Sams-Zgame 107

1 Ra Anumzamofona susu huntesnune. Na'ankure agra knare avu'ava hu'neranteankino, avesimaranteno knare'ma hunerantea avu'avazamo'a mevava huno vugahie.

Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.

2 Ra Anumzamo'ma ha' vahe zamazampinti'ma tamagu'vazino tamavre'nenia vahe'mota, ranke huta Ra Anumzamo ha' vahe'mofo zamazampinti tagu'vazino tavre'ne huta huama huta vahera zamasamiho.

Så sie Herrens gjenløste, de som han har gjenløst av nødens hånd,

3 Na'ankure zage hanati kazigane, zage fre kazigane, noti kazigane, sauti kaziganema ru vahe moparegama umani emanima huta kinama huta mani'nazaregatira, agra ete zamavare atru hu'ne.

og som han har samlet fra landene, fra øst og fra vest, fra nord og fra havet.

4 Mago'amo'za vahe omani ka'ma kokampi vano vano nehu'za, manisnaza rankumaku hake'nazanagi onke'naze.

De fór vill i ørkenen, i et uveisomt øde, de fant ikke en by å bo i.

5 Ne'zankura zamaganetege'za tinku'enena hagage nehu'za fri'za hu'naze.

De var hungrige og tørste, deres sjel vansmektet i dem.

6 Ana kna zampima manine'za, Ra Anumzamofontega zavi krafa hazageno, ana kna zampintira zamagu'vazino ete zamavare'ne.

Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler utfridde han dem,

7 Agra knare huno zamavare fatgo huno umanisaza rankumate zamavareno vu'ne.

og han førte dem på rett vei, så de gikk til en by de kunde bo i.

8 Zamatrenke'za Ra Anumzamofona vagaore mevava avesi zama'agura susu hunente'za, knare avu'ava'ma huzmante'nea zanku'enena humuse hunteho.

De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

9 Tinku'ma avesiaza huno maka zanku'ma ave'nesia vaheran eri knare hunente. Ne'zanku'ma hiaza huno maka zanku'ma aga'ma netea vahera, knare zantaminu agu'afina antevinete.

for han mettet den vansmektende sjel og fylte den hungrige sjel med godt.

10 Mago'a nagara tusi haninkino antrako hu'nefi, seni nofiteti kina huzmantage'za zamatagu nehu'za mani'naze.

De satt i mørke og i dødsskygge, bundet i elendighet og jern,

11 Na'ankure Ra Anumzamofo nanekea ha'arente'za zamefi hunemiza Marerisa Anumzamo'ma hihoma huno huzmantea nanekea amagera onte'nazagu anara hu'naze.

fordi de hadde vært gjenstridige mot Guds ord og foraktet den Høiestes råd.

12 E'ina agafare Anumzamo'a zamazeri anteramisige'za akohe'za manisazegu, zamatrege'za tusi maraguzati'za knanentake eri'zana eri'naze. Ana nehu'za traka hu'nazanagi, mago vahe'mo'e hunora zamaza osu'ne.

Derfor bøide han deres hjerter ved lidelse; de snublet, og det var ikke nogen hjelper.

13 Ana knaza zamifima zamagrama mani'ne'za, Ra Anumzamofontega zavi krafa hazageno, ana knazampintira zamaza huno zamagu'vazi'ne.

Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

14 Tusi hani zampinti'ene fri'zamofo turunapima mani'nazafintira Anumzamo'a zamavare atineramino, seni nofimo'ma kinama rezmante'nea zana katufezmante'ne.

Han førte dem ut av mørke og dødsskygge og rev sønder deres bånd.

15 Ana'ma hanige'za zamatrenke'za Ra Anumzamofona vagaore mevava avesi zama'agura susu hunente'za, knare huno hentofa avu'ava'ma huzmante'nea zanku'enena susu hunteho.

