Sams-Zgame 104

1 Nagra nagu'areti hu'na Ra Anumzamofona agi'a ahentesga hugahue. Ra Anumzana Anumzanimoka kagra rankrerfa hu'nane. Za'za kukenamo'ma hiaza huno masa zankamo'ene konaririkamo'enena kazerino vazinte'ne.

Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.

2 Za'za kukenama hiaza hunka masa zanka'a eri hankre'nane. Ana nehunka monafima me'nea zantaminena, seli noma eri atama nereaza hunka, mona eri atarente'nane.

Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.

3 Monafima me'nea hampompima tima marenevazimofo anaga kaziga, nonka'ama vazisga hania zafaramina retrure'nane. Hagi karisifima hiaza hunka hampompina maninka vano nehunka, zahopi maninka harenka vano nehane.

Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.

4 Kagra zaho'mofonku hankeno nanekeka'a erino vano nehie. Ana nehigeno hagna hagna'ma huno nerea tevemo, Kagri eri'za vahera mani'ne.

Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.

5 Kagra ama mopa tro hutenka tra'are antankeno me'neankino kazara osugahie.

Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.

6 Tavravereti'ma hiaza hunka hagerinu mopa refi'netenka, agonaramina tinu refitankeno azeri nakari fenkateno onaga me'ne.

Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.

7 Hianagi kagrama hage rimofonku'ma hankave kema hankeno'a, koro huno nevie. Kagrama monagemo'ma hiankna hunka kageru'ma nerankeno'a, tintamimo'a ame'ama huno nevie.

De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.

8 Agonaramimo'za marerisga nehzageno, agupo mopamo'za uramiza e'ire mano hunka hunte'nampi me'naze.

Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.

9 Ana nehunka hagerimofona, isa kana antetenankeno ana isa kana agatereno vuno mago'anena mopa refi'otegahie.

Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.

10 Kampu'i tina tro huntankeno, tinkagomupina nevigeno, ne'onse tintamina huntankeno agonaramimofo amu'nompinena nevuno,

Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.

11 maka afizaga gafamofona tina nezamige'za nenazageno, afi donki afu'tamimo'za tinku'ma nezmagege'za ana tina nazageno fru zame'nesie.

De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.

12 Hare'zama vanoma nehaza namamo'za ana timofo ankenarega nona ki'za manine'za, ana timofo ankenaregama me'nea zafaramimofo azankunate manine'za zagamera nehaze.

Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.

13 Kagra mona kumakafi onagamu mani'nenka, kora atrankeno eramino agona ramimpina runente. Ana nehunka kagraka'a kazanko avona antenka, maka zana tro hunka ama mopafina antankeno aviteno me'ne.

Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.

14 Bulimakao afu'mo'zama nesaza trazana kagra hankeno hagenege'za vahe'mo'za ahe'za hoza nentaze. Ana hutazagenka kagra hankeno, mopafintira ne'zamo'a hageno marerino nenarga rentege'za vahe'mo'za e'nerize.

Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.

15 Anazanke hunka kagra hankeno wainimo'a hageno marerige'za, eri'za waini tina tro hu'za nene'za antahi musena nehazagenka, olivi masavena zaminke'za eri'za zamugosafina frageno rumsa nehigenka, ne'zama nene'za hankavema eri'za manisaza zana bretia nezamine.

Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.

16 Ra Anumzamofo zafamo'za tina nezamu nehazageno, Ra Anumzamo'ma Lebanoni mopafima sida zafaramima hankre'nea sida zafamo'za tina nezamu nehaze.

Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;

17 Ana sida zafa ramimpina nama ramimo'za nona eme ki'za nemanize. Ana nehazage'za afi patomo'zanena (stork) saipresi zafa ramimpi nozamia eme negize.

der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.

18 Za'za agona ramimpima nemaniza afi meme afutamimo'za vano vano hu'za nemanize. Ana nehazage'za vare'mo'za havemofo keko kampi fraki'za zamagu nevazize.

