Sams-Zgame 107

1 Ra Anumzamofona susu huntesnune. Na'ankure agra knare avu'ava hu'neranteankino, avesimaranteno knare'ma hunerantea avu'avazamo'a mevava huno vugahie.

Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

2 Ra Anumzamo'ma ha' vahe zamazampinti'ma tamagu'vazino tamavre'nenia vahe'mota, ranke huta Ra Anumzamo ha' vahe'mofo zamazampinti tagu'vazino tavre'ne huta huama huta vahera zamasamiho.

Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd

3 Na'ankure zage hanati kazigane, zage fre kazigane, noti kazigane, sauti kaziganema ru vahe moparegama umani emanima huta kinama huta mani'nazaregatira, agra ete zamavare atru hu'ne.

og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

4 Mago'amo'za vahe omani ka'ma kokampi vano vano nehu'za, manisnaza rankumaku hake'nazanagi onke'naze.

I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

5 Ne'zankura zamaganetege'za tinku'enena hagage nehu'za fri'za hu'naze.

de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

6 Ana kna zampima manine'za, Ra Anumzamofontega zavi krafa hazageno, ana kna zampintira zamagu'vazino ete zamavare'ne.

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler

7 Agra knare huno zamavare fatgo huno umanisaza rankumate zamavareno vu'ne.

og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

8 Zamatrenke'za Ra Anumzamofona vagaore mevava avesi zama'agura susu hunente'za, knare avu'ava'ma huzmante'nea zanku'enena humuse hunteho.

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

9 Tinku'ma avesiaza huno maka zanku'ma ave'nesia vaheran eri knare hunente. Ne'zanku'ma hiaza huno maka zanku'ma aga'ma netea vahera, knare zantaminu agu'afina antevinete.

Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

10 Mago'a nagara tusi haninkino antrako hu'nefi, seni nofiteti kina huzmantage'za zamatagu nehu'za mani'naze.

De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,

11 Na'ankure Ra Anumzamofo nanekea ha'arente'za zamefi hunemiza Marerisa Anumzamo'ma hihoma huno huzmantea nanekea amagera onte'nazagu anara hu'naze.

fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.

12 E'ina agafare Anumzamo'a zamazeri anteramisige'za akohe'za manisazegu, zamatrege'za tusi maraguzati'za knanentake eri'zana eri'naze. Ana nehu'za traka hu'nazanagi, mago vahe'mo'e hunora zamaza osu'ne.

Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;

13 Ana knaza zamifima zamagrama mani'ne'za, Ra Anumzamofontega zavi krafa hazageno, ana knazampintira zamaza huno zamagu'vazi'ne.

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

14 Tusi hani zampinti'ene fri'zamofo turunapima mani'nazafintira Anumzamo'a zamavare atineramino, seni nofimo'ma kinama rezmante'nea zana katufezmante'ne.

førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.

15 Ana'ma hanige'za zamatrenke'za Ra Anumzamofona vagaore mevava avesi zama'agura susu hunente'za, knare huno hentofa avu'ava'ma huzmante'nea zanku'enena susu hunteho.

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

16 Bronsireti'ma tro hu'naza kahana rurapage huno rufuzafupenetreno, kafama erigi'za rentrako nehaza ainia rufutagi atre'ne.

Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.

17 Zamagrama agri ke'ama ontahi avu'ava'ma hazazamo'a, negi vahe'mofo avu'ava'za tro nehu'za, kumi'ma haza nona'a knafina ufre'za zamatazana eri'naze.

De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,

18 Ne'zama ne'zankura zamavesra nehu'za, fri'zamofo kahantera erava'o nehaze.

de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær

19 Ana knazamo'ma zamazeri haviza hige'zama manine'za, Ra Anumzamofontega zavi krafa hazageno, ana hazenkefintira zamagu'vazino zamavare atirami'ne.

men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

20 Anumzamo'a naneke'a huntegeno eno zamazeri neganamreno, frinaku'ma nehazafintira eme zamagu'vazi'ne.

sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

21 Ana hu'negu zamagra Ra Anumzamofona vagaore mevava avesi zama'agu'ene, knare avu'ava'ma huzmante'nea zanku'enena susu huntegahaze.

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

22 Ana nehu'za muse ofa Anumzamofontega Kresramana nevu'za, knare avu'ava'ma hu'nea zankura zagame hu'za musenkase nehu'za huama hiho.

og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.

23 Mago'amo'za ventefi mani'za hagerimofo agofetu vu'za e'za hu'za ru moparega fenozana eri'za zagore ometre emetre nehaze.

