Sams-Zgame 139

1 Ra Anumzamoka nagra inanknahu vahe mani'noe, ko nagri nagu'a rezaganenka ke'nane.

Til Sangmesteren. Af David. En Salme. HERRE, du ransager mig og kender mig!

2 Nagrama manuampi, otuampi Kagra ko nagenka antahinka nehunka, afete mani'noanagi, Kagra nagri antahi'zana ko keama hu'nane.

Du ved, naar jeg sidder, og naar jeg staar op, du fatter min Tanke i Frastand,

3 Kama vano nehufine, navu'ma masofinena Kagra kavua antenka nenagenka, maka navu'nava zama huana, ko nagenka antahinka hu'nane.

du har Rede paa, hvor jeg gaar eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.

4 Maka nanekea osu'nogenka, e'i naneke hugahie hunka Ra Anumzamoka ko antahinka kenka hu'nane.

Thi før Ordet er til paa min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

5 Kagra navugane namefi'ene nevunka, kazanteti refite'nante'nane.

Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Haand paa mig.

6 Kagri antahi'zamo'a so'e zantfa huno mareri agatere'neankina, nagra antahi amara osugahue!

At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!

7 Nagra Kagri Avamura atre'na iga vugahue? Nagra Kagri kvatetira atre'na korora fre'na, iga ome frakigahue?

Hvorhen skal jeg gaa for din Aand, og hvor skal jeg fly for dit Aasyn?

8 Hagi nagrama monafima marerisuana, Kagra ko monafina mani'nane. Nagrama fri'na fri vahe kumapima vanuana, Kagra ko anampina mani'nane. (Sheol h7585)

Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, saa er du der; (Sheol h7585)

9 Hagi nanterama zahufa zagema nehanatina, nagrama nageko'na huntesige'na hare'na vu'na hagerimofo amu'nompima me'nea mopafi umanuresina,

tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,

10 anantega kegava hunenantenka nazeri ako'na hasine.

da vil din Haand ogsaa lede mig der, din højre holde mig fast!

11 Hagi tamagerfa hunka hani zamoka eme nazeri fra'nekigeno, zage ferupinagi ame hunka hani zamoka enka eme nazeri kagio hu'nama huresina,

Og siger jeg: »Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!«

12 ana hanimo'a Kagri kavurera nazeri frara okiresine. Ana nehigeno hanimo'a, Kagri kavurera masa huno zage ferukna hanigeno, hanimo'ene msamo'enena Kagri kavurera mago zanke hu'na'e.

saa er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.

13 Na'ankure maka nagu'a navufga Kagra tro hunante'nane. Ana hutenka antanimofo rimpafima mani'nogenka maka navufga Kagra rehatinante'nane,

Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.

14 Kagrama nagrima tro'ma hunanana, so'e' zantfa hunku tro hunante'naku muse hunegantoe. Kagrama eri'nana eri'zamo'a, knare huno so'e zantfa hu'ne. Ana hu'neanki'na e'i ana zana nagra ke'na antahi'na hu'noe.

Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.

15 Kagri kavurera frara oki'noanki, maninenka nenagankeno oku'a nenrera arimpafina zaferinani'mo'a eme rekanuhe rekanuhe nehige'na fore hu'noe.

Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;

16 Nenrera'a kase onante'negenka, ko nagrira nagenka antahinka hu'nane. Ama mopafima kasefa'ma hu'na manisanua kna'afima tro'ma hanua zana, maka knamo'a ome'negenka maka zana ko avontafepi krente'nane.

som Foster saa dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.

17 Anumzamoka nagriku'ma nentahina antahizamo'a, soe'zantfa huno mareri agetere'ne. Ana hu'neanki'na ana maka zantamina hampari'na kegara osu'noe.

Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!

18 Hagi ana maka zana hampari'na kegahue hu'na hugahuanagi, hagerimofo ankenarega me'nea kaseparamina ana zantamimo'a rugatere'ne. Hagi mase'nofinti'ma omatuana Kagra magoka nagrane mani'nane.

Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vaagner — og end er jeg hos dig.

19 Anumzamoka nagri'ma navenesiana, havi avu'ava zama nehaza vahe'ma zamahe frisanana knare hugahie. Hazenkema eri hakarema huta vahe korama eri neragiza vahe'mota, nagri navatetira atreta afete viho.

Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, maatte Blodets Mænd vige fra mig,

20 Ana vahe'mo'za Anumzamoka Kagrira huhaviza hunegante'za, ha'ma renegantaza vahe'mo'za Kagri kagi'a amnene amnene nehaze.

de, som taler om dig paa Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.

21 Ra Anumzamoka Kagri'ma kavesinogantaza vahera nagra navesra hunezmante'na, kagri'ma ha'ma renegantaza vahera zamage henkami atregahue.

Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der staar dig imod;

22 Nagra tamagerfa hu'na ana vahera tusi narimpa ahenezmante'na, ana vahe'ma nezamage'na nagri ha' vahe mani'naze hu'na nehue.

med fuldt Had hader jeg dem, de er ogsaa mine Fjender.

23 Anumzamoka nagri nagu'a rezaganenka keama nehunka, antahintahi hakare'ma nehua zana renahenka ko.

Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!

24 Anumzamoka krimpa knazama erigami navu'navazama nagripima me'nesiana refkohu so'e hunka nenagenka, manivava asimu'ma erino mani kante navrenka vuo.

Se, om jeg er paa Smertens Vej, og led mig paa Evigheds Vej!