Sams-Zgame 104

1 Nagra nagu'areti hu'na Ra Anumzamofona agi'a ahentesga hugahue. Ra Anumzana Anumzanimoka kagra rankrerfa hu'nane. Za'za kukenamo'ma hiaza huno masa zankamo'ene konaririkamo'enena kazerino vazinte'ne.

Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,

2 Za'za kukenama hiaza hunka masa zanka'a eri hankre'nane. Ana nehunka monafima me'nea zantaminena, seli noma eri atama nereaza hunka, mona eri atarente'nane.

hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;

3 Monafima me'nea hampompima tima marenevazimofo anaga kaziga, nonka'ama vazisga hania zafaramina retrure'nane. Hagi karisifima hiaza hunka hampompina maninka vano nehunka, zahopi maninka harenka vano nehane.

du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;

4 Kagra zaho'mofonku hankeno nanekeka'a erino vano nehie. Ana nehigeno hagna hagna'ma huno nerea tevemo, Kagri eri'za vahera mani'ne.

Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!

5 Kagra ama mopa tro hutenka tra'are antankeno me'neankino kazara osugahie.

Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;

6 Tavravereti'ma hiaza hunka hagerinu mopa refi'netenka, agonaramina tinu refitankeno azeri nakari fenkateno onaga me'ne.

Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.

7 Hianagi kagrama hage rimofonku'ma hankave kema hankeno'a, koro huno nevie. Kagrama monagemo'ma hiankna hunka kageru'ma nerankeno'a, tintamimo'a ame'ama huno nevie.

For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,

8 Agonaramimo'za marerisga nehzageno, agupo mopamo'za uramiza e'ire mano hunka hunte'nampi me'naze.

for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

9 Ana nehunka hagerimofona, isa kana antetenankeno ana isa kana agatereno vuno mago'anena mopa refi'otegahie.

du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

10 Kampu'i tina tro huntankeno, tinkagomupina nevigeno, ne'onse tintamina huntankeno agonaramimofo amu'nompinena nevuno,

Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;

11 maka afizaga gafamofona tina nezamige'za nenazageno, afi donki afu'tamimo'za tinku'ma nezmagege'za ana tina nazageno fru zame'nesie.

de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;

12 Hare'zama vanoma nehaza namamo'za ana timofo ankenarega nona ki'za manine'za, ana timofo ankenaregama me'nea zafaramimofo azankunate manine'za zagamera nehaze.

over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.

13 Kagra mona kumakafi onagamu mani'nenka, kora atrankeno eramino agona ramimpina runente. Ana nehunka kagraka'a kazanko avona antenka, maka zana tro hunka ama mopafina antankeno aviteno me'ne.

Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

14 Bulimakao afu'mo'zama nesaza trazana kagra hankeno hagenege'za vahe'mo'za ahe'za hoza nentaze. Ana hutazagenka kagra hankeno, mopafintira ne'zamo'a hageno marerino nenarga rentege'za vahe'mo'za e'nerize.

du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden

15 Anazanke hunka kagra hankeno wainimo'a hageno marerige'za, eri'za waini tina tro hu'za nene'za antahi musena nehazagenka, olivi masavena zaminke'za eri'za zamugosafina frageno rumsa nehigenka, ne'zama nene'za hankavema eri'za manisaza zana bretia nezamine.

og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.

16 Ra Anumzamofo zafamo'za tina nezamu nehazageno, Ra Anumzamo'ma Lebanoni mopafima sida zafaramima hankre'nea sida zafamo'za tina nezamu nehaze.

HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,

17 Ana sida zafa ramimpina nama ramimo'za nona eme ki'za nemanize. Ana nehazage'za afi patomo'zanena (stork) saipresi zafa ramimpi nozamia eme negize.

hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.

18 Za'za agona ramimpima nemaniza afi meme afutamimo'za vano vano hu'za nemanize. Ana nehazage'za vare'mo'za havemofo keko kampi fraki'za zamagu nevazize.

Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.

19 Kagra ika tro hunka ante'nankeno me'neno, ruzahu ruzahu knagura hunerasamie. Ana nehigeno inankna fatgore zagemo'a ufregahie zagemo'a agra'a keno antahino hu'ne.

Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;

20 Kagra hanina atrankeno hania eme negie. Ana hanke'za zafa tano'pafima nemaniza zagagafamo'za rerakaure'za vano nehaze.

du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;

21 Kenagera kasefa laioni ramimo'za zagagafama ahe'za tragama hu'za nesagura rankrafage hu'za vano nehazagenka, Anumzamoka ne'zana zaminke'za nenaze.

de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.

22 Hagi zagema ufrege'za ana laionimo'za ete vu'za nemaniza have kampi ome nemasaze.

De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;

23 Ana'ma nehazage'za vahe'mo'za vu'za e'za hu'za eri'za zamia ome e'nerizageno vuno kinaga nese.

Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.

24 Ra Anumzamoka, kagra agigu agigu zantami tro hu'nane. Kagra knare antahi'za ka'areti ana maka zantamina tro hu'nane. Ana hankeno Kagrama tro hu'nana zagagafamo'za ama mopafina mani avite'naze.

Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

25 Hagerimo'a rankrerfa huno uvu evu hu'negeta negone. Ana hu'neankino ana hagerimofo agu'afina agigu agigu zaga, osira rana huno ohampriga'a mani avite'naze.

Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;

26 Ana hagerimofo agofetura venteramimo'za vano nehazage'za, Laviataniema hu'za nehaza afi zagama, tro'ma hu'nana zagamo ana hagerimpina tina freno vano nehuno zokagora nereno nemanie.

Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.

27 Ana maka tro'ma huzmante'nana zagagafamo'za, kna fatgore'ma ne'zama zamisnanku kagriteke kete'za nemanize.

De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;

28 Kagra ne'zana zaminke'za nenaze. Kagra kazana eri atarenka ne'zana zaminke'za nazageno zamura nehie.

du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.

29 Hianagi Kagrama rukrahe'ma hunka kamefi'ma huzaminke'za, zamagra antri hu'za antahintahi hakare nehaze. Hagi Kagrama zamasimu'ma erinke'za, zamagra fri'za ete mopanesaze.

Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;

30 Kagra kasimura huhu huvazi zamantanke'za, zamasimura eri'za kasefa hu'za mani'naze. Ana nehunka maka ama mopamofo agofetu'ma me'nea zantamina, ete eri kasefa hankeno me'ne.

du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.

31 Ana hu'neankino Ra Anumzamofo hihamu masazamo'a mevava huno nevanigeno, maka zama tro'ma hu'nea zankura Ra Anumzamo'a muse hugahie.

HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!

32 Ra Anumzamo'ma kefenkateno ama mopafima uruha'ma nehigeno'a, ama mopamo'a kazakaza nehigeno, Ra Anumzamo'ma agona ramima avako'ma nehigeno'a tevegu nehie.

Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger

33 Nagrama ofri'ma mani'nesua kna'afina, Ra Anumzamofontega zagamera hugahue. Ana nehu'na zagame hu'na Anumzamofo agi'a ahentesga hunteme nevu'na ome frigahue.

Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

34 Nagrama Ra Anumzamofonku'ma antahintahima nehua zama Agrama keno antahino'ma hanuno'a muse hanie. Na'ankure nagra Ra Anumzamofonte mani'nena musenkasea nehue.

Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.

35 Hagi kumi'ma nehaza vahe'mo'za ama mopamofo agofetutira fanene nehanageno, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za fanane hu'za omanisaze. Maka nagu'areti hu'na Ra Anumzamofona husga hunente'na, Ra Anumzamofo agi'a ahentesga hugahue.

Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!