Mani'zanti Mofo Nanekee 7
1 Mofavre'nimoke, Keni'a nentahinka, kasegeni'a eri kagu'afi antegeno raza segantena kva huo.
Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2 Kasegeni'ama amage antesanana kagra kasefa hunka nemaninka, rempima hugamisua zana kavurgama kegava nehanankna hunka kegava huo.
Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3 Kazeri kagesa hanigu rini kazampi antaniankna hunka kantu kagu'afi tumoka'are krento.
Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4 Knare antahintahigura nensaro'e nehunka, antahi amahu antahintahigura nenafu'e hunka huo.
Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5 Ve'ama mani'nesia a'mo'ma kazeri savri'ma hu'zama nehinkeno'a, ana kemo'a kaza nehina rugazigati a'mo'ma kazeri savri hunaku'ma masavenkema nehanigeno'a, anankemo'a kagu'vazigahie.
for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6 Mago zupa mani'ne'na noniamofona zaho eri kampinti negogeno,
Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
7 mago'a nehazave enevazafina kogeno amuno zamifina, mago nehaza ne'kanora, knare antahi'zama'a omane'nea ne' ke'noe.
og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
8 Agra monko'amofo nontava'onte vu'nea nonkaranka nevuno, ana a'mofo nonte vu'nea kampi ufreno vu'ne.
og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
9 Hanima huku'ma nehigeno hanimo'ma rentrako huzahifi anara hu'ne.
i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
10 Ana a'mo'ma kukenama hu'neana monko a'nemo'za nehazankna kukena hu'neno, ana ne'ma masavenkema asamino azeri savri'ma hanigura e'ne.
Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
11 Ana a'mo'a kehagra hagra nehuno, nontera manirava oheno kankekanke nehige'za, rama vahe'mo'za ke'za antahi'za hu'naza are.
støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
12 Ana a'mo'a hakarea zupa kampine, maketi kumapine, maka kaziga mani'neno vene'nema evazageno'a rezamaheno zamavazuma hanigu negea akino,
Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
13 ana nehaza nera azeri anukiazamo antako hunenteno, avufga azeri oti'are avunutira negeno anage hu'ne,
Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
14 Nagra menina narimpa fruma eri kresramana vugeno, huvempama hunte'noa kemo'a raga re'ne.
Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
15 Hu'negu kagriku hakare'na kagenaku oregati hago eme kage'na eri forehue.
derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
16 Isipi vahe'mokizmi pse'ane tavravereti mase tafera hunte'noe.
Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
17 Hago knare manama vuzantamina miama, aloima, sinamoninu mase tafepina rutri hu'na ahemna vunte'noe.
jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
18 Hagi egeta umaseneta, zokagora nereta musena nehanukeno ko'aturanteno.
kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
19 Nenave'a nontera omani'neanki, hago afete ka vu'ne.
thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
20 Zgomo'a ku'afina avite'negeno vu'neankino kora omegosianki ama ikamofona amu'nontega esia kante vu'ne.
han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
21 Ana a'mo'a masavenkema asamino avresia nanekea, rama'a naneke asami'ne.
Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Ana ne'mo'a ame huno ve bulimakao afu aheku avazu hu'za nevazankna huno ana a'mofona avaririno vu'ne.
Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23 Kevemo'ma tumo'ruragino ahesnia zankura agesa ana ne'mo'a nontahino, agra namamo hareno krifu anagintepi ufreankna nehuno, ahe frisia zankura nontahie.
indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24 Hanki mofavre'nimote, tamagesa anteso'e hutma nanekeni'a antahiho,
Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25 Atrenkeno tamagu'amo'a ana a'mofo kerera amagera ontege, kavareno agri kantera ovino.
Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 Na'ankure ana a'mo'a rama'a vene'ne zamazeri haviza nehuno, zamahe fri'ne.
thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
