Mani'zanti Mofo Nanekee 5

1 Mofavrenimoke, knare antahi'zane ama' antahi'zamofo kema kasamisuana kagesa antenka antahi so'e huo.

Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;

2 Anama hanunka ama' antahintahire nemaninka, keagama hananana antahintahine vahe'mo'za nehazankna hunka kea hugahane.

at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.

3 Na'ankure savri a'mofo agipinti kemo'a, tume rima'amo haga hiankna nehinkeno, agipinti'ma atiramisia nanekemo'a, olivi masavemo fru huno karoro hiankna hugahie.

Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.

4 Hianagi refaregama kesanana, ana a'mo'a akahe trazankna nehuno, tare kaziga asane'nea kazinkna hu'ne.

Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.

5 E'i ana a'mofo agamo'a fri'zampi uneramino, agama renakereno viazamo'a, fri vahe kerifi nevie. (Sheol h7585)

Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)

6 Ana savari a'mo'a, asimu'ma erino mani kankura nontahino, kama via kamo'a fatgoa nosianagi antahino keno nosie.

For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.

7 E'ina hu'negu mofavrenimota ke'ni'a antahitama, amama tamasamisua kemofona tamagena huomiho.

Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.

8 Ana savari a'mofona atrenka ogantu'a nemaninka, nomofo kasama'arera uravao osuo.

Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,

9 Anama hananana havi kagi e'nerinka, zahufafi kasefa vahe mani'nesanke'za, havi vahe'mo'za kazeri haviza hugahaze.

at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;

10 Onke'nesana vahe'mo'za hanaveka'a atrenka eri'nanazana, e'nerisageno, knare zantamima amuho hunka eritru huntesana zantamina ru vahe'mo'za erigahaze.

at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;

11 Henkama frinaku'ma hanana knama esigeno'a, krimo'a kavufafina ra nehuno, kazeri zaferinage hinkenka karagi nerunka,

saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,

12 anage hugahane, na'a hige'na navumaro kema nenasimige'na, navesra hunente'na, nazeri fatgo nehige'na, anankea ontahi'noane hugahane.

og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?

13 Nahige'na rempi hunami vahe'mo'zama nazeri kante ante kema nasamiza vahe'mokizmi kea ontahi'noane hunka hugahane!

saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.

14 Nagra mika vahe zamavurera haviza hu'na keforoe hugahane.

Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.

15 Ru vahe'mofo tintetira tina ono, kagra'a tintetike tina no, e'i a'ka'ane mani fatgo huzanku hu'ne.

Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!

16 Amanefina tinka'a ome tagi atre, eme tagitre osuo. Kagra a'enenke'za maso.

Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?

17 Atregeno kagri a'mofo suzanke meno, aru a'nenena monkozana osuo.

Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.

18 Kasefa'ma mani'nenka e'rinana a'ka'ane muse hunka mani'negeno, Anumzamo'a asomu hugantegahie.

Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,

19 A'ka'amo'a dia a' afu'mo'ma hiankna huno avesi avesi huno knare zantfa huneganteanki, amima'amo'a maka kna kavesizana kazeri knare nehina, kagri'ma kavesi kantenia zamo'a kazeri agrarega atre'na agri avesi'zampi manigahane.

en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.

20 Neve'enema mani fatgo huno'ma omanisia a'nea mofavre'nimoka ke'negeno kavufgamo'a oraotino. Atregeno amima'arera kavrenteno kanura okino.

Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?

21 Na'ankure Ra Anumzamo'a miko kama vano hunana, ke'ankereno refako huno tage'negeta vano nehune.

Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.

22 Kefozama nehia ne'mofona kefo avu'ava zama'amo'a kukomo azeriankna nehigeno, kumi'amo kina rentegeno nemanie.

Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.

23 Agra'a avesizama kegavama osaniazamo hanigeno frigahie. Rama'a havizama haniazamo hanigeno, fanane hugahie.

Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.