< Mani'zanti Mofo Nanekee 8 >
1 Knare antahintahi'zamo'ene antahi amahu antahi'zamo'a mago a'kna hu'neankino agerura eri antesga huno kezana netie.
Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
2 Agra kamofo tavaonte me'nea agonare, ka hatana hu'nefi oti'neno,
Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
3 rankumapi ufre'nea kante ene kampi otineno ranke huno kezana netie.
ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
4 Ana miko vahe'motmagu kezankea nehue. Vahe'motagu kezankea nehue.
Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
5 Antahi'zantmi omane vahe'motma eta knare'ma huno refakomahu antahi'zana emeriho. Neginagi antahi'zane vahe'motma, eta antahi amahu antahi'zana emeriho.
I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
6 Kama antahiho kema nehuana, na'ankure mareri agatere'nea zanku nehue, maka nanekema hanua kemo'a, fatgo huno tamage kege tamasamigahue.
Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
7 Nagra tamage kege nehu'na, havi kegagama nagipinti'ma hu'zankura nagonete.
ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
8 Maka nanekenimo'a tamage huno fatgo higeno, krunagene kazaki kema hu'zana omane'neanki,
Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
9 ana maka kemo'a antahi'zane vahetera fatgo hu'ne. Ana antahi'zama erinaku'ma hakaza vahetera, fatgo hu'ne.
de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
10 Nagrama hiho hu'nama rempima huneramua kemo'a, silva agateregeno, antahi'zama eri'zamo'a, goli'a agatere'neanki eriho.
Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
11 Na'ankure knare antahi'zamo'a mareri agatere'nea havea agatereno, kavesi kavesima nehunka razane hunka nehanazana agatere'ne.
thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
12 Nagra knare antahi'zamo'na knare huno refakohu avu'ava'zane nemanue, Nagripi antahi'zana me'neanki'na miko zana nagrake refko hu'na negoe.
Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
13 Ra Anumzamofonku'ma koro'ma hunte'zana kefo avu'ava'ma huzankura kagotegahie. Agra'a agima erisga nehuno, avufga ra nehuno, havi avu'ava nehuno, akrahe akrehe ageru'ma aru'zana navesra hunentoe.
HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
14 Knare antahi'zama ami'zane, refakoma hu'zana nagripi me'ne. Nagra antahi ama'ma hu'zane hanavenena nagri zane.
Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
15 Nagra mani'noge'za kini vahe'mo'za kegava nehazageno, ugota kva vahe'mo'za fatgo hu'nea kasegea retro nehaze.
Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
16 Kva vahe'mo'za nagra zamaza nehuge'za, vahera zamavare fatgo hu'za nevazageno, trakere kva vahe'mo'za fatgo hu'za refkoa nehaze.
ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
17 Iza'o nagri'ma avesi nentemofona, nagra avesi nentoe. Hagi nagriku'ma hakre'nimo'a, nagrira nagefore hugahie.
Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
18 Nagripi fenozane, ra agima eri'zana me'ne. Hanavetino za'zate'ma meno vu fenozane, fatgo avu'ava zana nagripi me'ne.
Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
19 Nagrama nezamua zamo'a, golia agatenereno knare silvama mizama nesazazana agatere'ne.
Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
20 Nagra fatgo avu'ava zamofo kante nevu'na, fatgo huno refakoma hu'zamofo kantamimpi nevue.
Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
21 Iza'zo nagri'ma zamavesi nantesaza naga'mo'za, fenona erisanti neharesage'na, nagra feno nozamifina zago'amo'ma mareri zantamina antevi tezamantegahue.
for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
22 Ra Anumzamo'a pusazana nagri nazeri fore huteno, mika'zana henka tro hu'ne.
Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
23 Korapara ama mopama tro osu'neno ese zana nagri huhamprinante'ne.
jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
24 Nagra fore hutogeno henka hagerina tro higeno, kampui tintamimo'a hanatino vu'ne.
jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
25 Ranra agonane, onensa agona forera huno menima antenerera omanenege'na, nagra pusante fore hu'noe.
førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
26 Miko mopane, hofa kokama ama mopafi me'neane, kugusopa nazana henka tro hu'ne.
førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
27 Nagra korapa mani'nogeno monarera mika'zana tro hunenteno, hagerina tro huntegeno, tavumo'ma ometre emetre'ma hutera evu'ne.
Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
28 Nagra ko mani'nogeno anagamua hampona tro hunenteno, tinkampu'ima hanatino tiru'ma umarenia keria tro hu'ne.
Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
29 Nagra korapa mani'nogeno hagerinkura, e'i avamente tirura marenka emetro huno kase hunenteno, tiru'ma maresia mopa trohu'ne.
da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30 Nagra maka'zama tro'ma hu'nea Ne'mofo tavaonte mani'ne'na, aza nehugeno muse nehige'na maka kna nagranena rama'a muse nehue.
da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
31 Maka kokama tro'ma hu'nea zanku'ene vahe'ma anampima mani'nea zankura, nagra tusi'a muse nehue.
leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
32 E'ina hu'negu mofavre'nimoka ke'ni'a antahinamio, na'ankure nagri navu'nava zama avaririsaza vahe'mo'za muse hugahaze.
Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
33 Kavumro'ma antesua kea nentahinka, ama antahi'zana e'nerinka kavesra huontenka amage anto.
Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
34 Ke'ni'ama nentahi'za, kumanimofo atirami kante'ma knane knanema naveganente'za, kahani'are'ma navegama nentaza vahe'mo'za, tusi muse hugahaze.
Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
35 Na'ankure nagriku'ma hakremo'a, nomaniza hakeno erifore nehigeno, Ra Anumzamo'a avesinente.
Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
36 Hianagi ha'marenanteno kumi'ma nehimo'a, agra'a hazenke enerie. Iza'o avesrama hunantemo'a, fri'zamofo avesinente.
men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.