Sams-Zgame 12

1 Ra Anumzamoka nazahuo, na'ankure fatgo vahera omanitfa higeno, kema antahino amage antega vahera ama mopafina omani'naze.

(Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

2 Hagi mika vahe'mo'za havige vaheke nemani'za, tare zamagu'areti masavenkea nehu'za vahera rezamavataga nehaze.

de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

3 Ra Anumzamo Agrake havigema nehaza vahe'mofo zamagira ruhamunegino, zamavufaga rama nehaza zamaganefu'na ruhamunenkie.

Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

4 Zamagra ana vahe'mo'za hu'za, tagra tavufga rankema hanuna zamo vahera zmagateregahunanki, iza tagrira kva vahetia manigahie hu'za nehaze.

dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

5 Na'ankure kefo vahe'mo'za zamunte omane vahera zamazeri haviza nehu'za, kna nezamizanki'na, Nagra kegava huzmante'nuge'za havi vahe'mo'za zamazeri havizana osugahaze huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

6 Ra Anumzamofo nanekemo'a, agru hu'neankino silvama 7ni'a zupa tevefi kreno eri agru hiankna huno agrunentake hu'ne.

HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

7 Ra Anumzamoka, havi zamavu zamava'ma nehaza vahe'mo'zama zamazeri havizama hu'zankura zamagu'vazinka maka knafina kegava huzamante vava huo.

HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

8 Hagi kefo avu'avazamo'ma vahepima ome rama nehige'za kefozama nehaza vahe'mo'za zamavufaga ra huza vano nehaze.

De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.