De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

16 Bronsireti'ma tro hu'naza kahana rurapage huno rufuzafupenetreno, kafama erigi'za rentrako nehaza ainia rufutagi atre'ne.

for han brøt sønder porter av kobber og hugg sønder bommer av jern.

17 Zamagrama agri ke'ama ontahi avu'ava'ma hazazamo'a, negi vahe'mofo avu'ava'za tro nehu'za, kumi'ma haza nona'a knafina ufre'za zamatazana eri'naze.

De var dårer og blev plaget for sin syndige vei og for sine misgjerninger;

18 Ne'zama ne'zankura zamavesra nehu'za, fri'zamofo kahantera erava'o nehaze.

deres sjel vemmedes ved all mat, og de kom nær til dødens porter.

19 Ana knazamo'ma zamazeri haviza hige'zama manine'za, Ra Anumzamofontega zavi krafa hazageno, ana hazenkefintira zamagu'vazino zamavare atirami'ne.

Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

20 Anumzamo'a naneke'a huntegeno eno zamazeri neganamreno, frinaku'ma nehazafintira eme zamagu'vazi'ne.

Han sendte sitt ord og helbredet dem og reddet dem fra deres graver.

21 Ana hu'negu zamagra Ra Anumzamofona vagaore mevava avesi zama'agu'ene, knare avu'ava'ma huzmante'nea zanku'enena susu huntegahaze.

De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

22 Ana nehu'za muse ofa Anumzamofontega Kresramana nevu'za, knare avu'ava'ma hu'nea zankura zagame hu'za musenkase nehu'za huama hiho.

og ofre takkoffere og fortelle om hans gjerninger med jubel.

23 Mago'amo'za ventefi mani'za hagerimofo agofetu vu'za e'za hu'za ru moparega fenozana eri'za zagore ometre emetre nehaze.

De som fór ut på havet i skib, som drev handel på store vann,

24 Ana vahe'mo'za zamagranena Ra Anumzamo'ma hankave eri'zama eri'nea zana ke'za antahi'za nehu'za, knare zantfama hu'nea zantamima hagerimofo agu'afima tro'ma hunte'nea zanena ke'naze.

de så Herrens gjerninger og hans underverker på dypet.

25 Anumzamo'a hankave zaho huntegeno eno hagerina eme vazi'zoregeno, hagerimo'a kranto kranto nehie.

Han bød og lot det komme en stormvind, og den reiste dets bølger.

26 Ana nehuno anama mani'naza ventea erisga huno ame'nagame monafi mareriteno, atregeno hagerimpina amefenkame uneramie. Ana'ma higeno'a ventefima vanoma nehaza vahe'mo'za koro hu'za tusi zamagogogu nehaze.

De fór op imot himmelen, de fór ned i avgrunnene, deres sjel blev motløs i ulykken.

27 Ana nehu'za ventefima vanoma nehaza vahe'mo'za aka tima ne'nea vahe'mo'ma neginagi nehuno, traka huno umse emase hiaza nehu'za, ventema agu'vazi antahi'zazmimo'a vagare'ne.

De tumlet og vaklet som en drukken mann, og all deres visdom blev til intet.

28 Ana knazamo'ma zamazeri havizama nehige'za, Ra Anumzamofontega kezati'zageno, ana knaza ramimpintira zamagu'vazino zamavare'ne.

Da ropte de til Herren i sin nød, og av deres trengsler førte han dem ut.

29 Anumzamo'a hagerimofona akohenka manio huno magoke zupa higeno, hagerimo'ma kranto kranto'ma nehia agasasamo'a urami avazage'ne.

Han lot stormen bli til stille, og bølgene omkring dem tidde.

30 Hagerimo'ma ome avamazagegeno'a ventefima vano nehaza vahe'mo'zama nege'za tusi muse nehazageno, vunaku'ma haza kumate'ma me'nea tinkenarega zamavare so'e huno zamagu'ma vazisaza kumatega vu'ne

Og de gledet sig over at de la sig; og han førte dem til den havn de ønsket.