De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.

19 Kagra ika tro hunka ante'nankeno me'neno, ruzahu ruzahu knagura hunerasamie. Ana nehigeno inankna fatgore zagemo'a ufregahie zagemo'a agra'a keno antahino hu'ne.

Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.

20 Kagra hanina atrankeno hania eme negie. Ana hanke'za zafa tano'pafima nemaniza zagagafamo'za rerakaure'za vano nehaze.

Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.

21 Kenagera kasefa laioni ramimo'za zagagafama ahe'za tragama hu'za nesagura rankrafage hu'za vano nehazagenka, Anumzamoka ne'zana zaminke'za nenaze.

De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.

22 Hagi zagema ufrege'za ana laionimo'za ete vu'za nemaniza have kampi ome nemasaze.

Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.

23 Ana'ma nehazage'za vahe'mo'za vu'za e'za hu'za eri'za zamia ome e'nerizageno vuno kinaga nese.

Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.

24 Ra Anumzamoka, kagra agigu agigu zantami tro hu'nane. Kagra knare antahi'za ka'areti ana maka zantamina tro hu'nane. Ana hankeno Kagrama tro hu'nana zagagafamo'za ama mopafina mani avite'naze.

Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.

25 Hagerimo'a rankrerfa huno uvu evu hu'negeta negone. Ana hu'neankino ana hagerimofo agu'afina agigu agigu zaga, osira rana huno ohampriga'a mani avite'naze.

Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.

26 Ana hagerimofo agofetura venteramimo'za vano nehazage'za, Laviataniema hu'za nehaza afi zagama, tro'ma hu'nana zagamo ana hagerimpina tina freno vano nehuno zokagora nereno nemanie.

Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.

27 Ana maka tro'ma huzmante'nana zagagafamo'za, kna fatgore'ma ne'zama zamisnanku kagriteke kete'za nemanize.

De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.

28 Kagra ne'zana zaminke'za nenaze. Kagra kazana eri atarenka ne'zana zaminke'za nazageno zamura nehie.

Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.

29 Hianagi Kagrama rukrahe'ma hunka kamefi'ma huzaminke'za, zamagra antri hu'za antahintahi hakare nehaze. Hagi Kagrama zamasimu'ma erinke'za, zamagra fri'za ete mopanesaze.

Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.

30 Kagra kasimura huhu huvazi zamantanke'za, zamasimura eri'za kasefa hu'za mani'naze. Ana nehunka maka ama mopamofo agofetu'ma me'nea zantamina, ete eri kasefa hankeno me'ne.

Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.

31 Ana hu'neankino Ra Anumzamofo hihamu masazamo'a mevava huno nevanigeno, maka zama tro'ma hu'nea zankura Ra Anumzamo'a muse hugahie.

Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!

32 Ra Anumzamo'ma kefenkateno ama mopafima uruha'ma nehigeno'a, ama mopamo'a kazakaza nehigeno, Ra Anumzamo'ma agona ramima avako'ma nehigeno'a tevegu nehie.

Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.

33 Nagrama ofri'ma mani'nesua kna'afina, Ra Anumzamofontega zagamera hugahue. Ana nehu'na zagame hu'na Anumzamofo agi'a ahentesga hunteme nevu'na ome frigahue.

Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.

34 Nagrama Ra Anumzamofonku'ma antahintahima nehua zama Agrama keno antahino'ma hanuno'a muse hanie. Na'ankure nagra Ra Anumzamofonte mani'nena musenkasea nehue.

Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.

35 Hagi kumi'ma nehaza vahe'mo'za ama mopamofo agofetutira fanene nehanageno, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za fanane hu'za omanisaze. Maka nagu'areti hu'na Ra Anumzamofona husga hunente'na, Ra Anumzamofo agi'a ahentesga hugahue.

Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.