or hjarta; eg hev vorte som eit sundbrotnande kjerald.

13 Rama'a vahe'mo'za huhaviza hunentaza naneke nentahi'na tusi koro hu'noe. Hagi zamagra nahe frinaku oku'a atru hu'za kea anaki'naze.

For eg høyrer baktale av mange, rædsla rundt ikring, med di dei legg råd saman imot meg; dei lurer på å taka mitt liv.

14 Hianagi Ra Anumzamoka kagrite namentintia nehu'na nagri Anumza kagra mani'nane hu'na nehue.

Men eg, eg set mi lit til deg Herre; eg segjer: «Du er min Gud.»

15 Nasimu'mo'a Kagri kazampi me'neanki, ha' vahe'niamo'zama nahenaku'ma nenavaririza vahe'mokizmi zamazampintira nagu'vazio.

I di hand stend mine tider; berga meg or handi på mine fiendar, og frå deim som forfylgjer meg!

16 Atregeno kavugosafinti masazamo'a eri'za vaheka'arera remasa nehina, huvempama hunka huhagerafinana keka'agu nentahinka kasunku hunantenka nzahuo.

Lat di åsyn lysa yver din tenar, frels meg ved di miskunn!

17 Hanki Ra Anumzamoka kagripi nagra franekue. Hagi natrege'za ha' vahetmimo'za nazeri nagazea osiho. Fatgo kavu'kvaka'afinti nagu'vazio. Hagi kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahera zamazeri zamagaze nehunka, zamagira ruhamunkige'za friza matipi maseho. (Sheol h7585)

Herre, lat meg ikkje verta til skammar, for eg ropar til deg; lat dei ugudlege verta til skammar og tagna i helheimen! (Sheol h7585)

18 Havigema nehaza zamagefu'na erirava nehenka, fatgo zmavuzmava'ma nehaza vahe'ma huhaviza nehu'za zamavufaga ra kema nehaza zamagira eriravaho.

Lat lygn-lippor verta mållause som talar skamdjervt mot den rettferdige, med ovmod og uvyrdnad!

19 Ra Anumzamoka knare kavukvamo'a rankrerfa hu'neankinka, kagri'ma koro'ma hugante'za kagoraga'ama nemaniza vahera rama'a zmasimu ante vite'nezmantane. Hagi kagripima eme frakinaku'ma aza vahera knare kavukva zana antevite nezmantenka asomura hunezmantake'za maka vahe'mo'za nezamagaze.

Kor stor er din godhug, som du hev gøymt åt deim som ottast deg, som du hev vist mot deim som flyr til deg, for augo på menneskjeborni!

20 Ha' vahe'mo'zama zamahe'zama nehazagenka Ra Anumzamoka zamazeri franekinka, zamagipinti'ma huhavizama nehazagenka zamazeri fra'nekine.

Du løyner deim i løynrom for di åsyn mot samansvorne menner, du gøymer deim i ei bud mot kiv av tungor.

21 Ra Anumzamofona ra agi erisga hanue. Na'ankure ha' vahe'nimo'zama mani'noa rankumama avazagi kagizageno'a, Agra vagaore avesizama'areti nagu'vazi'ne.

Lova vere Herren, for han hev gjort si miskunn underfull imot meg i ein fast by!

22 Hagi antrima nehu'na amanage hu'noe, Ra Anumzana atre'na nagra ogama afete e'noe hu'na hu'noe. Hianagi naza huogu'ma krafagema huana antahinka naza hu'nane.

Og eg, eg sagde i mi hugsott: «Eg er burtriven frå dine augo!» men endå høyrde du røysti av mine audmjuke bøner, då eg ropa til deg.

23 Anumzamofo vahe'mota Ra Anumzamofona tamavesinteho. Na'ankure Ra Anumzamo'a Agri'ma avariri fatgoma nehaza vahera hazenkema erizankura kegava hunezmante'anagi, zamavufaga rama nehaza vahera zamazeri havizantfa nehie.

Elska Herren, alle hans trugne! Herren vaktar dei trufaste, men gjev rikeleg attergjeld til den som fer med ovmod.

24 Ra Anumzamofonte'ma amuha'ma nehaza vahe'mota korora osu hankavetita maniho.

Ver hugheile og lat dykkar hjarta vera sterkt, alle de som ventar på Herren!