31 E'ina hu'negu Ra Anumzamofona vagaore avesi zama'agura susu hunente'za, knare avu'ava'ma huzmante'nea zanku'enena susu huntegahaze.

De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn

32 Anumzamofo vahe'ma atruma hanafina Agri agi'a ahentesga nehu'za, kva vahe'ma atruma hanafinena husga huntegahaze.

og ophøie ham i folkets forsamling og love ham der hvor de gamle sitter.

33 Tirama ne-ea tintamina Anumzamo'a eriranegeno hagege mopa fore nehigeno, tima nehanatia kampuitamina eri ranegeno mopamo'a hagege hu'ne.

Han gjorde elver til en ørken og vannkilder til et tørstig land,

34 Ana nehuno masave nentake'ma hu'nea mopafina, higeno hagemo'a aviteno mopa eri haviza hu'ne. Na'ankure ana mopafima nemaniza vahe'mo'zama havi avu'avazama hu'naza zanku huno anara hu'ne.

et fruktbart land til et saltland for deres ondskaps skyld som bodde der.

35 Hianagi hagege kokampina Anumzamo'a higeno tirura mare'nevazigeno, ka'ma kokampina higeno tintamimo'a rama'a eforera huno ne-e.

Han gjorde en ørken til en vannrik sjø og et tørt land til vannkilder.

36 Ana'ma huteno'a ne'zanku'ma zamaga'ma netea vahera zamavareno ana mopafina vige'za umanine'za, nona ki'za ranra kumatmina erifore hu'za mani'naze.

Og han lot de hungrige bo der, og de grunnla en by til å bo i.

37 Ana mopafina hoza ome eri'za nente'za, waini hozanena antazageno raga rentege'za rama'a tagi'naze.

Og de tilsådde akrer og plantet vingårder, og de vant den frukt de bar.

38 Anumzamo'a vahe'a asomu huzmantege'za rama'a mofavre kasezamante'za eri hakare nehazageno, bulimakao afu'mo'zanena rama'a forehu hakare hu'za vu'naze.

Og han velsignet dem, og de blev meget tallrike, og av fe gav han dem ikke lite.

39 Hagi zamagra rama'a vahe'ma mani'nazaretira ome osi osi hume vu'za osi'a vahe mani'nazagu ha' vahe zamimo'za hara eme huzmagatere'za zamazeri zamagaze nehu'za, zamata nezami'za tusi knaza zamizage'za zamasunku zampi mani'naze.

Så minket de igjen og blev nedbøiet ved trengsel, ulykke og sorg.

40 Ra Anumzamofo vahe'ma ha'ma eme huzmantaza vahe'mokizmi kva vahetera, Anumzamo'a arimpa ahe'zana erikaha hutrege'za, ka'ma kokampina kanku hazagre'za vano vano nehaze.

Han som utøser forakt over fyrster og lar dem fare vill i et uveisomt øde,

41 Hianagi zamunte omane vahe'mo'zama knafima mani'nazageno'a, Anumzamo'a zamaza huno zamavare netreno, sipisipi afu'mo'zama nehazaza huno zamazeri hakare hige'za, rama'a mofavre zamante'za eri hakare nehaze.

han ophøiet den fattige av elendighet og gjorde slektene som hjorden.

42 Fatgo avu'ava'zama nehaza vahe'mo'za ana zama nege'za muse nehanage'za, kefo avu'avazama nehaza vahe'mo'za kea osu zamagira hamunki'za mani'naze.

De opriktige ser det og gleder sig, og all ondskap lukker sin munn.

43 Hagi iza'o knare antahi'zama me'nesia vahe'mo'a ama ana zankura agesa anteno nentahino, Ra Anumzamofo vagaore mevava avesi zama'a keno antahino hugahie.

Den som er vis, han akte på dette og merke på Herrens nådegjerninger!