< Sams-Zgame 10 >
1 Ra Anumzamoka nahigenka afetera otinka mani'nane? Knazampima mani'nogenka nahigenka frakinka mani'nane?
Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?
2 Kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za zamavufagara hu'za zamunte omne vahera zamazeri haviza hunaku nezmavaririzanki zamatrege'za zamagrama hanaza hazanke zamo zamazeri haviza hino.
Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.
3 Na'ankure kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mo'za, zamavufagamofo avesizankura zamavufagara nehu'za, zamagri'ama zamazama hania zankuke nentahi'za, Ra Anumzamofona huhaviza hunente'za zamefira hunemize.
Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.
4 Kefo avu'ava'ma nehia vahe'mo'a avufgara nehuno, Anumzamofonkura nohakeno, Anumzana omanine huno antahintahi'afina agesa nentahie.
Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.
5 Hianagi ana vahe'mo'ma maka zama hia zamo'a, knare nehigeno kagrama azeri havizama hanana zamo'ma avegama ante'neazana nonkeno, ha' vahe'zmia kiza zokago ke hunezmante.
Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.
6 Hagi agu'afina amanage huno agesa nentahie, mago zamo'a nazeri kazara osugahie nehuno, maka zupa muse huvava hu'na nevanugeno hazenke zana navatera omegahie nehie.
Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.
7 Hagi agipina kazusi kene, vahe'ma revatgama hu kene, vahe'ma azeri havizama hu kemo avitegeno, agefu'nafina hazenkema hu kene, kefo avu'avazama hu kemo avite'ne.
Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.
8 Hagi kuma tava'onte kafona anteno mani'neno hazenke'a omane vahera ahe nefrino, oku'a frakino mani'neno azanavama antega vahe'ma azeri havizama hania zanku nehake.
Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.
9 Laionimo'ma trampima kafoma anteno mani'neno zagagafama ame huno azeriaza huno, frakino mani'neno zamagra'ama zamazama hugama osaza vahera kukozmifi zamazerite'za zamavazu hu'za nevaze.
Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.
10 Hankavezmima omane vahe'ma evazageno'a, hanavezmima me'nea vahe'mo'za zamahe'za rehapatinetraze. Na'ankure kefo avu'ava'ma nehaza vahera hanavezmimo'a ra hu'nege'za anara nehaze.
Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.
11 Ana kefo avu'ava'ma nehia vahe'mo'a, agu'afina amanage huno agesa nentahie, nagrama hua navunavara Anumzamo'a agenekanino, avua nonkeankino, onagegahie huno nehie.
Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.
12 Ra Anumzamoka otio! Anumzamoka vahe'mo'zama zamazeri havizama nehazage'za, knazampima nemaniza vahera kagerakani ozmantenka, kazana erisga hunka zamaza huo.
Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!
13 Na'a higeno kefo avu'ava'ma nehia vahe'mo'a Anumzamoka amagena hunegamino, havi avu'ava'ma hua zantera nona osugahie huno agesa nentahie?
Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.
14 Hianagi Ra Anumzamoka hazenkema e'neri'za knazampima maniza vahera kenka antahinka nehanankinka, hazenkema zamiza vahera kagra'a kazanuti nona huzmantegahane. Zamagra'ama zamazama hugama osu'naza vahe'mo'za kagrite zamentintia nehaze. Kagra megusa mofavrerami zamazahu Anumza mani'nane.
Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.
15 Kefo avu'ava'ma nehuno vahe'ma azeri havizama nehia vahe'mofo azana ruhanentaginka, kefo avu'ava nehaza zantera zamarotgo hunka zamahehna huo.
Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.
16 Hagi Ra Anumzamofo mopafintira fanane hugahazanagi, Ra Anumzana mani vava kini mani'ne.
Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.
17 Ra Anumzamoka anteramiza nemaniza vahe'mokizmi zamavesizana negenka, zamagu'a zamazeri hanavenetinka krafa kezmia kagesa antenka nentahinka,
Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa
18 megusa mofavreramine vahe'mo'zama zamazeri havizama nehaza vahetega antenka zamahora nekane. E'ina'ma hanke'za ama mopafi vahe'mo'za koro nehu'za, mago'anena vahera zamazeri korora osugahaze.
for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.