De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,

24 Ana vahe'mo'za zamagranena Ra Anumzamo'ma hankave eri'zama eri'nea zana ke'za antahi'za nehu'za, knare zantfama hu'nea zantamima hagerimofo agu'afima tro'ma hunte'nea zanena ke'naze.

blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;

25 Anumzamo'a hankave zaho huntegeno eno hagerina eme vazi'zoregeno, hagerimo'a kranto kranto nehie.

han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;

26 Ana nehuno anama mani'naza ventea erisga huno ame'nagame monafi mareriteno, atregeno hagerimpina amefenkame uneramie. Ana'ma higeno'a ventefima vanoma nehaza vahe'mo'za koro hu'za tusi zamagogogu nehaze.

mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;

27 Ana nehu'za ventefima vanoma nehaza vahe'mo'za aka tima ne'nea vahe'mo'ma neginagi nehuno, traka huno umse emase hiaza nehu'za, ventema agu'vazi antahi'zazmimo'a vagare'ne.

de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;

28 Ana knazamo'ma zamazeri havizama nehige'za, Ra Anumzamofontega kezati'zageno, ana knaza ramimpintira zamagu'vazino zamavare'ne.

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

29 Anumzamo'a hagerimofona akohenka manio huno magoke zupa higeno, hagerimo'ma kranto kranto'ma nehia agasasamo'a urami avazage'ne.

skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;

30 Hagerimo'ma ome avamazagegeno'a ventefima vano nehaza vahe'mo'zama nege'za tusi muse nehazageno, vunaku'ma haza kumate'ma me'nea tinkenarega zamavare so'e huno zamagu'ma vazisaza kumatega vu'ne

og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

31 E'ina hu'negu Ra Anumzamofona vagaore avesi zama'agura susu hunente'za, knare avu'ava'ma huzmante'nea zanku'enena susu huntegahaze.

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

32 Anumzamofo vahe'ma atruma hanafina Agri agi'a ahentesga nehu'za, kva vahe'ma atruma hanafinena husga huntegahaze.

ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

33 Tirama ne-ea tintamina Anumzamo'a eriranegeno hagege mopa fore nehigeno, tima nehanatia kampuitamina eri ranegeno mopamo'a hagege hu'ne.

Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

34 Ana nehuno masave nentake'ma hu'nea mopafina, higeno hagemo'a aviteno mopa eri haviza hu'ne. Na'ankure ana mopafima nemaniza vahe'mo'zama havi avu'avazama hu'naza zanku huno anara hu'ne.

til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.

35 Hianagi hagege kokampina Anumzamo'a higeno tirura mare'nevazigeno, ka'ma kokampina higeno tintamimo'a rama'a eforera huno ne-e.

Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

36 Ana'ma huteno'a ne'zanku'ma zamaga'ma netea vahera zamavareno ana mopafina vige'za umanine'za, nona ki'za ranra kumatmina erifore hu'za mani'naze.

der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,

37 Ana mopafina hoza ome eri'za nente'za, waini hozanena antazageno raga rentege'za rama'a tagi'naze.

tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.

38 Anumzamo'a vahe'a asomu huzmantege'za rama'a mofavre kasezamante'za eri hakare nehazageno, bulimakao afu'mo'zanena rama'a forehu hakare hu'za vu'naze.

Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.

39 Hagi zamagra rama'a vahe'ma mani'nazaretira ome osi osi hume vu'za osi'a vahe mani'nazagu ha' vahe zamimo'za hara eme huzmagatere'za zamazeri zamagaze nehu'za, zamata nezami'za tusi knaza zamizage'za zamasunku zampi mani'naze.

De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,

40 Ra Anumzamofo vahe'ma ha'ma eme huzmantaza vahe'mokizmi kva vahetera, Anumzamo'a arimpa ahe'zana erikaha hutrege'za, ka'ma kokampina kanku hazagre'za vano vano nehaze.

han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.

41 Hianagi zamunte omane vahe'mo'zama knafima mani'nazageno'a, Anumzamo'a zamaza huno zamavare netreno, sipisipi afu'mo'zama nehazaza huno zamazeri hakare hige'za, rama'a mofavre zamante'za eri hakare nehaze.

Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;

42 Fatgo avu'ava'zama nehaza vahe'mo'za ana zama nege'za muse nehanage'za, kefo avu'avazama nehaza vahe'mo'za kea osu zamagira hamunki'za mani'naze.

de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.

43 Hagi iza'o knare antahi'zama me'nesia vahe'mo'a ama ana zankura agesa anteno nentahino, Ra Anumzamofo vagaore mevava avesi zama'a keno antahino hugahie.

Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!