< Sams-Zgame 110 >
1 Ra Anumzamo'a Ranimofonkura amanage huno asami'ne, nazantmaga kaziga mani'nege'na, ha' vaheka'a zamazeri atresanuge'za kagiafinka mase'nagenka zamagofetu kagia renka otigahane!
Av David, ein salme. Herren sagde til min herre: «Set deg ved mi høgre hand, til dess eg legg dine fiendar til skammel for dine føter!»
2 Ra Anumzamo'a kazeri antesga hanigenka Jerusalemi rankumate kva mani'nenka, mago'a kuma'enena kegava nehunka, ha vaheka'anena kegava huzmantegahane.
Ditt veldes kongsstav skal Herren retta ut frå Sion; ver herre midt imillom dine fiendar!
3 Hagi kagrama hate'ma vunaku'ma hananke'za, kagri vahe'mo'za amne zamagra'a oti'za kagrane vanageta ha' vahe'enena hara ome hugahaze. Ruotage'ma hu'nea agonafima kenage ata komo'ma, trazante runtegeno kasefa hankavema ete eriaza hunka, maka zupa hankaveka'amo'a kasefa hugahie. (Hibru 5:6, 6:20, 7:17-21.)
Ditt folk møter viljugt fram på ditt veldes dag; i heilagt skrud kjem din ungdom til deg som dogg or fanget på morgonroden.
4 Ra Anumzamo'a huvempa hu'neankino naneke'a amage antegahie. Melkizedeki'ma hu'neaza hunka Kagra pristi vahe fore hugahane. E'ina hu'neankinka pristia manivava hunka vugahane.
Herren hev svore, og han skal ikkje angra det: «Du er prest til æveleg tid etter Melkisedeks vis.»
5 Ra Anumzamo'a kazantamaga kaziga mani'neankino, arimpahe zamo'ma efore hania knazupa, kini vahera rama'a zamaheno rehapatitregahie.
Herren ved di høgre hand knasar kongar den dag han vreidest.
6 Ama mopafima mani'naza vahera, zamagrama hu'naza zamavu'zmava zantera Anumzamo'a keaga hunezmanteno, zamatresnige'za hapinti rama'a vahera zamahe'za eri kevu hanageno hihi huno marerigahie. Ana nehuno maka ama mopafima mani'naza kini vahetamina zamaheno rutragatrago hutregahie.
Han dømer millom heidningarne, fyller upp med lik, han knasar hovud utyver den vide jord.
7 Hianagi agra karanka nevuno, kantegama me'nea osi tina neneno hankavea erigahiankino hara hu agatereno asenia antesga hugahie.
Or bekken drikk han på vegen, difor lyfter han hovudet høgt.