Sams-Zgame 22

1 Anumzanimoke Anumzanimoke, na'a higenka kamefira hunenamine? Nazama huoguma kragima nerugenka, nahigenka naza osu afetera nemanine? (Matiu 27:46, Maki 15:34)

Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.

2 Anumzanimoka kagritega manigasa osuna mika knafina zagene haninena kagritega zavi krafagea nehuanagi, kagra antahi nonamine.

Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.

3 Ana hu'neanagi kagra ruotage hu'nana Anumzankinka kini trakare mani'nanke'za Israeli vahe'mo'za kagia erihentesga neheze.

Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.

4 Korapara tagri tagehe'za Kagrite zamentintima hazagenka, zamagu'vazinka ete zamavare'nane.

Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!

5 Kagritega zavi krafa hazagenka nentahinka, zamagu'vazi'nane. Ana nehanke'za kagrite zamentintia nehu'za zamagazegura osu'naze.

Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.

6 Hianagi nagra vaheknara osu'na hagirfagna vahe mani'noanki'za, maka kea nenasu'za zamefi hunenamize.

Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.

7 Maka vahe'mo'zama nenage'za, ki'za zokago ke hunenante'za, zamagefu'na hakana hunenami'za zamagena neru'za,

Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.

8 zamagra amanage hu'za nehaze, Ra Anumzamofonte amuhara nehuno amentintia nehianki, atrenkeno Ra Anumzamo aguravazino, Agra aza hino hu'za nehaze. (Matiu 27:39, 43. Maki 15:29. Luku 23:35)

Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:

9 Ana hu'neanagi kagrake'za naza hanke'na antanimofo arimpafintira so'e hu'na atirami'noe. Ana nehunka osi'ma manine'na antanimofo amima nenoa knafina naza hankena namentintia kagritera hu'noe.

„Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!

10 Antanimo'ma kasenante'nea knareti'ma eno menima ama knare'ma egenka, kagra kegava hunenantenka, kagra nagri Anumza mani'nane.

Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.

11 Nagrira natrenka afetera omanio, na'ankure knazamo'a tavaonte me'neankino, mago vahe'mo'e huno naza hugara osu'ne.

Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.

12 Rama'a ha' vahe'mo'za ve bulimakao afu'mo'za nehazaza hu'za manikagi nante'naze. Ana vahe'mokizmi hankavemo'a Basani kazigama nemaniza ve bulimakao afutamimofo hankavezmimo'ma nehiaza huza mani kaginante'naze.

Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.

13 Nagri ha' vahe'mo'za laionimo agira aka huno mago'a zagagafa aheno nenaku krafa nehuno rotago nehiaza hu'za, nahenaku narotago nehaze.

Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.

14 Tima eri tagi atregeno'ma hiaza huno hankavenimo'a omanegeno, zaferinanimo'a avazu hu'ne. Ana higeno tumoni'amo'a kragefe masavemo nehiaza huno nagu'afina ze'ze huno pakepake hu'ne.

De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.

15 Zagere ante hagege hu'nea mopa kavomo tako hiankna huno hankavenimo'a omnegeno, nagefunamo'a navagu'nafare marerino antrako hu'ne. Ana higenka Anumzamoka kagra frio hunka natranke'na kugusopafina mase'noe.

Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.

16 Kramo hiaza hu'za ha' vahe'nimo'za mani kanegizageno kefo vahe'mo'za navazagi kagi'naze. Nazampine, nagiafinena rerapone'naze.

Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.

17 Ana hazagena ana maka zaferinani'a hampri'na ke'noe. Hagi ha' vahe'nimo'za uruha nenage'za zamagu muse nehu'za orevumi arevumi hu'naze.

Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.

18 Ana nehu'za ana vahe'mo'za nagri kukena refko hu'za eri zamente hu'za eneri'za, nagri kukena erinaku satu zokago re'naze. (Matiu 27:35. Maki 15:24. Luku 23:34. Jon 19:24.)

Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.

19 Hianagi kagra Ra Anumzamoka nagrira natrenka afetera omanio. Na'ankure kagra nagri hanave mani'nananki ame hunka enka eme naza huo.

De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.

20 Nagu'vazinka naza huge'za vahe'mo'za kazintetira nahe ofriho. Kagra naza huge'za, knare'ma hu'na mani'nofintira kragna vahe'mo'za nahe ofriho.

Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!

21 Laionimo'ma naheno nezama nehifintira naza nehunka, afi bulimakao afumo'ma pazivema nare'zama nefintira naza hunka nagu'vazio.

Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!

22 Nafu nagnahe'mokizmia Kagri kagia huama hu'na nezamasami'na, atruma hu'za mono'ma hanaza vahe amu'nompi oti'na kagia ahentesga hugahue. (Hibru 2:12)

Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.

23 Hagi izagato Ra Anumzamofonku'ma koro'ma nehanamota, Agri agia ahentesga hiho. Ana maka Jekopu agehe'mota Agri agi'a ahentesga huta monora hunteho. Israeli agehe'mota Ra Anumzamofonku koro hunenteta, Agri agorga maniho.

Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.

24 Iza'zo zamatafima mani'ne'za zamagra'ama zamazama huga'ma nosaza vahera, Ra Anumzamo'a amefira hunozamie. Ana nehuno zamagritera ke amnea huno frara nokianki, iza'o aza hinogu'ma nunamuma huno zavi krafama huno antahigea vahera, nunamu'a antahimino aza nehie.

I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!

25 Hanki Ra Anumzamoka kagri vahe'mo'zama mono'ma hunaku'ma eme atru'ma hanafina, Kagra muse zanka'a nagu'afina ante avite'nanke'na kagri kagia ahentesga hugahue. Kagriku'ma koroma nehaza vahe zamavufi, ko'ma huvempama hu'na hugahuema hu'na hu'noa zantamina ana maka huvagaregahue.

Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.

26 Zamunte'ma omane vahe'mo'za ne'zana nezamu hugahaze. Ra Anumzamofonku'ma nehakesaza vahe'mo'za, Agri agia ahentesga hugahaze. Anama hanaza vahera Anumzamo'a vagaore museza antezmanteke'za, musena hu'za vugahaze.

Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.

27 Ama mopafima maka kazigama mani'naza vahe'mo'za Ra Anumzamoka kagrira antahi negami'za rukrahe hu'za kagritega egahaze. Ana nehanage'za ama mopafima mani'naza maka vahe'mo'za nagate nofite hu'za Kagri kagiafi zamarena eme re'za monora hugantegahaze.

De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!

28 Na'ankure Ra Anumzamo'a Agra'a kinia manino, maka ama mopafi vahera kegava hu'ne.

Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.

29 Maka feno vahe'mo'za, ne'zana nene'za Ra Anumzamofona monora huntegahaze. Ana nehanage'za ana zanke hu'za frisaza vahe'ma mani'naza vahe'mo'za e'za, Ra Anumzamofo avuga zamarena eme re'za monora huntegahaze.

Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.

30 Henkama fore'ma hu'za mani'zama vanaza vahe'mo'za Ra Anumzamoka kagri eri'zana eri'za nevanage'za, mofavretimo'za kaguvazama eri fore'ma hu'nana zamofo agenkea antahigahaze.

Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.

31 Hagi ana fatgo avu'avazama hu'nea zana nezmarera rimpafima mani'naza mofavre nagamokizmia nezamasamisnage'za, maka'zama eri fore'ma hu'nea zamofo agenkea antahigahaze.

Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.