Sams-Zgame 102

1 Ra Anumzamoka nunamuni'a nentahinka, naza huogu'ma zavi krafama nehuana antahinamio.

Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.

2 Kna zampima mani'nesugenka, kavugosa rukrahe hunka kamefira huonaminka, kagesa antahinamio. Ana nehunka naza huogu'ma kezankema nehanugenka, ame hunka naza huo.

HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,

3 Kumo'ma mareriteno ame huno fanane hiaza hu'na osi'a knafi mani'nena fanane hu'za nehugeno, zaferinanifintira teve rukru nehigeno, tevemo'ma tankanu'zama teganinkani nehiankna zaferinanimo'a nehie.

skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!

4 Zagemo'ma trazama temagigeno'ma hiaza huno nagu'amo'a evuramitfaza nehige'na, ne'zana onesanua nagesa nehie.

Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

5 Karagi'ma ruazamo higeno, navufgamo'a zaferinare vuno ome kamare'ne.

mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

6 Hagege huno vahe omani ka'ma kokampi komutomo'ma hiaza hu'na nagrake nemani'na, atrazageno haviza hige'za vahera nomaniza kumatamimpi, komutomo'ma manino vano hiaza nehue.

Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

7 Kenagera navura mase'noanagi, antahintahimo'a eri'zana erivava hige'na, navura omase'noe. Ana hige'na nomofo agofetu'ma namamo agraku akoheno maniaza hu'na nemanue.

jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;

8 Nagri ha' vahe'mo'za maka zupa kiza zokago ke hunantevava nehaze. Ana nehu'za vahe'ma kema nezamasu'za zamazeri havizama hunakura, nagri nagi ahenente'za hu havizana hunezmantaze.

om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;

9 Ne'zama neaza hu'na ta'nefara nene'na, tima nofina navunumo'a eramige'na, navunu'ene tina ne'noe.

mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.

10 Na'ankure kagra tusi krimpa ahenantenka, nagrira nazeri sga hutenka matevu natre'nane.

Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer

11 Nagra za'za kna omanigahuankino knanimo'a ame huno kinaga fre zagemofo amema'amo'ma hiaza huno vaga neresnige'na, trazamo osapareaza hu'na hagege nehue.

over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

12 Hianagi Ra Anumzamoka kagra kinia maninka za'zate kegava hunka vugahane. Ana hu'nesnanke'za henkama mani'za vanaza vahe'mo'zanena ana zankura zamagera okanigahaze.

mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

13 Kagra otinka Saioni rankumakura kasunku huntegahane. Na'ankure kagrama kasunku'ma huntenka aza hugahue hunkama huhampri'nana kna fatgo eankinka, kavesinentenka aza hugahane.

Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

14 Saioni kumapi havemo'a haviza hu'neanagi, eri'za vahekamo'za tusiza hu'za avesinte'naze. Ana nehu'za menima kumamo'ma haviza higeno kugusopa moke'ma hu'nea zankura, tusiza hu'za zamasunku hunentaze.

du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;

15 Maka kokankoka mopafima mani'naza vahe'mo'za Ra Anumzamofo agigura zamahirahiku nehu'za, avuga zamarena regahaze. Ana nehanage'za maka ama mopafi kini vahe'mo'za Anumzamoka hihamu masaka'agura koro hugahaze.

thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

16 Na'ankure Ra Anumzamo'a Jerusalemi kuma'ma ete eri so'ema huno negino, Agra'a hihamu masa'afima eama'ma hania zanku anara hugahaze.

Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

17 Ana nehuno zamunte omane zamavufaga zamavapa nemaniza nagamokizmi nunamuna antahi nezamino, nazankuro nunamuma hu'za antahima kesaza nunamu kezmia antahi amnea osugahie.

thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

18 Ama ana zankura avontafepi krente'ne sanunke'za henkama fore hu anante anante'ma hanaza vahe'mo'za hampari'za antahigahaze. Ana nehanage'za henkama fore'ma hanaza vahe'mo'za Ra Anumzamofo agi'a ahentesga hugahaze.

han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

19 Ra Anumzamo'a onagamu ruotgema hu'nea noma'afi mani'neno, kefenkateno ama mopafina nege.

For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

20 Hagi kinafima mani'naza vahe'mo'zama karagi'ma nerazazana nentahino, zamahe frigahune hu'za hu'naza kina vahera katufe zamatre'naku anara nehie.

thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

21 Ana'ma hanige'za Saioni agonafina Ra Anumzamofo agi'a huama nehanage'za, Jerusalemi kumapina agri agia ahentesga hugahaze.

for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

22 Maka ama mopafima kokankokama nemaniza vahe'mo'za, magopi eme eritru nehanage'za, maka ama mopafima kinimo'ma kvama huterema hu'nea mopareti e'za Jerusalemi kumapina Ra Anumzamofo mono eri'zana emerintegahaze.

at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,

23 Ozafa ore kasefa vahe mani'nogeno, Ra Anumzamo'a nagri hankavea eri netreno, knani'a eri atupa hu'ne.

naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

24 Ana higena Anumzamofonkura amanage hu'na hu'noe. Anumzanimoka kasefa vahe mani'noanki, knani'a eri atupara hunka ama mopafintira nazeri otro. Kagra ofri manivava hunka neana Anumza mani'nane.

Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.

25 Korapara Kagra ama mopamo'ma regrino'ma me'nia trara tro hunentenka, monare'ma me'nea zantamina Kagra kazanteti tro huzmante'nane.

Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.

26 Ana zantamimo'za vagaresazanagi, Kagra manivava hunka vugahane. Atafa kukenamo'ma hiaza huke ome haviza hugaha'e. Kasefa kukena eri nehankreno atafa kukenama hate atregeno'ma viaza hunka zanazeri atresankeke vagaregaha'e.

Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

27 Hianagi Kagra mago avamenteke maninka nevnankeno, kafu kamo'enena vagaore vuvava huno vugahie.

de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;

28 Kagri eri'za vahe'mokzimi mofavre nagara, Kagra kegava hu so'e huzmante'snanke'za knare hu'za manigahaze. Ana'ma hananke'zama manine'za kase zamantesnaza mofavre nagapinti'ma efore'ma hu'za vnaza vahe'mo'za, kagrane magoka knare hu'za manigahaze.

som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.