Sams-Zgame 25

1 Ra Anumzamoka kagrite nagu namena eri'na e'na ama nunamuna nehue.

En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.

2 Kagra nagri Anumza mani'nanke'na, kagrite namentintia nehue. Kagra natrege'na nagazegura osaneno. Hanki ha' vaheni'a zamatrege'za, hara hu nagate'nere'za musena osiho.

Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.

3 Kagrite'ma amuha nehu'za zamentintima nehaza vahera zmatresnanke'za, zamagazegura osugahaze. Hianagi kagri'ma ha'ma renegantaza vahe'mo'za, osuga zamavu zamava'ma hu'naza zanku zamagesa nentahi'za zamagazegura hugahaze.

Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.

4 Ra Anumzamoka knare kavukva zana naveri nehunka, Kagri'ma kavaririnua kana rempi hunamio.

Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.

5 Tamage nanekeka'afi kegava hunka navrenka nevunka, anankema amage'ma antesnua zana rempi hunamio. Na'ankure kagra nagri Anumza mani'nenka, nagu'vazinka ete nenavrane. Ana nehanku maka knafina Kagrama nazama hananku, amuhara nehue.

Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.

6 Ra Anumzamoka kasunku zanku'ene vagaore kavesi zankura kageraokanio. Na'ankure ana kavukva zana korapa knareti hume enka, meninena ana kavukvara nehane.

Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.

7 Ra Anumzamoka, ko'ma mofavrema mani'nenama hu'noa kumi'ene kefo avu'ava zani'a, vagaore kavesizanku kagesa nentahinka kumini'a atrenanto. Na'ankure Ra Anumzana Kagra kasunku Anumza mani'nane.

Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!

8 Ra Anumzamo'a knare hu'neno fatgo hu'neankino, kumi'ma nehaza vahera rempi huzamige'za, agri avesi'zana amage nentaze.

Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.

9 Zamavufgama anteramiza maniza vahera, fatgo avu'ava huno kegava huzmanteno zamavareno nevuno, Agra'a avu'ava zana rempi hunezamie.

Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.

10 Ra Anumzamofo kasegene trakenema amage'ma nentaza vahera, agra vagaore avesi zanteti zamavesi nezamanteno, hugahue huno'ma huzmante'nea ke'are oti'neno anaza nehia Anumza mani'ne.

Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.

11 Ra Anumzamoka, nagri kumira rama'a me'neanagi kagri kagimofo knare zanku kagesa nentahinka, muse hugantoanki kumini'a eri atrenanto.

For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.

12 Iza'o Ra Anumzamofonku'ma koro'ma hunte'nesnia vahera, Agra'a huhampri'nesia kante vuo huno huntenigeno vugahie.

Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.

13 Ana vahe'mo'za knare nomani'zampi nemanisnage'za, zamagrama kase zamantesnaza vahe'mo'za ama mopa erisanti hare'za so'e hu'za manigahaze.

Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.

14 Ra Anumzamo'a agriku'ma koro nehu'za, agri agoragama nemaniza vahera, zamatrege'za agri rone'a nemanizageno, oku'a me'nea kasege'a eri ama huno nezamasamie.

Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.

15 Maka zupa nazama hanigu Ra Anumzamofonteke navua nentoe. Na'ankure nagri'ma nazeri traka'ma hunaku'ma hania kukompintira nazeri atregahie.

Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.

16 Ra Anumzamoka rukrahe hunka nenagenka, kasunkura hunanto. Na'ankure nasuzampi mani'noe.

Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.

17 Nagri nagu'afima me'nea knazamo'a ome ra huno nevie. Ana knafima manine'na antahintahi hakarema nehua zampintira, katufenka navre atro.

Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!

18 Knazamo nazeri havizama nehige'na, narimpa knafima mani'noa zana nenagenka, maka kumini'a eri atrenanto.

Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!

19 Nagri ha' vahera rama'a efore nehu'za, nagri'ma ha'ma renenante'za zamavesrama hunantaza zana kagra ko.

Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.

20 Kagra nagu'nevazinka kegava hunka navrenka vuo. Natrege'za nazeri nagaze osiho. Na'ankure Kagripi e'na eme franekue.

Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.

21 Fatgo avu'avazamo'ene, mani fatgoma huno mani avu'azamo kegava hunantegahie. Na'ankure nagra nazama hanankura kagriku amuhara nehue.

Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.

22 Anumzamoka maka Israeli vahe'ma mani'naza kna zampintira kasunku huzmantenka ete zamagu'vazinka zamavro.

Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!