Mani'zanti Mofo Nanekee 7
1 Mofavre'nimoke, Keni'a nentahinka, kasegeni'a eri kagu'afi antegeno raza segantena kva huo.
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
2 Kasegeni'ama amage antesanana kagra kasefa hunka nemaninka, rempima hugamisua zana kavurgama kegava nehanankna hunka kegava huo.
vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 Kazeri kagesa hanigu rini kazampi antaniankna hunka kantu kagu'afi tumoka'are krento.
bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
4 Knare antahintahigura nensaro'e nehunka, antahi amahu antahintahigura nenafu'e hunka huo.
sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
5 Ve'ama mani'nesia a'mo'ma kazeri savri'ma hu'zama nehinkeno'a, ana kemo'a kaza nehina rugazigati a'mo'ma kazeri savri hunaku'ma masavenkema nehanigeno'a, anankemo'a kagu'vazigahie.
at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 Mago zupa mani'ne'na noniamofona zaho eri kampinti negogeno,
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 mago'a nehazave enevazafina kogeno amuno zamifina, mago nehaza ne'kanora, knare antahi'zama'a omane'nea ne' ke'noe.
og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 Agra monko'amofo nontava'onte vu'nea nonkaranka nevuno, ana a'mofo nonte vu'nea kampi ufreno vu'ne.
han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
9 Hanima huku'ma nehigeno hanimo'ma rentrako huzahifi anara hu'ne.
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 Ana a'mo'ma kukenama hu'neana monko a'nemo'za nehazankna kukena hu'neno, ana ne'ma masavenkema asamino azeri savri'ma hanigura e'ne.
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 Ana a'mo'a kehagra hagra nehuno, nontera manirava oheno kankekanke nehige'za, rama vahe'mo'za ke'za antahi'za hu'naza are.
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 Ana a'mo'a hakarea zupa kampine, maketi kumapine, maka kaziga mani'neno vene'nema evazageno'a rezamaheno zamavazuma hanigu negea akino,
snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
13 ana nehaza nera azeri anukiazamo antako hunenteno, avufga azeri oti'are avunutira negeno anage hu'ne,
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 Nagra menina narimpa fruma eri kresramana vugeno, huvempama hunte'noa kemo'a raga re'ne.
»Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 Hu'negu kagriku hakare'na kagenaku oregati hago eme kage'na eri forehue.
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 Isipi vahe'mokizmi pse'ane tavravereti mase tafera hunte'noe.
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
17 Hago knare manama vuzantamina miama, aloima, sinamoninu mase tafepina rutri hu'na ahemna vunte'noe.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Hagi egeta umaseneta, zokagora nereta musena nehanukeno ko'aturanteno.
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 Nenave'a nontera omani'neanki, hago afete ka vu'ne.
Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
20 Zgomo'a ku'afina avite'negeno vu'neankino kora omegosianki ama ikamofona amu'nontega esia kante vu'ne.
Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
21 Ana a'mo'a masavenkema asamino avresia nanekea, rama'a naneke asami'ne.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 Ana ne'mo'a ame huno ve bulimakao afu aheku avazu hu'za nevazankna huno ana a'mofona avaririno vu'ne.
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 Kevemo'ma tumo'ruragino ahesnia zankura agesa ana ne'mo'a nontahino, agra namamo hareno krifu anagintepi ufreankna nehuno, ahe frisia zankura nontahie.
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Hanki mofavre'nimote, tamagesa anteso'e hutma nanekeni'a antahiho,
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Atrenkeno tamagu'amo'a ana a'mofo kerera amagera ontege, kavareno agri kantera ovino.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
26 Na'ankure ana a'mo'a rama'a vene'ne zamazeri haviza nehuno, zamahe fri'ne.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
