Sams-Zgame 102

1 Ra Anumzamoka nunamuni'a nentahinka, naza huogu'ma zavi krafama nehuana antahinamio.

En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

2 Kna zampima mani'nesugenka, kavugosa rukrahe hunka kamefira huonaminka, kagesa antahinamio. Ana nehunka naza huogu'ma kezankema nehanugenka, ame hunka naza huo.

Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.

3 Kumo'ma mareriteno ame huno fanane hiaza hu'na osi'a knafi mani'nena fanane hu'za nehugeno, zaferinanifintira teve rukru nehigeno, tevemo'ma tankanu'zama teganinkani nehiankna zaferinanimo'a nehie.

Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!

4 Zagemo'ma trazama temagigeno'ma hiaza huno nagu'amo'a evuramitfaza nehige'na, ne'zana onesanua nagesa nehie.

Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.

5 Karagi'ma ruazamo higeno, navufgamo'a zaferinare vuno ome kamare'ne.

Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.

6 Hagege huno vahe omani ka'ma kokampi komutomo'ma hiaza hu'na nagrake nemani'na, atrazageno haviza hige'za vahera nomaniza kumatamimpi, komutomo'ma manino vano hiaza nehue.

Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.

7 Kenagera navura mase'noanagi, antahintahimo'a eri'zana erivava hige'na, navura omase'noe. Ana hige'na nomofo agofetu'ma namamo agraku akoheno maniaza hu'na nemanue.

Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.

8 Nagri ha' vahe'mo'za maka zupa kiza zokago ke hunantevava nehaze. Ana nehu'za vahe'ma kema nezamasu'za zamazeri havizama hunakura, nagri nagi ahenente'za hu havizana hunezmantaze.

Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.

9 Ne'zama neaza hu'na ta'nefara nene'na, tima nofina navunumo'a eramige'na, navunu'ene tina ne'noe.

Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.

10 Na'ankure kagra tusi krimpa ahenantenka, nagrira nazeri sga hutenka matevu natre'nane.

Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad

11 Nagra za'za kna omanigahuankino knanimo'a ame huno kinaga fre zagemofo amema'amo'ma hiaza huno vaga neresnige'na, trazamo osapareaza hu'na hagege nehue.

for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.

12 Hianagi Ra Anumzamoka kagra kinia maninka za'zate kegava hunka vugahane. Ana hu'nesnanke'za henkama mani'za vanaza vahe'mo'zanena ana zankura zamagera okanigahaze.

Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

13 Kagra otinka Saioni rankumakura kasunku huntegahane. Na'ankure kagrama kasunku'ma huntenka aza hugahue hunkama huhampri'nana kna fatgo eankinka, kavesinentenka aza hugahane.

Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

14 Saioni kumapi havemo'a haviza hu'neanagi, eri'za vahekamo'za tusiza hu'za avesinte'naze. Ana nehu'za menima kumamo'ma haviza higeno kugusopa moke'ma hu'nea zankura, tusiza hu'za zamasunku hunentaze.

Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.

15 Maka kokankoka mopafima mani'naza vahe'mo'za Ra Anumzamofo agigura zamahirahiku nehu'za, avuga zamarena regahaze. Ana nehanage'za maka ama mopafi kini vahe'mo'za Anumzamoka hihamu masaka'agura koro hugahaze.

Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.

16 Na'ankure Ra Anumzamo'a Jerusalemi kuma'ma ete eri so'ema huno negino, Agra'a hihamu masa'afima eama'ma hania zanku anara hugahaze.

Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;

17 Ana nehuno zamunte omane zamavufaga zamavapa nemaniza nagamokizmi nunamuna antahi nezamino, nazankuro nunamuma hu'za antahima kesaza nunamu kezmia antahi amnea osugahie.

thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.

18 Ama ana zankura avontafepi krente'ne sanunke'za henkama fore hu anante anante'ma hanaza vahe'mo'za hampari'za antahigahaze. Ana nehanage'za henkama fore'ma hanaza vahe'mo'za Ra Anumzamofo agi'a ahentesga hugahaze.

Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.

19 Ra Anumzamo'a onagamu ruotgema hu'nea noma'afi mani'neno, kefenkateno ama mopafina nege.

Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.

20 Hagi kinafima mani'naza vahe'mo'zama karagi'ma nerazazana nentahino, zamahe frigahune hu'za hu'naza kina vahera katufe zamatre'naku anara nehie.

Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden

21 Ana'ma hanige'za Saioni agonafina Ra Anumzamofo agi'a huama nehanage'za, Jerusalemi kumapina agri agia ahentesga hugahaze.

for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,

22 Maka ama mopafima kokankokama nemaniza vahe'mo'za, magopi eme eritru nehanage'za, maka ama mopafima kinimo'ma kvama huterema hu'nea mopareti e'za Jerusalemi kumapina Ra Anumzamofo mono eri'zana emerintegahaze.

for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,

23 Ozafa ore kasefa vahe mani'nogeno, Ra Anumzamo'a nagri hankavea eri netreno, knani'a eri atupa hu'ne.

naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.

24 Ana higena Anumzamofonkura amanage hu'na hu'noe. Anumzanimoka kasefa vahe mani'noanki, knani'a eri atupara hunka ama mopafintira nazeri otro. Kagra ofri manivava hunka neana Anumza mani'nane.

Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.

25 Korapara Kagra ama mopamo'ma regrino'ma me'nia trara tro hunentenka, monare'ma me'nea zantamina Kagra kazanteti tro huzmante'nane.

Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.

26 Ana zantamimo'za vagaresazanagi, Kagra manivava hunka vugahane. Atafa kukenamo'ma hiaza huke ome haviza hugaha'e. Kasefa kukena eri nehankreno atafa kukenama hate atregeno'ma viaza hunka zanazeri atresankeke vagaregaha'e.

Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.

27 Hianagi Kagra mago avamenteke maninka nevnankeno, kafu kamo'enena vagaore vuvava huno vugahie.

De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.

28 Kagri eri'za vahe'mokzimi mofavre nagara, Kagra kegava hu so'e huzmante'snanke'za knare hu'za manigahaze. Ana'ma hananke'zama manine'za kase zamantesnaza mofavre nagapinti'ma efore'ma hu'za vnaza vahe'mo'za, kagrane magoka knare hu'za manigahaze.

Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.